SELECAO SKAL MAN ALTID REGNE MED!

STORT OG SMÅT OMKRING BALLON D`OR!

Ballon dÒr – Den Gyldne Bold er uden sammenligning den/det individuelt mest prestigefyldte pokal/trofæ, en fodboldspiller kan få overrakt, og siden prisen første gang blev uddelt i 1956, har der i alt været 66 kåringer, hvor 44 forskellige spillere fra 20 forskellige lande, har vundet, senest som bekendt franskmanden Karim Benzema, der med sine 34 år og 10 måneder, rent faktisk er den ældste vinder, siden den for længst afdøde Sir Stanley Matthews, som var hele 41 år og 10 måneder, da han snuppede det først uddelte trofæ i 1956. Yngste vinder var i øvrigt Ronaldo Nazario, der som 21 årig, for første gang ud af to, blev kåret som vinder i 1997.

At vinde Ballon dÒr kræver heldigvis – ja og gudskelov, for ellers mistede overrækkelsen hurtigt sin værdi og prestige, ekstra ordinært meget. Det kræver jo i hvert fald siden reglerne blev ændret i først 1995 og senest i 2007, at man kort og godt regnes som værende klodens bedste fodboldspiller. Fra 1956 frem til 1995 var det rent faktisk “kun” en kåring af Europas bedste fodboldspiller, idet spillere uden for kontinentet ikke kunne nomineres, hvilket bl.a. fortidens stjerner som bl.a. Pele, Maradona, Garrincha og andre åbenlyse mulige modtagere, således aldrig fik glæde af. Ændringen i 1995 betød at spillere fra hele verden, dog kun dem der optrådte i en europæisk klub, kunne vinde trofæet, og det må man sige trådte i kraft øjeblikkeligt, for samme år kunne Liberias store helt, angriberen George Weah fra AC Milan, stolt stille sig øverst og lade sig hylde. Ronaldo Nazario og Rivaldo fulgte umiddelbar efter i henholdsvis 1997 og 1999, og da nomineringen i 2007 åbnede afstemningen til at gælde alle verdens spillere, uanset hvilken klub i verden de spillede for, kunne man notere sig en håndfuld spillere, som bl.a Juan Manuel Riquelme fra Boca Juniors og Rogerio Geni fra Sao Paolo, komme ind på godt nok perifere placeringer, men det illustrerede at regelændringen blev efterfulgt.

Man kan jo til ovenstående kort supplere, at havde systemet fungeret udelukkende som det blev startet op med tilbage i 1956, frem til vore dage, havde omvandrende legender som Ronaldo Nazario, Ronaldinho, Kaka og/eller nok så aktive Messi m.fl., ikke kunne modtaget Ballon dÒr, og havde været “nødt til” at modtage hyldesten under FIFA`s regi, som i en periode kørte en selvstændig afstemning, som dog aldrig opnåede Ballon dÒrs nærmeste mytiske status.

Går man i dybden med de mange forskellige vindere, kan man nøgternt konstatere at langt hovedparten har vundet en eller anden primær pris med deres klub det år eller land, det år de har vundet Ballon dÒr. Men i sjældne tilfælde, faktisk 5 gange, er det sket at en spiller kunne kalde sig verdens bedste spiller, efter et kalenderår, uden primære titler i hverken klub- eller landsholdsregi. Det startede faktisk fra starten af, da Matthews (billedet herover hvor Matthews får Ballon dÒr trofæet overrakt af Gabriel Hanot), måske mere som en slags gestus overfor en lang karriere + at det var den første uddeling af Ballon dÒr. Matthews tørnede ud for Blackpool, der var sluttet som nr. 2 i den bedste engelske række, 11 point efter Manchester United, og han havde ingenting vundet, og var end ikke blevet kåret til “Årets spiller” i England. Mange rynkede (forståeligt?) på næsen af denne nominering, ikke mindst set i lyset af at der samme år, var igangsat en særdeles prestigefyldt klubturnering, Europa Cup for Mesterhold, kendt som Champions League i dag. Finalen stod mellem Europas to bedste klubber på det tidspunkt, Real Madrid og Stade de Reims fra Frankrig, og på begge sider kunne man notere sig flere gudsbenåede fodboldspillere. På taberholdet var det Raymond Kopa der førte an, inden han kort tid efter faktisk skiftede til netop vinderne fra Real Madrid, der kunne prale af navne som Hector Rial, Francesco Gento og ikke mindst Alfredo Di Stefano. Sidstnævnte måtte nøjes med 2 pladsen efter Matthews, mens Kopa snuppede 3 pladsen. Det var ikke overraskende at mange europæiske aviser, dagen efter nærmest flød over med alskens korruptionsteorier, for hvordan i alverden kunne de to markant bedste fodboldspillere i de fleste mennesker øjne, dog blive forbigået af en mildt sagt aldrende englænder! Vi får det nok aldrig opklaret, men 8 efter var der igen en del der studsede, i Denis Law fra Manchester United, uden at vinde noget af betydning med klubben, blev den første skotte øverst på podiet. Han var, akkurat som tilfældet ved med Matthews, sluttede som 2èr i den bedste engelske række med sin klub, men det var åbenbart rigeligt til at overgå spanierne Luis Suarez og Amancio, som samme år ellers var blevet Europamestre, og Amancio endvidere spansk mester med Real Madrid! Udover Matthews og Law, har yderligere 3 spillere modtaget Ballon dÒr et år, hvor de intet har vundet med deres respektive klubber. Det drejer sig om Kevin Keegan i 1979, Luis Figo i 2000 og endelig Cristiano Ronaldo i 2013. Det hører således til sjældenhederne, men bør naturligvis nævnes.

Der er især 4 titler der er særdeles vigtig at vinde, såfremt man skal komme i betragtning til Ballon dÒr trofæet, hvilket man jo kan fokusere på her de kommende 12 måneder, indtil 2023 vinderen findes, og det er VM, EM, Copa America og/eller Europa Cup for Mesterhold/nu Champions League, og med et VM der allerede starter om ca. 4 uger, kan man måske indirekte pege på den næste modtager, når festen er slut i Qatar, også selvom Champions League naturligvis først afvikles medio 2023, og en vinder herfra, har selvsagt også ganske fine chancer, hvilket understreges af at hele 20 gange hvor trofæet er uddelt til en spiller, der samme år kunne løfte pokalen som vinder af Europas fineste klubturnering.

VM vindere:
Sir Bobby Charlton i 1966
Gerd Müller i 1970
Paolo Rossi i 1982
Lothar Matthäus i 1990
Zinedine Zidane i 1998
Ronaldo Nazario i 2002
Fabio Cannavaro i 2006.

EM vindere:
Franz Beckenbauer i 1972
Karl-Heinz Rummenigge i 1980
Marco van Basten i 1988
Mathias Sammer i 1996
Cristiano Ronaldo i 2016.

Copa America vindere:
Ronaldo Nazario i 1997
Rivaldo i 1999
Lionel Messi i 2021.

Europa Cup for Mesterhold/Champions League vindere:
Alfredo Di Stefano i 1957 og 1959
Raymond Kopa i 1958
George Best i 1968
Gianni Rivera i 1969
Johan Cruyff i 1971 og 1973
Franz Beckenbauer i 1976
Michel Platini i 1985
Marco van Basten i 1989
Kaka i 2007
Cristiano Ronaldo i 2008, 2014, 2016 og 2017
Lionel Messi i 2009, 2011 og 2015
Luka Modric i 2018
Karim Benzema i 2022

Udover at vinde en eller flere af disse klubtrofæer, er det en fordel såfremt man er af tysk, fransk eller italiensk oprindelse, i det er disse nationaliteter der hæver sig over de øvrige, hvor Frankrig med Benzemas trofæ, udlignede Italien og Tysklands 5 forskellige vindere, som det fremgår herunder.

(Vest)Tyskland: Gerd Müller (70), Franz Beckenbauer (72 og 76), Karl-Heinz Rummenigge (80 og 81), Lothar Matthäus (90) og Mathias Sammer (96).

Frankrig: Raymond Kopa (58), Michel Platini (83, 84 og 85), Jean-Pierre Papin (91), Zinedine Zidane (98) og Karim Benzema (22).

Italien: Omar Sivori (61), Gianni Rivera (69), Paolo Rossi (82), Roberto Baggio (93) og Fabio Cannavaro (06).

England og Brasilien følger efter med hver 4 spillere, og så kommer Portugal, Holland og noget overraskende for især yngre læsere, Sovjetunionen med hver 3. Spanien kan kun prale af 2, og begge (Alfredo Di Stefano og Luis Suarez) vandt deres tilsammen 3 trofæer mellem 57-60, så det er altså mere end 60 år siden en spansk spiller sidst har været duks i den nominering, hvilket virker absurd, når landet sidenhen har både EM og VM, samt har haft klubber der i den grad har domineret de bedste klubturneringer. Og mens vi er i området for underlige hændelser, så er det også værd at bemærke at en stor fodboldnation som Argentina, blot har fostret en eneste spiller (Lionel Messi), som har vundet Ballon dÒr. At han så i al beskedenhed har formået dette rekordmange gange (7), er så en anden historie, og med til historien skal det selvsagt at Ballon dÒr først blev verdensomfattende fra 2007, hvilket jeg omtalte i starten af denne artikel.

De geografisk mindste lande der har haft minimum een`spiller øverst på podiet, er i øvrigt Holland, som fornemt kan prale af både Johan Cruyff, Marco van Basten og Ruud Gullit med tilsammen 7 Ballon dÒr trofæer, et antal der rent faktisk ikke overgås af andre, men dog tangeres af Tyskland, Frankrig, Portugal og Argentina. Befolkningsmæssigt er det Kroatien der som bekendt kan prale af Luka Modrics trofæ i 2018, som er mindst af alle de 20 nationer der har fostret spillere som vindere.

Som omtalt længere oppe, fordeler de 44 forskellige vindere, sig på 20 nationer, men kigger man på samtlige podie spillere, dvs. alle der er sluttet i to 3, kommer vi op på 28 nationer, og 210 spillere. Den seneste kåring her i 2022, betød rent faktisk at både Senegal og Belgien, for første gang fik en spiller med i top 3, naturligvis personificeret ved henholdsvis Sadio Mane og Kevin De Bruyne. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt at lande som Sverige, Norge, Grækenland, USA og/eller afrikanske lande, med undtagelse af Liberia og altså Senegal, aldrig har haft en spiller i top 3. Måske vi snart får den første nordmand tænker man uvilkårligt, for med Erling Haaland i bomberhumør, vel og mærke såfremt han fortsætter, er han vel ikke til at komme udenom på podiet næste år, selvom han af naturlige årsager (Norge deltager ikke i VM), ikke kan skrabe goodwill sammen i Qatar, men til gengæld kan han potentielt føre Manchester City frem til deres første trofæ i Champions League, og en sådan bedrift, vil ganske givet blive belønnet til den tid. Det er i øvrigt Tyskland med 28 podiepladser, der er hyppigst repræsenteret, efterfulgt af Frankrig med 23, og så England og Italien med hver 18. Danmark kan prale af 4 podiepladser, som jo er gået til Allan Simonsen (nr. 1 og nr. 3) og Preben Elkjær (nr. 2 og nr. 3), men det hører fortiden til, så det kender ungdommen næppe meget til, med mindre de har fået det fortalt som en “lejrbålshistorie” af deres fædre engang i tidernes morgen 😉

Apropos podiepladser, så er det kun sket 3 gange, at en og samme nation har gjort “rent bord”, og sat sig på top 1-3. Første gang var i 1972, hvor (Vest)Tyskland i skikkelse af Franz Beckenbauer, Gerd Müller og Günter Netzer efter EM 72 guldet, alle kunne indtage Ballon dÒrs podie, og minsandten om ikke samme land gentog den utrolige bedrift 9 år efter i 1981, hvor det var trioen Karl-Heinz Rummenigge, Paul Breitner og Bernd Schuster der erobrede podiet, og så skete det minsandten een`gang til 7 år efter, hvor det dog var den lille nabo Holland, der med Marco van Basten, Ruud Gullit og Frank Rijkard ryddede “bordet”. 1988 var også året hvor en klub for første gang præsterede at have alle 3 podiespillere med, og det var naturligvis AC Milan der kunne sole sig i andres misundelse over sine 3 gyldne “Tulipandrenge”, hvilket de i øvrigt gentog året efter, hvor Franco Baresi havde afløst Gullit. Tredje og sidste gang vi har set den klubsuverænitet, er i øvrigt i 2010, hvor FC Barcelona var klubben alle kiggede på. De havde Lionel Messi, Andres`Iniesta og Xavi Hernandez på podiet samtidig, en helt formidabel præstation, ikke mindst når man tager med at de alle var produkter af klubbens talentfabrik La Masia, noget som man hverken har set før eller siden med andre klubber i Ballon dÒr sammenhæng.

Til sidst en række facts om dette forunderlige trofæ, som enhver fodboldspiller hungrer efter:
13 = Det (rekord) antal gange som Lionel Messi har betrådt podiet!
3 = Det (rekord) antal gange som Lionel Messi (09 + 10 + 11) og Michel Platini (83 + 84 + 85) har modtaget trofæet i træk!
1 = Det antal gange en målmand har modtaget Ballon dÒr, hvilket Lev Yashin gjorde i 63.
5 = Det antal forskellige målmænd der har stået på podiet (Førnævnte Yashin og herudover Ivo Viktor, 2 x Oliver Kahn samt Gianluigi Buffon og Manuel Neuer!
Real Madrid = Klubben der har leveret flest Ballon dÓr vindere – 8 i alt!
12 = Det (rekord) antal gange en spiller har stået øverst på podiet fra enten Real Madrid eller FC Barcelona!
15 = Det antal gange en spiller der er blevet verdensmester samme år, er sluttet i top 3!
4 = Det antal gange en VM topscorer samme år har modtaget Ballon dÒr!
3 = Det (rekord) antal gange en spiller har været på top 3 podiet uden at vinde (Xavi Hernandez i 09 + 10 + 11)!
41 = Alder på den ældste Ballon dÒr vinder (Stanley Matthews i 1956)!
21 = Alder på den yngste Ballon dÒr vinder (Ronaldo Nazario i 1997)!
7 = Det (rekord) antal Ballon dÒr trofæer som Lionel Messi har modtaget!
946 = Det (rekord) antal point som Cristiano Ronaldo fik da han modtog Ballon dÒr i 2017.
11 = Det antal Ballon dÒr modtagere (Matthews, Di Stefano, Sivori, Masopust, Yashin, Eusebio, Albert, Best, Müller, Cruyff og Rossi) der ikke længere lever!
87 = Alder på den ældste nulevende Ballon dÒr modtager som er spanske Luis Suarez, der modtog hæderen i 1960!

Med disse ord, vil jeg takke af for denne gang, og jeg håber du er blevet underholdt, måske endda blevet klogere/mere vidende, og så er der vel ikke andet end at sige på genlæs 🙂

KBH (20.10.22)

 

 

 

 

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

SELECAO SKAL MAN ALTID REGNE MED!