LIDT AF HVERT - IKKE MINDST OM DE 8 KVARTFINALE HOLD!

KVARTFINALERNE OVERSTÅET!

To favoritter og to outsidere videre fra kvartfinalerne, og nu bliver det alvor! Ja ok det var vist også alvor i flere af de hårdt kæmpede kvartfinaler, hvor især Holland mod Argentina blev et drama, med overtidsmål, koorporlige nærkampe og hånende attituder fra en nation, der indimellem opfører sig lidt for primitivt. Men omvendt er det vel også det vi vil se, fremfor det kedelige polerede alt for pædagogisk korrekte som man f.eks. ser når et dansk landshold optræder. Her dåner familien frikadelle næsten over hvis Højbjerg laver en hård tackling, eller hvis Joachim Andersen smasker en modstander ned. Men sådan er fodbold – i hvert fald vis man vil helt til tops, og det må man jo sige Argentina på godt og ondt har vist os mange gange.

Kvartfinalerne forløb således:
Kroatien – Brasilien 1-1 (4-2 efter straffesparkskonkurrence)
Holland – Argentina 2-2 (3-4 efter straffesparkskonkurrence)
Marokko – Portugal 1-0
England – Frankrig 1-2

Mål i denne runde: 10  (total: 158)
Mål i gennemsnit pr. kamp totalt: 2,63
Bedste/mest underholdende kamp i denne runde: Holland vs Argentina
Dårligste kamp i denne runde: Marokko vs Portugal
Største chock i denne runde: Marokko vinder over Portugal
Bedste spiller i denne runde: Antonie Griezmann (Frankrig)
Bedste mål i denne runde: ?
Flest assist total: Harry Kane, Antonie Griezmann og Bruno Fernandes 3 hver
Flest mål total: Kylian Mbappe 5

De overall bedste spillere hidtil i dette VM (vilkårlig rækkefølge):
Antonie Griezmann, Kylian Mbappe, Bruno Fernandes, Matteo Kovacic, Luka Modric, Lionel Messi, Jude Bellingham, Kyle Walker, Sofyan Amrabat, Casemiro, Frenkie de Jong, Denzel Dumfries, Enzo Fernandez, Josep Gvardiol, Thiago Silva, Nahuel Molina og Jamal Musiala.

Største skuffelser ift. renome`/potentiale:
Harry Kane, Cristiano Ronaldo, Neymar, Gareth Bale, Christian Eriksen og Robert Lewandowski.

Største positive overraskelse (“Ud af det blå”):
Pepe og Andries Noppert.

Specielle noter:
– Det er første gang i historien at et afrikansk hold er nået til en semifinale ved et VM.
– Vi siger farvel til en af historiens helt store trænere i skikkelse af Louis van Gaal, der på forhånd havde meddelt at dette VM ville blive hans sidste optræden som træner!

ØV!
– Argentinas hån overfor de slagne hollændere var ikke rart at se på!
– Cristiano Ronaldo der forlod banen grædende, fremfor at blive sammen med holdkammeraterne og støtte dem som holdets anfører!

På baggrund af de 4 kampe i denne tredje runde, har jeg udfærdiget dette VM hold i en 3-5-1-1 formation:
Dominik Livakovic (Krotaien) – Josip Juranovic (Kroatien), Raphaël Varane (Frankrig), Yahya Attiat-Allah (Marokko) – Nahuel Molina, Matteo Kovacic (Kroatien), Sofyan Amrabat (Marokko), Antonie Griezmann (Frankrig), Marcus Acuna (Argentina) – Lionel Messi (Argentina) – Youssef En Nesyri (Marokko).Med disse ord, venter vi nu kun på de 4 sidste kampe, så er endnu en VM slutrunde slut!

Semifinalerne:
13.12 kl. 20.00 Argentina vs Kroatien
14.12 kl. 20.00 Frankrig vs Marokko

Mit umiddelbare bud på finalen er Argentina vs Frankrig.

Tak fordi du læste med, og på genlæs 😉

KBH (11.12.22)

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

LIDT AF HVERT - IKKE MINDST OM DE 8 KVARTFINALE HOLD!