LANDSHOLDETS UDRENSELSESKUR - HVAD NU?

STATUS EFTER 3 RUNDE!

Med gruppespillet veloverstået, og dermed 48 ud af i alt 64 kampe afviklet, må det være tid til at gøre en slags status på det VM, hvor der foregår mindst lige så meget uden- som på banen. Vi har sagt farvel til Tyskland, som for andet VM i træk, røg ud efter gruppespillet, vi har sagt farvel til søvndyssende Belgien, og ja så smuttede Danmark vist også lige i “svinget”, men ellers er undertegnede gennemgående glad for at resten af VM nu består af knald eller fald kampe + at hovedparten af det som jeg på pænt dansk betegner som “skodhold” er skudt ud i glemslen. Nu starter VM sådan for alvor, og det er nu at megastjernerne Messi, Ronaldo og Modric m.fl. skal vise hvad de er lavet af. Er de blot mennesker af kød og blod som de fleste af os andre, eller er det virkelig guddommelige. Messi vil for alt i verden ud af Maradonas skygge, Ronaldo vil om muligt endnu mere ud af Messi ditto, mens Modric modbeviser biologiens logik kamp efter kamp – og ja det er netop disse mega spillere som jeg underholdes mest af. Jeg er ikke typen der jubler over et nyt lille land, der får en overraskende sejr, og jeg finder intet charmerende i at lande som Sydkorea, Japan og Australien m.fl. stadig er med i VM. Jeg vil se topkvalitet konstant, og vil ikke nøjes!

Resultaterne i de 16 kampe i tredje runde:
Wales – England 0-3
Iran – USA 0-1
Holland – Qatar 2-0
Ecuador – Senegal 1-2
Saudi Arabien – Mexico 1-2
Polen – Argentina 0-2
Tunesien – Frankrig 1-0
Australien – Danmark 1-0
Japan – Spanien 2-1
Costa Rica – Tyskland 2-4
Kroatien – Belgien 0-0
Canada – Marokko 1-2
Ghana – Uruguay 0-2
Sydkorea – Portugal 2-1
Cameroun – Brasilien 1-0
Serbien – Schweiz 2-3

Mål i denne runde:
 39  (total: 120)
Mål i gennemsnit pr. kamp totalt: 2,50
Bedste/mest underholdende kamp i denne runde: Serbien – Schweiz
Dårligste kamp i denne runde: Australien – Danmark
Største chock i denne runde: Tunesien vinder over Frankrig
Bedste spiller i denne runde: Josep Gvardiol (Kroatien)
Bedste mål i denne runde: Cody Gakpos mål mod Qatar
Flest assist total: Harry Kane 3
Flest mål total: Emner Valencia, Cody Gakpo, Kylian Mbappe, Marcus Rashford og Alvaro Morata 3 hver
Heraf scoret på straffespark: 9 (14 forsøg) 

Specielle noter:
– Frankrig har i deres 3 gruppekampe nu benyttet 24 forskellige spillere, hvilket er alltime rekord!
– Mathias Ginter var med til VM for 3`de gang, efter at han uden at opnå spilletid vandt VM 14 + han var med i VM 18. Han fik de sidste minutter af opgøret mod Costa Rica i den sidste gruppekamp.
– Belgiens start 11èr mod Kroatien var 31 år og 95 dage gammel i gennemsnit, hvilket er rekord hidtil ved dette VM.
– Thibaut Courtous spillede sin kamp nr. 100 mod Kroatien.

ØV!
– Neymar er fortsat skadet og det er uvist om han kommer mere i aktion ved dette VM!
– Cristiano Ronaldo er småskadet, og mange undrede sig over at han overhovedet skulle i kamp med reserverne mod Sydkorea. Det stunt kan nu vise sig at give bagslag, da han forlod banen med ømhed.
– Vi sagde farvel til de 4-foldige verdensmestre Tyskland efter gruppespillet – i øvrigt for andet VM i træk!
– Kasper Hjulmand påtog sig ikke ansvaret ovenpå den danske deroute!

På baggrund af de 16 kampe i denne tredje runde, har jeg udfærdiget dette VM hold i en 4-3-3 formation:
Devis Epassy (Cameroun) – Sergino Dest (USA), Kalidou Koulibaly (Senegal), Josep Gvardiol (Kroatien), Jin-Su Kim (Sydkorea) – Granit Xhaka (Schweiz), Yunus Musah (USA), Giorgian de Arrascaeta (Uruguay) – Hakim Ziyech (Marokko), Marcus Rashford (England), Ivan Perisic (Kroatien).

Kampene i første knockout runde:
3.12 kl. 16.00 Holland – USA
3.12 kl. 20.00 Argentina – Australien
4.12 kl. 16.00 Frankrig – Polen
4.12 kl. 20.00 England – Senegal
5.12 kl. 16.00 Japan – Kroatien
5.12 kl. 20.00 Brasilien – Sydkorea
6.12 kl. 16.00 Marokko – Spanien
6.12 kl. 20.00 Portugal – Schweiz

Personligt er der især 2 kampe jeg ser frem til – først og fremmest det hidtil mest underholdende hold ved VM Brasilien, der forhåbentlig får basket Korea drengene ad h…… til, og så Frankrig, som jeg virkelig også godt kan lide at følge, ikke mindst efter de af sportslige grunde, undlod at tage Ballon dÒr vinderen Benzema med, blot for at de ikke skulle syne for suveræne 😉 Uhmm nu er VM i gang!

Med disse ord – tak for denne gang – ja og på genlæs lige pludselig 😉

KBH (DK) 03.12.22

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

LANDSHOLDETS UDRENSELSESKUR - HVAD NU?