HVAD NU LILLE DANMARK?

STATUS EFTER VM`S ANDEN RUNDE KAMPE + RUNDENS HOLD!

Endnu 16 kampe er nu afviklet, hvorfor der nu er spillet 32 ud af slutrundens i alt 64 opgør, og her præcis halvvejs i “Dødens VM”  har det i chokerende grad, været småt med virkelig medrivende forestillinger. Vi har set ellers solide fodboldnationer som Tyskland, Belgien og Holland haft svært ved for alvor at folde sig ud, og heller ikke Argentina eller Spanien har vel for alvor shinet, hvorimod de måske to største forhåndsfavoritter, Brasilien og Frankrig, har lagt ud med 2 sejre, hvorfor de begge er kvalificeret til knockoutrunderne, noget som selvsagt giver træner og spillere ro + ikke mindst at man kan spare nøglefolk i sidste runde. Ellers må man applaudere af solide Portugal der vel mere på trods af- en på grund af en vis Cristiano Ronaldo, har vundet begge deres kampe, og så må man ikke glemme et fremragende mål af Messi, Lewandowski der omsider lykkedes med at score i en VM slutrundekamp, og så fik vi endnu engang en knap 40 årig Pepe at se i aktion, da han lettere stivbenet var med til at holde nullet mod Uruguay!

Resultaterne i de 16 kampe i anden runde:
England – USA 0-0
Holland – Ecuador 1-1
Qatar – Senegal 1-3
Wales – Iran 0-2
Argentina – Mexico 2-0
Frankrig – Danmark 2-1
Polen – Saudi Arabien 2-0
Tunesien – Australien 0-1
Spanien – Tyskland 1-1
Kroatien – Canada 4-1
Belgien – Marokko 0-2
Japan – Costa Rica 0-1
Cameroun – Serbien 3-3
Sydkorea – Ghana 2-3
Brasilien – Schweiz 1-0
Portugal – Uruguay 2-0

Mål i denne runde:
 41  (total: 81)
Mål i gennemsnit pr. kamp totalt: 2,53
Bedste/mest underholdende kamp i denne runde: Cameroun – Serbien
Dårligste kamp i denne runde: Japan – Costa Rica
Største chock i denne runde: Ecuador der formår at spille 1-1 vs Holland
Bedste spiller i denne runde: Matteo Kovacic
Bedste mål i denne runde: Lionel Messis mål mod Mexico
Flest assist total: Ivan Perisic, Theo Hernandez, Andrija Zivkovic, Jordi Alba, Harry Kane og Bruno Fernandes 2 hver
Flest mål total: Emner Valencia og Kylian Mbappe 3 hver
Heraf scoret på straffespark: 8 (11 forsøg)

I nedenstående kategorier er der uddelt karakterer efter 1-10 skalaen, hvor 10 er “Absolut verdensklasse” mens 1 er “Selv ikke Lars kan bruge dig!”. Der er naturligvis taget udgangspunkt i begge hidtidige runder.

MEGA (MEGA!) STJERNERNES HIDTIDIGE VM:
Kylian Mbappe: 8
Luka Modric: 7
Kevin De Bruyne: 6
Lionel Messi: 6
Robert Lewandowski: 5
Harry Kane: 5
Neymar: 5
Cristiano Ronaldo: 4
Luis Suarez: 3

Specielle noter:
– England har nu spillet 12 målløse kampe VM slutrunderne – de er rekord!
– Qatar er det første værtshold der er færdige efter 2 kampe!
– Lionel Messi udlignede Diego Maradonas 8 VM mål med sin scoring mod Mexico. Flest argentinske mål nogensinde står “Batigol” alias Gabriel Batistuta noteret for med 10 scoringer!
– Andres Guardado fra Mexico fik spilletid mod Argentina, hvorved han også har spillet i 5 VM slutrunder. Han er dermed i eksklusivt selskab med landsmændene Antonio Carbajal, Guillermo Ochoa og Rafael Marquez + endvidere Lothar Matthäus, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi + til dels Gianluigi Buffon der dog ikke fik spilletid i VM 98.
– Det er første gang i VM historien at Tyskland ikke har formået at vinde en af sine to første kampe i gruppespillet.
– Atiba Hutchinson spillede sin landskamp nr. 100 mod Kroatien, hvilket er første gang en canadier når det antal.
– Andre`Onana fra Cameroun er hjemsendt efter disciplinære problemer i truppen!

ØV!
– Neymar var for skadet til at komme i aktion i denne anden runde – vi krydser fingre for at superstjernen får mere VM spilletid!
– Det må være sidste gang at et værtshold automatisk tildeles første seedning (Qatar)!

På baggrund af de 16 kampe i denne anden runde, har jeg udfærdiget dette VM hold i en 4-3-3 formation: 
Wojciech Szczesny (Polen) – Keysher Fuller (Costa Rica), Harry Souttar (Australien), Thiago Silva (Brasilien), Alex Sandro (Brasilien) – Casemiro (Brasilien), Matteo Kovacic (Kroatien), Bruno Fernandes (Portugal), Bernardo Silva (Portugal) – Andrej Krameric (Kroatien), Kylian Mbappe (Frankrig).

Reserver: Hernan Galindez (Ecuador), Harry Maguire (England), Aaron Mooy (Australien), Luka Modric (Kroatien), Sergej Milinkovic-Savic(Serbien) og Mohammed Kudus (Ghana)

Afslutningsvis vil jeg nævne de 3 kampe jeg virkelig ser frem til i runde 2:
29.11 kl. 20.00 Wales vs England
30.11 kl. 16.00 Australien vs Danmark
30.11 kl. 20.00 Polen vs Argentina

Med disse ord – tak for denne gang – ja og på genlæs lige pludselig 😉

KBH (DK) 28.11.22

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

HVAD NU LILLE DANMARK?