ØDEGAARD - DET NORSKE FÆNOMEN!

6 ER BLEVET TIL 7 STORE I PREMIER LEAGUE!

Vi er godt lidt over halvvejs inde i denne sæsons Premier League, og spændingen er intens i toppen, hvor især 4 klubber kæmper om mesterskabet, og om ikke andet, så som minimum om de nok så attraktive pladser i næste sæsons Champions League. Arsenal er usædvanligt og højst overraskende for de fleste, herunder denne artikels forfatter, helt i spidsen, og det endda med en solid point margen ned til de forsvarende mestre fra Manchester City. Herefter følger næsten lige så overraskende som Arsenals dukseplads, Manchester United, der i næsten 10 år, har henslæbt tiden efter Sir Alex Ferguson, med oftest uinspireret spil, pauvre placeringer og en række ligegyldige trofæer, i hvert fald målt ift. klubbens status og anseelse. Men under hollandske Ten Hag, ser det måske ud til at lysne i det fjerne, og selvom det givetvis ikke bliver til guld allerede i hans første sæson, er jeg ganske sikker på at i hvert fald de mange fans af klubben, i denne tid er ganske fortrøstningsfulde. Det samme kan man vist mildt sagt sige om nyrige Newcastle, der formedelst relativt beskedne indkøb, en i den store offentlighed ukendt manager + med ikke mindst effektivt og stabilt spil, efter 19 spillerunder, nærmest sensationelt er placeret som nr. 4, med foreløbig blot et enkelt nederlag, hvilket kun Arsenal indtil videre kan prale af. Eddie Howe og hans gæve svende, har ikke spillet besnærende angrebsbold, men med enkle midler, et stærkt forsvar, en effektiv taktik + en utrolig stabilitet, har de nærmest som et “fremmedelement” lagt sig ind i den top 4, som normalt “Tordenskjolds soldater” – dvs. de notorisk 6 store klubber, evig og altid kæmper om.

Det er først og fremmest Newcastles fortjeneste, men med til historien, skal det naturligvis også at både Tottenham, Liverpool og Chelsea, hver især har skuffet enormt. Spurs er hæderligt med på 5 pladsen, men hverken spil eller præstationer imponerer ret mange, og endnu værre er det for Liverpool og Chelsea, der er placeret som henholdsvis nr. 9 0g 10. Chelsea har ellers både fyret træner Thomas Tuchel + brugt urimeligt mange penge på alle mulige typer spillere, mens Liverpool i almindelighed, og Klopp i særdeleshed virker handlingslammede. Den manglende “Plan B” som kritikere af Klopps evner altid har efterspurgt, er i denne sæson blevet åbenbaret, så formentlig selv de mest inkarnerede fans af klubben, så småt begynder at glæde sig til at se tyskerens hæl, fremfor hans tå. Om “The Reds” handler lige så effektivt som Chelsea har gjort, er svært at sige endnu, og til Liverpools fordel netop på den front, ser trænerskifte- og masseindkøb ikke just ud til (endnu) at have gavnet Chelsea, som i disse år i den grad er i en tumultarisk fase.

Pba. netop disse 7 klubber, som uden sammenligning er de klubber med flest penge, og dermed størst mulighed for at kæmpe om de primære pladser, har jeg herunder gennemgået hver enkelt klub. Bevares, vi ser da Brighton, Brentford og Fulham titte frem, men med al respekt for Leicesters mirakelmesterskab for en del år siden, er der formentlig ingen mennesker, der for alvor tror at blot en af de 3 klubber, kommer blot i nærheden af hverken Champions League placeringerne, og selvsagt endnu mindre mesterskabet. Derfor er der ingen grund til i denne artikel at dissekere andre en “The big Seven”, som “The big Six” formentlig fremadrettet skal omdøbes til. Det er lidt som i Italien, hvor man i hvert fald tidligere altid omtalte de 7 primære klubber, som “The seven Sisters”, hvilket indbefattede Juventus, AC Milan, Inter FC, AS Roma, SS Lazio, Fiorentina og Parma. Som bekendt er der også på den front sket en hel del i nyere tid, men det er denne artikel uvedkommende.

Jeg vil gennemgå de 7 nævnte klubbers aktuelle spiller materiale, hvor jeg har inddelt spillerne i 5 kategorier:
“Hylde 1”: Er spillere der er absolut verdensklasse her og nu, såfremt de ikke er skadede.
“Hylde 1 potentiale”: Er spillere der er tæt på “Hylde 1”, og som minimum har potentialet til at nå op i den kategori.
“Hylde 2”: Er spillere der anses som bedre spillere i den øvre europæiske kategori.
“Øvrige”: Er spillere der niveaumæssigt anses for at være “Hylde 3” og herunder.
“Spændende U 21 spillere”: Er spillere, der ikke allerede er placeret i en af de øvrige kategorier, og som potentielt kan nå som minimum “Hylde 2”.

MANCHESTER CITY 

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Ederson Aymeric Laporte John Stones Sergio Gomez Rico Lewis (18)
Ruben Dias Bernardo Silva Manuel Akanji Stefan Ortega Cole Palmer (20)
Erling Haaland Julian Alvarez Nathan Ake Scott Carson Ben Knight (20)
Kyle Walker Kalvin Phillips Ale Robertson (19)
Rodri Ilkay Gündogan Tomas Galvez (17)
Phil Foden Jack Grealish Finley Burns (19)
Kevin De Bruyne Riyad Mahrez Dario Sarmiento (19)
Micah Hamilton (19)
Kane Taylor (17)
Mikki Van Sas (18)
Shea Charles (19)
Oscar Bobb (19)
Maxime Perrone (20)

Med hele 7 spillere i den primære kategori, er det ikke så underligt, at de udover at være forsvarende mestre, også af de fleste, var regnet som storfavoritter til mesterskabet også i indeværende sæson. Efter købet af Haaland, avancerede de vel også til at være storfavorit til at nå helt til tops i Champions League, men selvom Haaland målmæssigt ikke har skuffet, så er det som om spillet ikke helt kører for Peps ellers sejrsvante tropper. De har allerede efter 20 runder, tabt 3 kampe, hvilket er samme antal, som de tabte i hele sidste sæson, og selvom de aktuelt har scoret 53 mål, så har de 5 point mindre + har lukket flere mål ind. Det er naturligvis aspekter man skal tage alvorligt på de kanter, og hvis man kender Pep og hans folk blot nogenlunde, kan der heller ikke herske tvivl om at der granskes i detaljer.

Haaland alene har scoret 25 ud af de 53 mål, hvilket den store nordmand har præsteret i blot 19 kampe, og dertil har han lavet 3 assist, så det er unægtelig svært at udpege netop ham som problemet. Men måske lidt alligevel, for på en eller anden forunderlig måde minder det om den situation som Manchester United og Cristiano Ronaldo, var i sidste sæson. Den aldrende portugiser blev klubbens topscorer, men holdet som helhed underpræsterede fatalt, og spillede noget af det mest uinspirerede fodbold, man længe har set, selvom man for længst troede bunden var nået. Naturligvis både spiller- og præsterer Manchester City betragteligt bedre end deres røde bysbørn, men det er lidt som om en enkelt speciel spiller, “destruerer” et holds spillestil, eller DNA om man vil, og samtidig er med til på en måde at devaluere sine medspillere niveaumæssigt. I United var det tydeligt, også i starten af indeværende sæson, at spillere som Bruno Fernandes og Marcus Rashford underpræsterede, og i perioder nærmest led under superstjernens tilstedeværelse. I Manchester City har Haalands mange mål, store ego + det at De Bruyne og CO nu skal vænne sig til at der står et “tårn” i feltet, hvor de førhen havde f.eks. Sterling eller Jesus, betydet at spillet åbenlyst ikke glider som man har set det. Herudover står Pep med det problem, at han i Julian Alvarez nu pludselig står med en nykåret Verdensmester, og vel og mærke ikke “bare” en Verdensmester der så sit land vinde mens han varmede bænken, nej vi har at gøre med en spiller, der i den grad tog både VM og Argentina med storm, og med 4 mål og 1 assist, i den grad havde sin store andel i “Albicelestes” tredje VM guld. Naturligvis har det medført at den 22 årige angriber, ikke bare lige sådan accepterer en plads i skyggen af en godt nok enorm stor nordmand, men forståeligt kræver kontinuerligt med spilletid.

Indtil videre i denne sæson, har den lille argentiner medvirket i 15 kampe, hvor han blot har fået 478 minutters aktion, og indtil seneste kamp mod Tottenham, ikke en eneste fuldtids oplevelse. Det er blevet til beskedne 4 mål, og siden han returnerede fra VM triumfen og en kort ferie, har han fået 3 minutter mod Everton, og senest for første gang fuld tid mod Tottenham, hvor han overraskende var placeret som offensiv midt mellem Mahrez og Grealish, og så lige bag Haaland. Både nordmanden og Alvarez scorede i 4-2 sejren, men omvendt kunne man også notere sig at Pep havde valgt at spare sit holds største stjerne Kevin De Bruyne, manden der normalt gør krav på en af de 3 midtbanepladser, og gerne en offensiv af slagsen. På søndag spiller City igen, denne gange hjemme mod Wolverhampton, og så skal det blive spændende at se, hvordan Pep “blander kortene”. Han råder over mange topspillere, ikke mindst offensivt, og da det ikke er her der oftest er skader, er det svært at gøre alle tilfredse.

Omvendt har hans mandskab defensivt kæmpet med skader, formsvigt og andet, og det har betydet at de på papiret 3 stærkeste centrale forsvarsspillere, Ruben Dias, Aymeric Laporte og John Stones, i perioder har stået i “skyggen” af Nathan Ake, der havde et glimrende VM rent individuelt + nyerhvervelsen Manuel Akanji, der har overrasket positivt, ved så hurtigt at omstille sig fra Bundesligaen, til den langt mere fysisk anlagte Premier League. Også på backerne har man haft sit hyr, ikke mindst med formsvage Cancelo og ofte skadede Walker, og især sidstnævnte der nærmer sig 33 år, kan blive en spiller der snart skal erstattes, ligesom man også må formode at Pep snart ønsker sig en top venstre back.

I de næsten døende sekunder af det nu lukkede vintertransfervindue, fik man sendt Cancelo til Bayern München på udlån frem til sæson afslutningen. Der er inkluderet en frikøbsklausul på ca. 70 millioner Euro, og de engelske medier forventer ikke at backen returnerer til England igen i denne omgang. Cancelo har i hele sin karriere, ikke mindst i Juventus tiden, været en besværlig type, der hurtigt blev utilfreds, ikke mindst hvis han ikke spillede nærmest hvert sekund. Han kom retur fra VM i ganske dårligt humør, da han var sluttet som reserve for Portugal, og da Pep som bekendt roterer en del, begyndte det hurtigt at ulme i City. Det kulminerede på et tidspunkt, hvor Cancelo og Pep efter forlydender højtlydt kom op og skændes, og herefter var der reelt kun en løsning – Cancelo måtte væk, og det kom han. Problemet for Pep og City er at man nu står uden en rigtig stærk venstre back. Man har den uerfarne belgier Sergio Gomez, og så kan Ake eller Laporte spille pladsen, men det er næppe holdbart ret længe, og kan måske allerede i indeværende sæson være en faktor, som får lidt for store konsekvenser.

Skader:
Ingen!

Et view på klubbens ageren i vintertransfervinduet illustrerer ikke den store travlhed.

Ind:
Maxime Perrone (20 år) Defensiv midtbane købt af Velez Sarsfield for 11 millioner Euro
Diego Rosa (20 år) Central midtbane retur fra lejeophold i Vizela
Nahuel Bustos (24 år) Angriber retur fra lejeophold i FC Sao Paulo
Ud:
Joao Cancelo udlejet til Bayern München
Diego Rosa udlejet til EC Bahia
Nahuel Bustos udlejet Catalleres
Luke Mbebe udlejet til Bolton Wanderers
Liam Delap udlejet til Preston North End
Josh Wilson-Esbrand udlejet til Coventry
Morgan Rodgers udlejet til Blackpool

Truppen ser nu således ud:

Målmænd
Ederson (29 år) – Brasilien
Stefan Ortega (30 år) – Tyskland
Scott Carson (37 år) – England
Højre backs
Kyle Walker (32 år) – England
Rico Lewis (18 år) – England / egen avl
Venstre backs
Sergio Gomez (22 år) – Belgien
Benjamin Mendy (28 år) – Frankrig / suspenderet
Centralt forsvar:
John Stones (28 år) – England
Nathan Ake (27 år) – Holland
Aymeric Laporte (28 år) – Spanien
Manuel Akanji (27 år) – Schweiz
Ruben Dias (25 år) – Portugal
Defensiv midtbane:
Kalvin Philips (27 år) – England
Rodri (26 år) – Spanien
Maxime Perrone (20 år) – Argentina
Central/offensiv midtbane:
Kevin De Bruyne (31 år) – Belgien
Phil Foden (22 år) – England / egen avl
Bernardo Silva (28 år) – Portugal
Cole Palmer (20 år) – England / egen avl
Ilkay Gündogan (32 år) – Tyskland
Højre wing:
Riyad Mahrez (31 år) – Algeriet
Venstre wing:
Jack Grealish (27 år) – England
Angribere:
Erling Haaland (22 år) – Norge
Julian Alvarez (22 år) – Argentina

Englændere: 8
Egen avlede: 3

Mit bud på den optimale start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Ortega – Lewis, Akanji, Stones, Gomez – Philips, Palmer, Perrone – Mahrez, Alvarez, Grealish.

CHELSEA 

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Thiago Silva Wesley Fofana Edouard Mendy Ruben Lofthus-Cheek Lewis Hall (18)
Reece James N`Golo Kante Kepa Arrizabalaga Gabriel Slonina Carney Chukwuemeka (19)
Kai Havertz Benoit Badiashile Trevor Chalobah Andrey Santos (18)
Mason Mount Kalidou Koulibaly Armando Broja Lucas Bergström (20)
Mateo Kovacic Marc Cucurella Marcus Bettinelli Dylan Williams (19)
Joao Felix Ben Chilwell David Fofana  Noni Madueke (20)
Mykhaylo Mudryk Hakim Ziyech Pierre-E Aubameyang Omari Hutchinson (19)
Enzo Fernandez Denis Zakaria Leo Castledine (17)
Conor Gallagher Mason Burstow (19)
Raheem Sterling
Christian Pulisic

Tuchel ud – Potter ind, men det vil være synd eller nærmere direkte løgn, at påstå at det er gået meget bedre siden tyskeren fik sparket, og den på den store scene, uerfarne Graham Potter, skal i den grad kæmpe for fortsat at have jobbet hos evigt kræsne Chelsea. Nye ejere, et utal af spillere, købt under forskellige managere + mange skader, har medført det som mest af alt minder om kaos, og resultaterne er derefter må man nøgternt konstatere. Det bliver ganske givet ikke til Champions League top 4 i indeværende sæson, så eneste mulighed for at være med i det forjættede land også i næste sæson, er hvis klubben vinder det eftertragtede trofæ om få måneder, hvilket ikke mange regner som særlig sandsynligt. Men fair nok – større overraskelser er bestemt sket i fodboldhistorien, og får Potter holdet til at svinge, og de mange stjerner til at fungere sammen, så kan ingen være i tvivl om holdets klasse.

I indeværende sæson er det, som nævnt skader, formsvigt, trænerskifte, ejerskifte + konstante forandringer i start 11èren, som har betydet at holdet sensationelt roder rundt omkring midten i ligaen. De ender såmænd nok i top 6-8, men som bekendt skal man aldrig tage let på tingene i verdens hårdeste liga.

Der er ingen tvivl om at man især sukker efter en ægte frontangriber. Aubameyang blev (som ventet) et flop, og det er synd og skam at bruge en så kreativ type som Havertz helt fremme. Hans kompetencer kommer langt mere til sin ret, såfremt han placeres som hængende angriber, eller i bedste fald på 10èr positionen. En stor stærk spiller som Vlahovic er formentlig førstevalget, men serberen bliver hundedyr, selvom han nok mere er klar til et skifte nu hvor Juventus ser ud til at få et pointtab påtvunget på hele 15 point pga. for lav værdiansættelse af spillere, over længere tid.

I indeværende transfervindue har de overgået alt, vel selv fantasien, og der er alene her i vinters brugt absurde 330 millioner Euro, selv efter salget af Europamesteren Jorginho til Arsenal. Det største problem for Graham Potter bliver ikke at frygte ikke at kunne stille hold, nej det bliver nærmere at forsøge at holde omklædningsrummets humør intakt, for der er godt nok mange store egoer i den trup, og nu kan man ikke begynde en egentlig udrensning før til sommer, hvilket så også bliver tiltrængt, og ja så må vi se om Potter stadig er der til den tid!

Skader:
Edouard Mendy ude på ubestemt tid
N`Golo Kante ude til slutningen af februar
Denis Zakaria ude til medio februar
Christian Pulisic ude på ubestemt tid
Armando Broja ude til slutningen af juni

Herunder er et overblik over klubbens ageren i januar vinduet.

Ind:
Enzo Fernandez (22 år) Defensiv midtbane købt af SL Benfica for 121 millioner Euro
Mykhaylo Mudryk (22 år) Venstre wing købt af Shaktar Donetsk for 70 millioner Euro
Benoit Badiashile (21 år) Central forsvarer købt af SL Monaco for 38 millioner Euro
Noni Madueke (20 år) Højre wing købt af PSV Eindhoven for 35 millioner Euro
Malo Gusto (19 år) Højre back købt af Olympique Lyon for 30 millioner Euro
Andrey Santos (18 år) Central midtbane købt af Vasco Da Gama for 13 millioner Euro
David Fofana (20 år) Angriber købt af Molde FK for 12 millioner Euro
Joao Felix (23 år) Hængende angriber lejet af Atletico Madrid for 11 millioner Euro
Gabriel Slonina (18 år) Målmand lejet af Chiago
Ud:
Jorginho solgt til Arsenal for 12 millioner Euro
Malo Gusto udlejet til Olympique Lyon
Jude Soonsup-Bell udlejet til Tottenham Hotspur
Cesare Casadei udlejet til Reading

Truppen ser nu således ud:

Målmænd:
Edouard Mendy (30 år) – Senegal
Kepa Arrizabalaga (28 år) – Spanien
Gabriel Slonina (18 år) – USA
Marcus Bettinelli (30 år) – England
Højre backs:
Reece James (23 år) – England / egen avl
Cesar Azpilicueta (33 år) – Spanien
Venstre backs:
Marc Cucurella (24 år) – Spanien
Ben Chilwell (26 år) – England
Lewis Hall (18 år) – England / egen avl
Centralt forsvar:
Thiago Silva (38 år) – Brasilien
Wesley Fofana (22 år) – Frankrig
Benoit Badiashile (21 år) – Frankrig
Kalidou Koulibaly (31 år) – Senegal
Trevoh Chalobah (23 år) – England / egen avl
Defensiv midtbane:
N`Golo Kante (31 år) – Frankrig
Denis Zakaria (26 år) – Schweiz
Enzo Fernandez (22 år) – Argentina
Central/offensiv midtbane: 
Mateo Kovacic (28 år) – Kroatien
Conor Gallagher (22 år) – England / egen avl
Ruben Lofthus-Cheek (27 år) – England / egen avl
Carney Chukwuemeka (19 år) – England
Andrey Santos (18 år) – Brasilien
Mason Mount (24 år) – England / egen avl
Kai Havertz (23 år) – Tyskland
Højre wings:
Christian Pulisic (24 år) – USA
Noni Madueke (20 år) – England
Hakim Ziyech (29 år) – Marokko
Venstre wings:
Raheem Sterling (28 år) – England
Mykhaylo Mudryk (22 år) – Ukraine
Angribere:
Joao Felix (23 år) – Portugal
Armando Broja (21 år) – Albanien / egen avl
Pierre-Emerick Aubameyang (33 år) – Gabon
David Datro Fofana (20 år) – Elfenbenskysten

Englændere: 11
Egen avl: 7

Mit bud på den optimale opstilling: 

“Skyggeholdet”: Arrizabalaga – Azpilicueta, Fofana, Koulibaly, Cucurella – Kante, Zakaria, Gallagher – Madueke, Broja, Sterling.

LIVERPOOL 

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Alisson Becker Fabinho Joel Matip Caoimhin Kelleher Stefan Bajcetic (18)
Virgil van Dijk Trent A-Arnold Joe Gomez Adrian Harvey Elliott (19)
Andrew Robertson Ibrahima Konate Jordan Henderson Nathaniel Philips Fabio Carvalho (20)
Mohamed Salah Luis Diaz James Milner Curtis Jones Harvey Davies (19)
Roberto Firmino Calvin Ramsay Kaide Gordon (18)
Thiago Alcantara Naby Keita  Layton Stewart (20)
Diogo Jota Arthur Melo Bobby Clark (17)
Konstantinos Tsimikas Alex O-Chamberlain Melkamu Frauendorff (19)
Cody Gakpo Rhys Williams Ben Doak (17)
Darwin Nunez

Hvis der hersker kaos i Chelsea, kan man vist også godt tillade sig at sige, at det ikke kører i olie for Klopps stormtropper. Tiden er muligvis ved at rinde ud for den karismatiske træner, der er og har været kendt for, i en vis periode at få sine hold til at toppræstere, men som også er berygtet for at slide sine folk, både ved at køre med de faste spillere i for lang tid + åbenlyst aldrig at have en plan B, hvilket man i den grad kunne bruge i indeværende sæson.

Der kan ikke herske tvivl om at Klopp har genskabt klubbens anseelse i den store fodboldverden, og med både mesterskab og triumf i Champions League, har klubben i den grad demonstreret, at de er med igen blandt de helt store. Problemet er for mange finale nederlag + det facts at 8 års regime “kun” har kastet disse to virkelig store pokaler af sig. Samtidig har der været for lidt rotation i truppen, hvor “Tordenskjolds slidte soldater” personificeret ved VVD, Trent, Arnold, Henderson og Salah simpelthen har spillet alt for meget, og hver især ikke rigtigt har nævneværdige konkurrenter, hvilket ikke presser dem konstant. Både VVD, Trent og Salah har haft kortere eller længere perioder med decideret formnedgang, men Klopp vedblev med at spille dem, fremfor at give dem en velfortjent pause, og nu kom “straffen” med VVD´s skade + Salah nærmest er usynlig kamp efter kamp. De yngre nyere spillere som Nunez, Carvalho og Ramsay har endnu ikke imponeret, og herudover virker Thiago helt ved siden af sig selv.

Der skal skiftes ud i den trup hurtigst muligt, og måske skal man også beslutte sig for at sige farvel og (mange) tak til Klopp, som ærlig talt ikke virker som manden der igen kan føre klubben frem til storhed. 8 år er lang tid på det niveau, og mon ikke Klopp kunne tænke sig som minimum at beholde de sidste totter på hovedet, så han ikke ender som Lampard eller Conte, hvis hårpragt ikke er så imponerende længere. Det er måske skrevet lidt i sjov, men faktisk også i alvor, for se bare på Graham Potter, hvis skæg var rødligt da han startede, hvorimod det nu er gråligt og pludselig har manden poser under øjnene!

Det er værd at nævne at det for mange, har været åbenlyst at man trængte til fornyelse og kvalitet på midtbanen, men af besynderlige årsager vedbliver man med at købe angribere og kantspillere, således også i dette seneste vindue, og nu skal den resterende del af sæsonen køres hjem med en flok meget slidte spillere, selvom nok især den 18 årige Bajcetic har set interessant ud, men er han klar til at gå ind i en optimal start 11èr – det vil jeg have mine tvivl om, men om ikke andet vil hans ungdommelighed og energi, kunne aflaste de gamle drenge.

Skader:
Virgil van Dijk ude på ubestemt tid
Arthur Melo ude på ubestemt tid
Luis Diaz ude til slutningen af februar
Diogo Jota ude til slutningen af februar

Det har som nævnt, været et yderst beskedent transfervindue, som det fremgår herunder.

Ind:
Cody Gakpo (23 år) Angriber købt for 42 millioner Euro af PSV Eindhoven
Rhys Williams (21 år) Central forsvarer returneret fra udlån i FC Blackpool
Ud: 
Luke Chambers udlejet til Kilmarnock
Jarell Quansah udlejet til Bristol Rovers
Jack Chain udlejet til Swindon Town

Her er truppen:
Målmænd:
Alisson Becker (30 år) – Brasilien
Caoimhin Kelleher (24 år) – Irland / egen avl
Adrian (36 år) – Spanien
Højre backs:
Trent Alexander-Arnold (24 år) – England / egen avl
Calvin Ramsey (19 år) – England
Venstre backs:
Andrew Robertson (28 år) – Skotland
Konstantinos Tsimikas (26 år) – Grækenland
Centralt forsvar:
Virgil van Dijk (31 år) – Holland
Ibrahima Konate (23 år) – Frankrig
Joel Matip (31 år) – Cameroun
Joe Gomez (25 år) – England
Nathaniel Phillips (25 år) – England
Rhys Williams (21 år) – England / egen avl
Defensiv midtbane:
Fabinho (29 år) – Brasilien
Stefan Bajcetic (18 år) – Spanien / egen avl
Central/offensiv midtbane:
Curtis Jones (22 år) – England / egen avl
Naby Keïta (27 år) – Guinea
Thiago Alcantara (31 år) – Spanien
Arthur Melo (26 år) – Brasilien
Jordan Henderson (32 år) – England
Alex Oxlaide-Chamberlain (29 år) – England
James Milner (37 år) – England
Harvey Elliott (19 år) – England
Fabio Carvalho (20 år) – Portugal
Højre wings:
Mohamed Salah (30 år) – Egypten
Venstre wings:
Luis Diaz (26 år) – Columbia
Cody Gakpo (23 år) – Holland
Diogo Jota (26 år) – Portugal
Angribere:
Darwin Nunez (23 år) – Uruguay
Roberto Firmino (31 år) – Brasilien

Englændere: 9
Egen avlede: 5

Mit bud på den optimale start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Kelleher – Ramsay, Gomez, Matip, Tsimikas – Fabinho, Jones, Keita – Elliott, Jota, Gakpo.

 

 NEWCASTLE 

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Sven Botman Nick Pope Dan Burn Elliot Anderson (20)
Bruno Guimares Fabian Schär Emil Krafth Matthew Bondswell
Alexander Isak Jacob Murphy Matt Ritchie Kyle Crossley (18)
Joelinton Matty Longstaff Dylan Stephenson (20)
Kieran Trippier Sean Longstaff Charlie McArthur (17)
Allan Saint-Maximin Paul Dummet Lewis Miley (16)
Miguel Almiron Mark Gillespie Scott Bailey (16)
Jamal Lascelles Martin Dubravka Beau Beresford (18)
Callum Wilson Ryan Fraser Harrison Ashby (21)
Matt Targett Jamal Lewis  Anthony Gordon (21)
Joe Willock Javier Manquilo

At få et mandskab med disse spillernavne til blot at nærme sig top 4 i Premier League, bør automatisk kvalificere den pågældende manager, og i dette tilfælde 45 årige Eddie Howe, til at blive udråbt til “Årets manager”. Det er eksemplarisk hvad han har præsteret i nyrige Newcastle, og det endda nærmest uden stjernestøv udefra. Bevares man har tilført den brasilianske playmaker Bruno Guimares og den svenske Alexander Isak, men med al respekt for de 2 spillere, er det jo (endnu) ikke “Hylde 1” signings sådan som mange havde forventet, nærmest fra første dag olie sheikerne arriverede med deres følge til St. James Park. Det vildeste rygter gik på navne som Joao Felix, Harry Kane, Marco Verratti og sågar Kylian Mbappe, men sådan er det som bekendt langt fra gået (endnu).

Newcastle er som udgangspunkt langt fra det man i England, vil betegne som en decideret topklub. Bevares det er en stor klub, men en kæmpe trofast fanskare, men med blot 4 mesterskaber på CVèt, det seneste så langt tilbage som til 26/27 og 6 FA Cup triumfer, seneste i 54/55, er der ikke mange nulevende mennesker, der husker dem som noget særligt. De største navne der har spillet i klubben, i hvert fald i nyere tid er Kevin Keegan, Paul Gascoigne og Alan Shearer, alle 3 absolutte verdensnavne da de var bedst, og det er helt sikkert navne i den kategori som mange fans igen glæder sig til at nyde på den imponerende hjemmebane, men det bliver i så fald tidligst fra næste sæson.

Både i og uden for klubben, havde man formentlig regnet med en omkring midten placering i denne sæson, men her efter 20 kampe, har man blot tabt en enkelt kamp, og er med helt fremme på 3`de pladsen, så hvis ikke man skal drømme om Champions League næste sæson, så er det svært at sige hvornår man så skal!

Skader:
Emil Krafth ude til slutningen af februar
Matty Longstaff ude på ubestemt tid

Akkurat som Liverpool og Manchester United, har klubben ikke ageret meget i seneste transfervindue, som det fremgår herunder.

Ind: 
Anthony Gordon (21 år) Venstre wing købt for 46 millioner Euro fra Everton
Harrison Ashby (21 år) Højre back købt for 3 millioner Euro fra West Ham United
Martin Dubravka (34 år) Målmand retur fra udlejning i Manchester United
Garang Kuol (18 år) Højre wing købt for 350.000 Euro fra Central Coast
Matty Longstaff (22 år) Central midtbane retur fra udlejning i Colchester United

Ud:
Chris Wood udlejet til Nottingham Forest
Garang Kuol udlejet til Heart of Midlothian
Jonjo Shelvey udlejet til Nottingham Forest
Karl Darlow udlejet til Hull City
Jay Turner-Cook udlejet til Tranmere Rovers
Joe White udlejet til Exeter City

Her er truppen
Målmænd:
Nick Pope (30 år) – England
Martin Dubravka (34 år) – Slovakiet
Loris Karius (29 år) – Tyskland
Mark Gillespie (30 år) – England
Højre backs:
Kieran Trippier (32 år) – England
Emil Krafth (28 år) – Sverige
Javier Manquillo (28 år) – Spanien
Harrison Ashby (21 år) – Skotland
Venstre backs:
Matt Targett (27 år) – England
Jamal Lewis (25 år) – England
Paul Dummet (31 år) – Wales / egen avl
Centralt forsvar:
Sven Botman (23 år) – Holland
Dan Burn (30 år) – England / egen avl
Fabian Schär (31 år) – Schweiz
Jamal Lascelles (29 år) – England
Defensiv Midtbane:
Bruno Guimares (25 år) – Brasilien
Central/offensiv midtbane:
Joe Willock (23 år) – England
Sean Longstaff (25 år) – England / egen avl
Matty Longstaff (22 år) – England / egen avl
Matt Ritchie (33 år) – Skotland
Joelinton (26 år) – Brasilien
Elliot Anderson (20 år) – Skotland / egen avl
Højre wings:
Miguel Almiron (28 år) – Paraguay
Jacob Murphy (27 år)  England
Venstre wings:
Anthony Gordon (21 år) – England
Allan Saint-Maximin (25 år) – Frankrig
Ryan Fraser (28 år) – Skotland
Angribere:
Alexander Isak (23 år) – Sverige
Callum Wilson (30 år) – England

Englændere: 12
Egen avl: 5

Mit bud på den ideelle start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Gillespie – Emil Krafth, Lascelles, Burn, Lewis – S Longstaff, Willock, Anderson – Ritchie, Wilson, Maximin.

Manchester United

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Raphaël Varane Luke Shaw Harry Maguire Jack Butland Alejandro Garnacho (18)
Casemiro Bruno Fernandes Lisandro Martinez Tom Heaton Rhys Bennett (19)
Marcus Rashford Victor Lindelöf Facundo Pellestri Zidane Igbal (19)
David De Gea Diogo Dalot Phil Jones Kobbie Maino (17)
Jadon Sancho Aaron Wan-Bissaka Brandon Williams  Joe Hugill (19)
Scott McTominay Donny van de Beek Charlie McNeill (19)
Christian Eriksen Anthony Elanga Teden Mengi (20)
Fred Tyler Fredericson (17)
Antony Willy Kambwala (18)
Wout Weghorst Manny Norkett (18)
Tyrell Malacia  Mason Greenwood (21)
Marcel Sabitzer
Anthony Martial

 

Med Erik ten Hag ved “roret” begynder mange års pinsler for de hårdt prøvede Manchester United fans, måske omsider at ændre sig, for med undtagelse af en horribel start, har sæsonen som helhed været fornem, i hvert fald ift. hvad man har været vant til på de kanter siden Sir Alex forlod en tilsyneladende sunken skude. Især Casemiro har været helt outstanding, og sammen med sin gamle Real Madrid kollega Varane, har de været de absolut toneangivende spillere i den hollandske træners bestræbelser, på at genfinde fordums storhed. Også Rashford ser ud til at profitere af trænerens ankomst, og i det hele taget blæser der særdeles positive “vinde” over Old Trafford og omegn.

For at nå helt til tops, kræver det dog nok anskaffelse af flere absolutte topspillere, herunder ikke mindst til midtbanen og helt fremme i angrebet, men apropos angrebet, så blev det udmeldt i går at politiet i Manchester, har droppet samtlige anklager mod det tidligere stortalent Mason Greenwood, så hvis klubben nu også finder at han er værdig, til på ny at trække den røde trøje overhovedet, har man måske løsningen på det åbenlyse frontangriber problem, som indtil videre er nødtørftigt “lappet” sammen med lejemålet Wout Weghorst, og den evigt skadede Anthony Martial. Emner som Harry Kane, Jude Bellingham og/eller Frenkie De Jong ligner sommerens top target mål for klubben, men indtil videre skal man nok koncentrere sig om at holde fast i den vigtige top 4 placering, ikke mindst efter at nyrige Newcastle, pludselig vil “spise med de store”.

Skader:
Diego Dalot ude på ubestemt tid
Christian Eriksen ude indtil slutningen af april
Donny Van De Beek ude indtil slutningen af juni

Det vil, som det fremgår, være direkte løgn at påstå at Manchester United, har været speciel aktiv i vinterens transfervindue.

Ind: 
Wout Weghorst (30 år) Angriber lejet for 3 millioner Euro i FC Burnley
Marcel Sabitzer (28 år) Central midtbane lejet i FC Bayern München
Jack Butland (30 år) Målmand lejet i Crystal Palace
Ud: 
Di`Shon Bernard udlejet til Portsmouth
Charlie McNeill udlejet til Newport County
Axel Tuanzebe udlejet til Stoke City
Charlie Savage udlejet til Forest Green Rovers
Shola Shoretire udlejet til Bolton Wanderers

Her er truppen
Målmænd:
David De Gea (32 år) – Spanien
Jack Butland (30 år) – England
David Heaton (36 år) – England / egen avl
Højre backs:
Diogo Dalot (23 år) – Portugal
Aaron Wan-Bisakka (25 år) – England
Venstre backs:
Luke Shaw (27 år) – England
Brendon Williams (22 år) – England / egen avl
Tyrell Malacia (23 år) – Holland
Centralt forsvar:
Harry Maguire (29 år) – England
Raphaël Varane (29 år) – Frankrig
Victor Lindelöf (28 år) – Sverige
Phil Jones (30 år) – England
Lisandro Martinez (25 år) – Argentina
Defensiv midtbane:
Casemiro (30 år) – Brasilien
Scott McTominay (26 år) – Skotland / egen avl
Central/offensiv midtbane:
Fred (29 år) – Brasilien
Christian Eriksen (30 år) – Danmark
Donny van De Beek (25 år) – Holland
Bruno Fernandes (28 år) – Portugal
Marcel Sabitzer (28 år) – Østrig
Højre wings:
Jadon Sancho (22 år) – England
Antony (22 år) – Brasilien
Facundo Pellestri (21 år) – Uruguay
Venstre wings:
Marcus Rashford (25 år) – England / egen avl
Alejandro Garnacho (18 år) – Argentina / egen avl
Anthony Elanga (20 år) – Sverige / egen avl
Angribere:
Wout Weghorst (30 år) – Holland
Anthony Martial (27 år) – Frankrig
Mason Greenwood (21 år) – England / egen avl / suspenderet

Englændere: 11
Egen avlede: 7

Her er mit bud på en start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Butland – Wan-Bisakka, Maguire, Lindelöf, Malacia – McTomiay, Fred, Eriksen – Antony, Martial, Elanga.

Tottenham Hotspur 

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Harry Kane Christian Romero Hugo Lloris Alfie Whiteman Charlie Sayers (18)
Son Heung-Min Eric Dier Ben Davies Marges Muir (20)
Richarlison Davinson Sanchez Bryan Gill Malachi F-Walcott (20)
Clement Lenglet Lucas Moura Maksim Paskotsi (20)
Emerson Royal Matt Doherty Alfie Dorrington (17)
Pierre-Emile Højbjerg Djed Spence Kallum Cesay (20)
Dejan Kulusevski Brandon Austin Nile John (19)
Yves Bissouma Japhet Tanganga Alfie Devine (18)
Rodrigo Bentancur Oliver Skipp Romaine Mundle (19)
Ryan Sessegnon Pape Matar Sarr Max Robson (20)
Fraser Forster Harvey White Yago Alonso (19)
Ivan Perisic Will Lanksherr (17)
Jamie Donley (18)

Conte siger en masse ting, og noget af det lyder sådan set fornuftigt nok, mens andet lyder som om det er det rablende vanvid! Hvad han dog har ret i, er at den nuværende trup langt fra burde være stærk nok til at slutte i top 4, og hvis de skulle lykkedes, kan han med rette være stolt. Spørgsmålet er så om klubben er så stolt, for det virker som om man i den grad mener at spillermaterialet, er til mere end hvad der aktuelt præsteres, og lige præcis den uenighed kan i sidste ende koste Conte tjansen, hvis han da ikke selv smutter inden det kommer så vidt. Aktuelt er han ude med sygdom (skal opereres for galdesten) på ubestemt tid, og det skal blive interessant at se om det er en svækkelse, eller en styrkelse af holdet.

Meget afhænger af Harry Kane, ja det har det jo efterhånden gjort i nærmest utallige sæsoner, men med Richarlison ude med en skade, og Son i scoringskrise, er det unægtelig svært at se, hvem der ellers skal score målene. Kane runder 30 år meget snart, og måske er han endda ikke i klubben når næste sæson starter, for med al respekt for Spurs, så tyder intet på at årtiers ørkenvandring omkring manglende titler, ser ud til at ændre sig sådan lige foreløbig.

Skader:
Richarlison ude på ubestemt tid

Transfervinduet har artet sig som herunder for Spurs.

Ind:
Pedro Porro (23 år ) Højre back købt for 5 millioner Euro i Sporting Lissabon
Arnaut Danjuma (26 år) Venstre wing køb for 3 millioner Euro i FC Villareal
Alfie Whiteman (24 år) Målmand retur fa udlejning i Degerfors IF
Ud:
Matt Doherty (31 år) Højre back skiftet til Atletico Madrid på en free transfer
Djed Spence (22 år) Højre back udlejet til Stade Rennes
Bryan Gil (21 år) Venstre wing udlejet til FC Sevilla

Her er truppen
Målmænd: 
Hugo Lloris (36 år) – Frankrig
Fraser Forster (34 år)  – England
Alfie Whiteman (24 år) – England
Brandon Austin (24 år) – England
Højre backs:
Pedro Porro (23 år) – Spanien
Emerson Royal (24 år) – Brasilien
Venstre backs:
Ben Davies (29 år) – Wales
Ryan Sessegnon (22 år) – England
Central forsvarer:
Christian Romero (24 år) – Argentina
Eric Dier (29 år) – England
Davinson Sanchez (26 år) – Columbia
Clement Lenglet (27 år) – Frankrig
Japhet Tanganga (23 år) – England / egen avl
Defensiv midtbane:
Oliver Skipp (22 år) – England / egen avl
Pierre-Emile Højbjerg (27 år) – Danmark
Central/offensiv midtbane:
Rodrygo Bentancur (25 år) – Uruguay
Yves Bissouma (26 år) – Mali
Pape Matar Sarr (20 år) – Senegal
Højre wing:
Dejan Kulusevski (22 år) – Sverige
Lucas Moura (30 år) – Brasilien
Venstre wing:
Ivan Perisic (24 år) – Kroatien
Heung-min Son (30 år) – Sydkorea
Arnaut Danjuma (26 år) – Holland
Angribere:
Harry Kane (29 år) – England / egen avl
Richarlison (25 år) – Brasilien

Englændere: 8
Egen avlede: 3

Her er mit bud på den optimale start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Forster – Royal, Tanganga, Sanchez, Davies, Sessegnon – Sarr, Bissouma – Moura, Richarlison, Danjuma

Arsenal

Hylde 1 Hylde 1 potentiale Hylde 2 Øvrige Spændende
U 21 spillere
Martin Ødegaard William Saliba Aaron Ramsdale Matt Turner Khayon Edwards (19)
Bukayo Saka Ben White Rob Holding Karl Hein (20)
Gabriel Martinelli Gabriel Magalhaes Reiss Nelson Lino Sousa (18)
Oleksandr Zinchenko Matt Smith Amario C-Duberry (17)
Kieran Tierney Mohamed Elneny Catain Cirjan (20)
Jorginho Eddie Nketia Ethan Nwaneri (15)
Thomas Partey Bradley Ibrahim (18)
Granit Xhaka
Emile Smith Rowe
Fabio Vieira
Takehiro Tomiaso
Leandro Trossard

Da “The Gunners” senest blev engelske mestre havde man hele 5 verdensmestre i truppen, og yngstemanden Cesc Fabregas er i dag 35 år, og i øvrigt stadig aktiv (Como i den italienske Serie B), så der er immervæk sket en del i den gamle klub siden da! Man har ingen verdensmestre i den aktuelle trup, men selvom profilerne ikke længere er Thierry Henry, Patrick Vieira eller Robert Pires, så må man nøgternt konstatere at Mikel Arteta trods alt har samlet et spændende og i store hele, relativ ungt hold. Profilerne på nutidens mandskab hedder Martin Ødegaard, Bukayo Saka og Gabriel Martinelli, spillestilen er teknisk betonet, hurtig og effektiv, og selvom jeg i skrivende stund stadig mest tror på de blå fra Manchester som mestre, så ser det alt i alt meget lovende ud for Artetas drenge!

Skal man pege på noget mindre positivt, er det truppens bredde, hvor man slet ikke kan forestille sig samme effektivitet hvis f.eks. Ødegaard eller Saka, ja for den sags skyld Saliba og/eller Partey er ude med skader, karantæner eller andet. Måske kan det køres i mål, og med tilgangen af Jorginho har Arteta da i det mindste fået en rutineret boldspiller ind centralt, og dermed en konkurrent til de hard core spillende Xhaka og Partey.

Skader:
Mohamed Elneny ude på ubestemt tid
Gabriel Jesus ude på ubestemt tid

I bestræbelserne på at holde fast i den overraskende dukseplads, har Arsenal brugt pænt med penge, hvilket fremgår herunder.

Ind:
Jakub Kiwior (25 år) Central forsvarsspiller købt for 25 millioner Euro i Spezia Calcio
Leandro Trossard (28 år) Venstre wing købt for 24 millioner Euro i Brighton
Jorginho (31 år) Defensiv midtbanespiller købt for 11 millioner Euro i Chelsea
Ud: 
Albert Sambi Lokonga (23 år) Central midtbanespiller udlejet til Crystal Palace
Marquinhos (19 år) Højre wing udlejet til Norwich City
Cedric Soares (31 år) Højre back udlejet til Fulham

Spillertruppen
Målmænd:
Aaron Ramsdale (24 år) – England
Matt Turner (28 år) – USA
Højre backs:
Takehiro Tomiyaso (24 år) – Japan
Venstre backs:
Kieran Tierney (25 år) – Skotland
Oleksandr Zinchenko (26 år) – Ukraine
Centralt forsvar:
William Saliba (21 år) – Frankrig
Gabriel Magalhaes (25 år) – Brasilien
Rob Holding (27 år) – England
Jakub Kiwior (22 år) – Polen
Ben White (25 år) – England
Defensiv midtbane:
Thomas Partey (29 år) – Ghana
Jorginho (31 år) – Italien
Mohamed Elneny (30 år) -Egypten
Granit Xhaka (30 år) – Schweiz
Central/offensiv midtbane:
Martin Ødegaard (24 år) – Norge
Emile Smith Rowe (22 år) – England / egen avl
Fabio Vieira (22 år) – Portugal
Højre wings:
Bukayo Saka (21 år) – England / egen avl
Reiss Nelson (23 år) – England / egen avl
Venstre wings:
Gabriel Martinelli (21 år) – Brasilien
Leandro Trossard (28 år) – Belgien
Angribere:
Gabriel Jesus (25 år) – Brasilien
Eddie Nketiah (23 år) – England / egen avl

Englændere: 7
Egen avlede: 4

Her er mit bud på den optimale start 11èr: 

“Skyggeholdet”: Turner – Tomiyaso, Kiwior, Holding, Tierney – Jorginho, Elneny, Vieira – Rowe, Nketia, Trossard

Således kom vi igennem de 7 store klubber i Premier League, og når jeg nu har gennemgået dem, vil jeg da i al beskedenhed slutte af med at tippe min top 4:
1. Manchester City
2. Arsenal
3. Manchester United
4. Newcastle United

Og med disse ord, får du ikke mere i denne omgang 😉

På genlæs!

Msh.

KBH (DK) 09.02.23

Torben Aakjær

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

ØDEGAARD - DET NORSKE FÆNOMEN!