Det er nogen gange lettest at være ærlig, og ærligheden her består i at komme med en krystalklar disclaimer, og afsløre at denne artikels forfatter ganske enkelt elsker Italien, og da jeg samtidig er så heldig at kunne opholde mig i dette aldeles vidunderlige land omkring halvdelen af kalenderåret, er det det klart at kærligheden ikke mindskes. Landet med den azur blå himmel (Gli Azzurri), den fantastiske natur, de enorme bjerge, floder, utrolige fauna, fantastiske spiser og læskende vine, er på alle måder et paradis, i hvert fald i min lille verden. Der er ganske enkelt ikke noget land jeg personligt ønsker at tilbringe mere tid i, end Italien.

At historiens vingesus så ses noget nær alle steder, man kigger hen, gør bestemt heller ikke noget, og et land som har formået at skabe historiske personligheder Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Vivaldi, Marco Polo og Christopher Columbus, fodboldpersonligheder som Meazza, Baggio, Maldini, Rossi og Buffon, historiens velnok mest karismatiske dommer i skikkelse af Pierluigi Collina, tøjmærker som Armani, Gucci og Prada, eller biler så fantastiske som Ferrari, Lamborghini og Maserati. Glemmes må bestemt heller ikke verdenskendte brands som Nutella, Ducatti, Illy og Versace, udsøgte spiser som risotto, osso buco, minestrone, pizza, lasagne og pasta generelt, og hvem kan overse vine som Brunello, Barolo, Amarone eller Chianti. Landet er en sand guldgruppe udi utroligheder, og enhver kender naturligvis Venedigs finurlige kanaler, Vesuvios truende indre, og Colleseums imposante arkitektur. Det aflange land mod syd er i sandhed en guldgruppe af vidunderligheder, og med sin over 7600 kilometer lange kystlinie, tiltrækker det naturligvis turister fra hele verden, hvilket uden sammenligning er landets hovedindtægtskilde.

Italien er opdelt i 20 regioner, med Sicilien som den største arealmæssigt, mens Lombardiet er den markant mest folkerigeste, med sine lidt over 10 millioner indbyggere. Man skifter regering oftere end normale mennesker skifter underbukser, illustreret ved at man har haft 70 forskellige af slagsen på under 80 år, og korruption, skandaler og sladder historier er nærmest et synonym med dele af landet.

Det er i sandhed et besynderligt land, som mange elsker, mange frygter og sikkert endnu flere undres over, men uanset holdninger og meninger, så er fodbold, efterfulgt af politik, økonomi og mad, det som hovedparten af i hvert fald den mandlige italienske befolkning koncentrerer sig om. I en tid hvor papirmedier udfases i alt for hurtig grad, ser man dagligt den italienske mand komme enten cyklende, eller gående med sin “Lille lyserøde” under armen. Der er her tale om verdens måske mest ikoniske og læste sports/fodboldavis, La Gazzetta dello Sport, som siden 1896 har været en nærmest uundværlig del af hverdagen. Heri kan man over typisk 30-40 sider hver dag, læse om alt muligt indenfor primært fodboldens verden, og i særdeleshed om italiensk fodbold. Bagerst i den omfangsrige avis med det helt rigtige mål, finder man også artikler om typisk Formel 1, cykelsport og volleyball + i weekenderne tøj, biler og madoplevelser.

Og netop i “Gazzetoen” kan man følge med i Serie A, nationens førende fodboldliga, som i perioder har været klodens førende, men som de seneste årtier har kæmpet med typisk Bundesligaen om at være nr. 3-4 stærkeste liga. Korruptions- og bestikkelsesskandaler, økonomisk afmatning generelt i samfundet, manglende sponsorer og gamle faldefærdige fodboldstadions, har betydet at niveauet er dalet, og man tiltrækker ikke længere spillere på niveau med f.eks. fortidens Maradona, Platini eller Matthäus, ligesom det efterhånden er en sjældenhed at man ser stopfyldte stadions, hvis der da ikke lige er tale om de helt store kampe, hvor rivaliseringen, hadet og prestigen stadig er helt i top.

Serie A så første gang dagens lys tilbage i 1998, og fra 1929 har den været afviklet som man ser det i vore dage, dvs. som en landsdækkende liga. Den netop startede sæson er således nr. 93 i rækken, og som de fleste nok erindrer, er det den syditalienske stolthed SSC Napoli, der er forsvarende mestre, efter de i seneste sæson snuppede klubbens blot 3`de “Scudetto” (“Lille skjold”). Derved er de lyseblå fra syd milevidt efter de norditalienske giganter Juventus, AC Milan og Internazionale FC, som med henholdsvis 36, 19 og 19 mesterskaber, i mange år har været aldeles toneangivende. I alt har 16 forskellige klubber smagt sejrens sødme i form af som minimum 1 mesterskab, og disse klubber er fordelt på 12 byder og igen 9 regioner. Det er byen Torino (Juventus og Torino FC) der ikke overraskende er i spidsen med flest “Scudettoer”, indtil videre 43. Genoa der i nyere tid, ikke har været en specielt omtalt klub, var den første italienske mester, og alene i ligaens første 6 sæsoner, vandt klubben hele 5 mesterskaber. Juventus vandt deres første mesterskab i 1905, AC Milan snuppede deres første sæsonen efter, mens rivalerne og bysbørnene fra Internazionale måtte vente til 1910 før de kunne tituleres som mestre.

I sæsonen 23/24 kan man konstatere at13 ud af de 20 klubber, geografisk er placeret i den nordlige del af landet. I midten finder man 4 klubber, i syd er der 2, mens øen Sardinien kan bryste sig af Cagliari. Ingen klubber er fra Sicilien, og kender af italiensk fodbold og dens historie må kigge forgæves efter Sampdoria og Parma, der begge befinder sig i Serie B. Internazionale er i øvrigt den eneste klub som har været med i den bedste række alle sæsoner, efterfulgt af Juventus og AS Roma som har været der i 91 sæsoner.

Til sidst i dette historiske tilbageblik, synes jeg måske det er på sin plads at nævne at italienske klubber har vundet 28 titler i de 3 primære europæiske klubturneringer, fordelt med 12 i Europa Cup for Mesterhold/Champions League, 7 i den nu afsluttede Europa Cup for Pokalvindere, samt 9 i UEFA Cup/Euro League turneringen. Herudover kan man prale af 9 guldmedaljer i VM for klubhold. På Ballon dÒr fronten er nationen bestemt også med, i hvert fald hvis man kigger på den vindende spiller, og fra hvilken liga vedkommende kom fra, da han modtog det prestigefyldte trofæ. Hele 17 gange har en spiller i en italiensk klub stået øverst på podiet, startende med Omar Sivori fra Juventus tilbage i 1961, og senest med Kaka fra AC Milan i 2007.

Således beriget med mere eller mindre interessante facts, vil jeg gå i gang med optakt og forberedelse til den igangværende sæson. Som nævnt var det SSC Napoli der løb med sidste sæsons mesterskab, og da klubben for foden af vulkanen Vesuvio overraskende nok, har beholdt stammen + ikke mindst de primære spillere, kan man naturligvis ikke se bort fra dem i denne sæsons favoritkreds. Herudover må klubberne Internazionale FC, AC Milan og Juventus traditionelt regnes med blandt favoritterne. Skulle en anden end disse 4 klubber gå hen og vinde, vil det nærme sig en sensation, og vi skal da også hele 23 sæsoner tilbage, for at finde en mester udenfor denne kvartet. Det var da AS Roma vandt i sæsonen 2000/01.

Med disse ord, vil jeg gå videre til gennemgangen af de 5 primære klubber, altså dem som jeg tiltror størst chance for at vinde mesterskabet. Som mange ved er der et begreb i italiensk fodbold som hedder “Sette Sorelle” eller “Seven Sisters”, hvilket dækker over de 7 primære klubber, som er/var Juventus, Internazionale FC, AC Milan, AS Roma, SS Lazio, AFC Fiorentina og Parma. De senere år har mange dog ændret i den fortælling, således at Parma efterhånden permanent er udskiftet med SSC Napoli, hvilket vel ikke er helt skudt ved siden af, deres seneste mesterskab in mente + det facts at Parma, som tidligere omtalt, nu er at finde i Serie B.

Rækkefølgen herunder er tilfældig.

Societa Sportiva Calcio Napoli (SSC Napoli)
Kælenavn: “Gli Azzuri”
Formet: 15 august 1926
Træner: Rudi Garcia
Hjemmebane: Stadio Diego Armando Maradona
Placering i seneste sæson: nr. 1
Pensionerede rygnumre: 10 (Diego Maradona)
Scudetto: 3
Coppa Italia: 6
Europæiske (primære) titler: 1
Historisk 5 største navne: Diego Maradona, Marek Hamsik, Dries Mertens, Careca og Ciro Ferrera.
Nuværende 5 største navne: Victor Osimhen, Khvicha Kvaratskhelia, Alex Meret, Piotr Zielinski og Giovanni Di Lorenzo.
Flest kampe top 3:
Marek Hamsik: 520
Giuseppe Bruscolotti: 511
Antonio Juliano: 505
Flest mål top 3:
Dries Mertens: 148
Lorenzo Insigne: 122
Marek Hamsik: 121
Primære indkøb op til denne sæson:
Jesper Lindstrøm købt for 30 millioner Euro af Eintracht Frankfurt
Giacomo Raspadori købt for 26 millioner Euro af US Sassoulo
Giovanni Simeone købt for 12 millioner Euro af Hellas Verona
Jens Cajuste købt for 10 millioner Euro af Stade de Reims
Natan købt for 10 millioner Euro af RB Bragantino

25 mands trup:
Målmand: Alex Meret (26 år)
Målmand: Pierluigi Gollini (28 år)
Målmand: Nikita Contini (27 år
Central forsvar: Amir Rrahmani (29 år)
Central forsvar: Leo Østigård (23 år)
Central forsvar: Natan (22 år)
Central forsvar: Juan Jesus (32 år)
Højre back: Giovanni Di Lorenzo (30 år) – anfører
Højre back: Allesandro Zanoli (32 år)
Venstre back: Mathias Olivera (25 år)
Venstre back: Mario Rui (32 år)
Defensiv midtbane: Stanislav Lobotka (28 år)
Defensiv midtbane: Diego Demme (31 år)
Central midtbane: Frank Anguissa (27 år)
Central midtbane: Piotr Zielinski (29 år)
Central midtbane: Eljif Elmas (23 år)
Central midtbane: Jens Cajuste (24 år)
Offensiv midtbane: Jesper Lindstrøm (23 år)
Offensiv midtbane: Gianluca Gaetano (23 år)
Offensiv midtbane/angriber: Giacomo Raspadori (23 år)
Højre wing: Matteo Politano (30 år)
Venstre wing: Khvicha Kvaratskhelia (22 år)
Venstre wing: Alessio Zerbin (24 år)
Angriber: Victor Osimhen (24 år)
Angriber: Giovanni Simeone (28 år)

Formodet stærkeste startopstilling (4-3-3): 

Om holdet: Man har mistet sidste sæsons formodet stærkeste centrale forsvarsspiller i Kim + den kreative men ofte svingende Lozano, men omvendt er der blevet købt fornuftigt ind, så overordnet set virker holdet styrkemæssigt udforandret. Det skal især blive interessant at se om de 2 store åbenbaringer, henholdsvis Serie A topscoreren Osimhen og den hurtige drbler Kvaratskhelia, kan leve op til sidste års niveau, for kan de det, vil Napoli igen blande sige helt i top + man må formode at jagten på den offensive duo forstærkes næste sommer, hvor flere af de tungeste aktører vil gå efter dem.

Associazione Calcio Milan
Kælenavn: “I Rossoneri”
Formet: 13 december 1899
Træner: Stefano Pioli
Hjemmebane: San Siro
Placering i seneste sæson: nr. 4
Pensionerede rygnumre: 3 (Paolo Maldini) og 6 (Franco Baresi)
Scudetto: 19
Coppa Italia: 5
Europæiske (primære) titler: 8
Historisk 5 største navne: Gianni Rivera, Paolo Maldini, Marco van Basten, Franco Baresi og Gunnar Nordahl.
Nuværende 5 største navne: Rafael Leao, Mike Maignan, Oliver Giroud, Theo Hernandez og Luka Jovic.
Flest kampe top 3:
Paolo Maldini: 903
Franco Baresi: 719
Alessandro Costacurta: 663
Flest mål top 3:
Gunnar Nordahl: 221
Andreiy Shevchenko: 175
Gianni Rivera: 164
Primære indkøb op til denne sæson:
Christian Pulisic købt for 20 millioner Euro af Chelsea
Yunus Musah købt for 20 millioner Euro af CF Valencia
Samuel Chukwueze for 20 millioner Euro af FC Villareal
Tijjani Reinders købt for 19 millioner Euro af AZ Alkmaar
Ruben Lofthus-Cheek købt for 16 millioner Euro af Chelsea
Noah Akofor købt for 14 millioner Euro af 14 millioner Euro

25 mands trup:
Målmand: Mike Maignan (28 år)
Målmand: Marco Sportiello (31 år)
Målmand: Lapo Nava (19 år)
Central forsvar: Fikayo Tomori (25 år)
Central forsvar: Pierre Kalulu (23 år)
Central forsvar: Simon Kjær (34 år)
Central forsvar: Mattia Caldara (29 år)
Central forsvar: Malick Thiaw (22 år)
Højre back: Alessandro Florenzi (32 år)
Højre back: Davide Calabria (26 år) – anfører
Venstre back: Theo Hernandez (25 år)
Defensiv midtbane: Ismaël Bennacer (25 år)
Central midtbane: Ruben Lofthus-Cheek (27 år)
Central midtbane: Yunus Musah (20 år)
Central midtbane: Tijjani Reijnders (25 år)
Central midtbane: Tommaso Pobega (24 år)
Central midtbane: Rade Krunic (29 år)
Offensiv midtbane/Højre wing: Luka Romero (18 år)
Højre wing: Christian Pulisic (24 år)
Højre wing: Samuel Chukwueze (24 år)
Venstre wing: Rafael Leao (24 år)
Venstre wing: Chaka Traore (18 år)
Angriber: Oliver Giroud (36 år)
Angriber: Luka Jovic (25 år)
Angriber: Noah Okafor (23 år)

Formodet stærkeste startopstilling (4-2-3-1): 

Om holdet: Først og fremmest har man mistet holdets omdrejningspunkt Sandro Tonali, hvilket kan gå hen og blive ganske alvorligt for klubben, der for blot et par sæsoner siden, omsider vandt en Scudetto, men siden hen har befundet sig en omgang kaos både på og udenfor banen. Man har helt absurd sagt farvel til klubbens talisman alltime i skikkelse af Paolo Maldini, og man har ikke for alvor fundet en afløser blot i nærheden af Tonali, men med køb af den spændende Musah og Okafor + et par solide indkøb fra Chelsea, har man dog sikret en fin bredde på holdet.

Milan bliver næppe mestre i denne sæson, dertil mener jeg simpelthen ikke man har niveauet, men en 2-3 plads burde være inden for rækkevidde, og ja nogen gange er marginalerne jo ekstremt små, så man skal aldrig sige aldrig.

Football Club Internazionale Milano
Kælenavn: “I Nerazzurri”
Formet: 9 marts 1908
Træner: Simone Inzaghi
Hjemmebane: Giuseppe Meazza
Placering i seneste sæson: nr. 3
Pensionerede rygnumre: 3 (Giacinto Facchetti) og 4 (Javier Zanetti)
Scudetto: 19
Coppa Italia: 8
Europæiske (primære) titler: 6
Historisk 5 største navne: Sandro Mazzola, Javier Zanetti, Giuseppe Meazza, Giuseppe Bergomi og Giacinto Facchetti.
Nuværende 5 største navne: Lautaro Martinez, Nicolo Barella, Alexis Sanchez, Alessandro Bastoni og Hakan Calhanoglu.
Flest kampe top 3:
Javier Zanetti: 858
Giuseppe Bergomi: 756
Giacinto Facchetti: 634
Flest mål top 3:
Giuseppe Meazza: 287
Alessandro Altobelli: 209
Roberto Boninsegna: 171
Primære indkøb op til denne sæson:
Benjamin Pavard købt for 30 millioner Euro af Bayern München
Kristjan Asllani købt for 10 millioner Euro af FC Empoli
Yann Bisseck købt for 7 millioner Euro af Aarhus GF
Yann Sommer købt for 7 millioner Euro af Bayern München
Davide Frattesi lejet for 6 millioner Euro af US Sassoulo

25 mands trup:
Målmand: Emil Audero (26 år)
Målmand: Yann Sommer (34 år)
Målmand: Raffaele Di Gennaro (29 år)
Central forsvar: Alessandro Bastoni (24 år)
Central forsvar/højre back: Benjamin Pavard (27 år)
Central forsvar: Stefan de Vrij (31 år)
Central forsvar: Yann Bisseck (22 år)
Central forsvar: Francesco Acerbi (35 år)
Højre back: Matteo Darmian (33 år)
Venstre back: Federico Dimarco (25 år)
Defensiv midtbane: Kristjan Asllani (21 år)
Defensiv midtbane: Lucien Agoume (21 år)
Central midtbane: Nicolo Barella (26 år)
Central midtbane: Hakan Calhanoglu (29 år)
Central midtbane: Davide Frattesi (23 år)
Central midtbane: Davy Klaassen (30 år)
Central midtbane: Stefano Sensi (28 år)
Central midtbane: Henrikh Mkhitaryan (34 år)
Højre wing/højre back: Denzel Dumfries (27 år)
Højre wing: Juan Cuadrado (35 år)
Venstre wing: Carlos Augusto (24 år)
Angriber: Lautaro Martinez (26 år) – anfører
Angriber: Marcus Thuram (26 år)
Angriber: Marko Arnautovic (34 år)
Angriber: Alexis Sanchez (34 år)

Formodet stærkeste startopstilling (3-5-2): 

Om holdet: Tabet af Onana, Skriniar og Brozovic ser ikke godt ud på papiret, og selvom man fik en solid allround defensivspiller i Pavard ind i sidste øjeblik + ikke mindst Frattesi, som i flere år har kæmpet med at udleve det potentiale, han åbenlyst har, så virker Inter akkurat som bysbørnene svækkede.

Der er flere ældre spillere på et hold, der aldersmæssigt mangler noget balance, og man skal i den grad sætte sin lid til holdets altoverskyggende profiler Martinez og Barella, der er en duo som Inter helt sikkert skal kæmpe om at fastholde i den kommende tid. De er begge af høj klasse, og når Bastoni præsterer bedst bagude, tæller han absolut også med i kategorien af topspillere. Bredden på holdet er dog ikke imponerende, og med veteranen Acerbi ude på ubestemt tid, Skriniar væk og en af og til svingende De Vrij, kommer meget ansvar på Bastonis skuldre, men det er dog bedret med tilgangen af den rutinerede Pavard, der både dækker det centrale forsvar + højre forsvarsside, og generelt er en spiller der sjældent præsterer dårligt + nærmest aldrig er skadet.

Juventus Football Club
Kælenavn: “I Bianconeri”
Formet: 1 november 1897
Træner: Massimiliano Allegri
Hjemmebane: Juventus Stadium
Placering i seneste sæson: nr. 7
Pensionerede rygnumre: –
Scudetto: 36
Coppa Italia: 14
Europæiske (primære) titler: 6
Historisk 5 største navne: Gianluigi Buffon, Dino Zoff, Alessandro Del Piero, Omar Sivori og Michel Platini.
Nuværende 5 største navne: Dusan Vlahovic, Alex Sandro, Paul Pogba, Federico Chiesa og Manuel Locatelli.
Flest kampe top 3:
Alessandro Del Piero: 705
Gianluigi Buffon: 685
Giorgio Chiellini: 561
Flest mål top 3:
Alessandro Del Piero: 290
Giampiero Boniperti: 179
Roberto Bettega: 178
Primære indkøb op til denne sæson:
Moise Kean købt for 30 millioner Euro af Everton
Manuel Locatelli købt for 30 millioner Euro af US Sassoulo
Timothy Weah købt for 11 millioner Euro af LOSC Lille
Arkadiusz Milik købt for 6 millioner Euro af Olympique Marseile

25 mands trup:
Målmand: Wojciech Szczesny (33 år)
Målmand: Mattia Perrin (30 år)
Målmand: Carlo Pinsoglio (33 år)
Central forsvar: Bremer (26 år)
Central forsvar: Federico Gatti (25 år)
Central forsvar: Daniele Rugani (29 år)
Højre back: Mattia De Sciglio (30 år)
Højre back: Danilo (32 år) – anfører
Venstre back: Alex Sandro (32 år)
Venstre back: Andrea Cambiaso (23 år)
Defensiv midtbane: Manuel Locatelli (25 år)
Central midtbane: Adrien Rabiot (28 år)
Central midtbane: Nicolo Fagioli (22 år)
Central midtbane: Weston McKennie (25 år)
Central midtbane: Paul Pogba (30 år)
Central midtbane: Fabio Miretti (20 år)
Central midtbane: Hans Nicolussi Caviglia (23 år)
Højre wing: Timothy Weah (23 år)
Venstre wing: Filip Kostic (30 år)
Venstre wing: Federico Chiesa (25 år)
Venstre wing: Samuel Iling Junior (19 år)
Angriber: Dusan Vlahovic (23 år)
Angriber: Moise Kean (23 år)
Angriber: Arkadiusz Milik (29 år)
Angriber: Kenan Yildiz (19 år)

Formodet stærkeste startopstilling (3-5-2): 

Om holdet: Tiden efter Cristiano Ronaldo har været hård, for udover at “lænse” kassen for penge, har man samtidig også oplevet den megen ballade om ejerforholdet, bestikkelsesbeskyldninger og intern fnidder og fnadder, men nu begynder det måske at lysne, ikke mindst efter at mange af de gamle spillere er sendt ud af klubben. Bonucci, Cuardrado og Di Maria er væk, og i stedet forsøger man at implementere yngre spillere, som feks. den lovende Miretti, omkring start 11èren.

Bredden er ikke overvældende, så kommer der skader og/eller karantæner m.v., kan det godt blive en hård sæson ligesom at “komme tilbage i”, og umiddelbart bør en plads i CL feltet være yderst tilfredsstillende for “Den gamle dame”.

Som noget af det seneste nye omkring holdet, er Pogba blevet snuppet i en dopingtest. Udfaldet og den endelig dom er endnu ikke faldet, men det er blot endnu en “pind” til rækken af skandaler omkring de stribede fra Torino, som i den grad har svært ved at finde fodfæstet efter mange års uhørt dominans.

Associazione Sportiva Roma
Kælenavn: “I Giallorossi”
Formet: 7 juni 1927
Træner: Jose Mourinho
Hjemmebane: Stadio Olympico
Placering i seneste sæson: nr. 6
Pensionerede rygnumre: 10 (Francesco Totti)
Scudetto: 3
Coppa Italia: 9
Europæiske (primære) titler: 0
Historisk 5 største navne: Bruno Conti, Daniele De Rossi, Francesco Totti, Aldair og Roberto Falcao.
Nuværende 5 største navne: Bruno Dybala, Lorenzo Pellegrini, Tammy Abraham, Gianluca Mancini og Andrea Belotti.
Flest kampe top 3:
Francesco Totti: 787
Daniele De Rossi: 616
Giacomi Losi: 455
Flest mål top 3:
Francesco Totti: 307
Roberto Pruzzo: 138
Edin Dzeko: 119
Primære indkøb op til denne sæson:
Romelu Lukaku lejet for 6 millioner Euro af Chelsea
Leandro Paredes købt for 2,5 millioner Euro af PSG
Evan Ndicka transferfrit fra Eintracht Frankfurt
Rasmus Kristensen lejet af Leeds United
Renato Sanches lejet for 1 million Euro af PSG

25 mands trup:
Målmand: Rui Patricio (35 år)
Målmand: Mile Svilar (24 år)
Målmand: Pietro Boer (21 år)
Central forsvar: Gianluca Mancini (27 år)
Central forsvar: Evan Ndicka (24 år)
Central forsvar: Chris Smalling (33 år)
Central forsvar: Diego Llorente (30 år)
Central forsvar: Marash Kumbulla (23 år)
Højre back: Rasmus Kristensen (26 år)
Højre back: Zeki Celik (26 år)
Defensiv midtbane: Bryan Cristante ( 28 år)
Defensiv midtbane: Leandro Paredes (29 år)
Central midtbane: Renato Sanches (26 år)
Central midtbane: Houssem Aouar (25 år)
Central midtbane: Edoardo Bove (21 år)
Central midtbane: Riccardo Pagano (18 år)
Central midtbane: Nicolo Pisilli (18 år)
Offensiv midtbane: Lorenzo Pellegrini (27 år) – anfører
Venstre wing: Nicola Zalewski (21 år)
Venstre wing: Stephan El Shaarawy (30 år)
Angriber: Romelu Lukaku (30 år)
Angriber/offensiv midtbane: Paulo Dybala (29 år)
Angriber: Tammy Abraham (25 år)
Angriber: Sardar Asmoun (30 år)
Angriber: Andrea Belotti (29 år)

Formodet stærkeste startopstilling (3-5-2): 

Om holdet: Det er efterhånden et ganske stærkt og homogent mandskab, som den snu Mourinho har fået tømret sammen, og med angrebsprofiler som Lukaku, Abraham og Belotti + ikke mindst den finurlige Dybala, bør man i den grad kunne score en del mål, også selvom Mourinhos approach ikke overraskende er et defensivt udgangspunkt. Til det formål har han en særdeles stærk midtbane, hvor Paredes med sin vildskab var en vigtig og meget billig brik, i transfervinduet. Roma bør kunne komme med i top 4 med dette mandskab, alt andet bør være katastrofalt!

Efter gennemgangen af de 5 primære klubber, vil jeg herunder gennemgå de spillere, som jeg finder mest interessante i ligaen, hvor det efterhånden er småt med italienske profiler, hvilket jo desværre også afspejles ift. “Gli Azzurris” generelle niveau og præstationer, med 2 glippede VM turneringer i træk – og ja så lige for at vise hvor uforudsigelig fodbold kan være – et vundet EM midt i det hele.

Italien har igennem tiden fostret et nærmest unormalt stort antal verdens navne, hvoraf især den dobbelte verdensmester Meazza, VM topscoreren fra VM 1986 Rossi, de fantastiske keepere Zoff og Buffon, super playmakere som bl.a. Mazzola, Rivera og Pirlo, hardhittere som  Oriali, Monti, Tardelli og Gattuso, fantastiske backer som Maldini, Facchetti og Cabrini, utrolige 10ère som Antognoni, Baggio, Totti og Del Piero og centrale forsvarskæmper som Scirea, Chiellini og Cannavaro og mange mange flere, så tydeligt illustrerer. Nutidens største italienske navne er vel Donnarumma, Barella og Verratti, og som bekendt spiller kun den ene stadig i Serie A, og med al respekt for hvad der er på vej frem, er der ikke noget der tyder på at vi i den nærmeste fremtid skal se en ny Baggio, Maldini eller Cannavaro, og ja nok heller ikke et italiensk landsholder vinder et VM for den sags skyld.

Heller ikke på udlandssiden er det ligefrem spillere på Maradona, Platini eller Matthäus niveau vi kan nyde, men med al respekt, er der dog en hel del virkelig habile, og indimellem også reelle stjerner, blandt udlændingene. Skal man fremhæve enkelte kunne det være Maignan, Martinez, Leao og Osimhen, men også Hernandez, Kvaratskhelia og Vlahovic bør nævnes. Det er naturligvis penge der styre showet, og ikke mindst dikterer hvilke udenlandske spillere man ser i ligaen, og i modsætning til tidligere, er selv italienske spillere begyndt at kigge efter muligheder udenfor landets grænser. Dog endnu ikke så hyppigt som man ser hos f.eks. Spanien eller Portugal, men alt starter jo et sted.

Det er Juventus og Internazionale der er lønførende i ligaen, med årlige budgetter på henholdsvis 129 og 115 millioner Euro. Juves lønudgifter svarer nogenlunde til Aston Villas, og med al respekt for sidstnævnte, er Juventus en af historiens største og mest prominente klubber, og en klub som sæson efter sæson (normalt) er at finde i Champions League + tiltrækker de primære sponsorer. Det er da også her man finder ligaens højst lønnede spiller i skikkelse af Vlahovic, som tjener ca. 249.000 Euro pr. uge, efterfulgt af klubkammeraten Szczesny der tjener ca. 232.000 Euro hver uge, og herefter følger en trio, hvor den ene er Sandro fra samme klub, mens de øvrige er Calhanoglu og Martinez begge fra Internazionale. Denne trio tjener ca. 214.000 Euro pr. uge. Det er bestemt ikke sultelønninger, men ift. de pågældende spilleres status i ligaen, er det “pebernødder” ift. hvad tilsvarende profiler tjener i Premier League, hvor Manchester Citys lønbudget er omkring det dobbelte af Juventus`, hvilket illustrerer det meget godt.

Blandt de yngre spillere i ligaen, vil jeg især gøre opmærksom på denne flok:

Fabio Miretti (20 år) Juventus
En atletisk bygget spiller, som dækker alle midtbane positioner, og som er et produkt af klubbens egen ungdomsafdeling. Han kom til Juve som 8 årig, og fik sin Serie A debut i sæsonen 21/22 + sin debut for landsholdet, da han med 1 minut tilbage af kampen mod Østrig i november 2022, hvor han erstattede Nicolo Barella. Miretti er 180 cm høj, hurtig og sparker godt med begge ben, og selvom han siden U 18 alderen har været trukket længere tilbage på banen, er det tydeligt at han tidligere har været mere offensiv. Han spillede “Trequartista” i de fleste af sine ungdomsår, men er sidenhen blevet omskolet til nu mere at være en slags mezzala. Har et fint blik for spillet, og får han noget mere speed i fødderne, kan han godt gå hen og blive en fast del af både Juventus + landsholdets planer – talentet er åbenlyst, potentialet ligeså.

Gino Infantino (20 år) AFC Fiorentina
Argentinsk U 21 landsholdsspiller af italiensk oprindelse, og nej han er trods navneligheden, ikke i familie med FIFA`s præsident Gianni Infantino. Han kom til Firenze klubben denne sommer, fra Rosario Central for ca. 3,5 millioner Euro, og var anfører for Argentinas U 20 landshold under U 20 VM tidligere i år, hvor han dannede midtbane 3-kant med Luka Romero fra AC Milan + Federico Redondo (søn af Fernando Redondo). Han er venstre benet, hurtig på fødderne og kan spille på midtbanen, både defensivt og centralt, samt på venstre kant, en placering han ofte havde i Rosario.

Simone Pafundi (17 år) Udinese Calcio
Den blot 17 årige playmaker har allerede fået debut for det italienske A landshold, og er en spiller man med rette har store forventninger til i den norditalienske klub. I sidste måned forlængede han sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2026, og dermed har parterne ro til at få ham udviklet til den potentielle store spiller, talentet berettiger ham til.

Teknisk og visionært er han allerede på et højt niveau, men måske kommer han på sigt til at mangle noget fysisk. Han er blot 166 cm høj og relativ spinkel af bygning, men omvendt er han jo muligvis ikke fuldt udvokset endnu.

Giorgio Scalvini (19 år) Atalanta Bergamo
Den høje stopper har på rekord tid spillet sig fast ind omkring landsholdet, hvor han ligner den faste makker til Inters Bastoni på sigt, og muligvis allerede fra det kommende EM, under forudsætning af at Italien kvalificerer sig. Han er utrolig forudseende, hurtig og god med fødderne, og han evner i den grad at føre bolden frem i banen som en moderne libero. Der er rift om den unge spiller, og spørgsmålet er hvor længe talentfabrikken kan holde på ham.

Yunus Musah (20 år) AC Milan
20 år og knap 30 A landskampe for USA viser hans eksplosive udvikling, og kan han nå det potentiale han besidder, har Milan gjort et vaskeægte scoop, da de i sommers købte ham for 20 millioner Euro af økonomisk trængte Valencia. Han er en midtbaneslider og løber, der samtidig besidder en fin teknik, et glimrende overblik og med fordel kan deltage i pasningsspillet.

Riccardo Pagano (18 år) AS Roma
Et produkt af den romerske talentskole, og en spiller man på de kanter har enorme forventninger til. Han er så småt ved at blive kørt ind omkring Serie A holdet, hvor Mourinho tilsyneladende har et godt blik for ham. Han dækker alle midtbane positionerne, men er nok bedst som en løbevillig 8èr med et teknisk snit.

Der er naturligvis andre interessante yngre spillere i Serie A, men ovenstående er umiddelbart den sekstet jeg personligt har størst fidus til.

Herunder kommer mit bud på et “ALLSTAR” hold fra Serie A, dvs. det hold jeg vurderer som det stærkeste her op til sæsonen, dvs. primært baseret på sidste sæsons meritter + forventninger, og efterfølgende gennemgår jeg naturligvis de 11 udvalgte.

Holdet stiller op i 3-5-2 formation og ser således ud: 

 

Spillerne en for en:
Mike Maignan (28 år) AC Milan og Frankrig
Giorgio Scalvini (19 år) Atalanta Bergamo og Italien
Alessandro Bastoni (24 år) Internazionale FC og Italien
Theo Hernandez (25 år) AC Milan og Frankrig
Manuel Locatelli (25 år) Juventus og Italien
Nicolo Barella (26 år) Internazionale FC og Italien
Lorenzo Pellegrini (27 år) AS Roma og Italien
Kvicha Kvaratskhelia (22 år) SSC Napoli og Georgien
Rafael Leao (24 år) AC Milan og Portugal
Lautaro Martinez (26 år) Internazionale FC og Argentina
Victor Osimhen (24 år) SSC Napoli og Nigeria
Bænken:
Alex Meret (26 år) SSC Napoli og Italien
Giovanni Di Lorenzo (30 år) SSC Napoli og Italien
Gianluca Mancini (27 år) AS Roma og Italien
Adrien Rabiot (28 år) Juventus og Frankrig
Teun Koopmeiners (25 år) Atalanta Bergamo og Holland
Hakan Calhanoglu (29 år) Internazionale FC og Tyrkiet
Ciro Immobile (33 år) SS Lazio og Italien

Kvaratskhelia spiller primært i venstre side for sin klub Napoli, men han kan også benyttes i modsatte side, hvilket jeg har valgt her, da jeg hverken kunne komme udenom ham eller Leao.

Og inden vi slutter af her, er det naturligvis også værd at nævne at der er 10 danske spillere i denne sæsons udgave af Serie A, i hvert fald til og med tiden frem til vinterens transfervindue.

De 10 er:
Simon Kjær (34 år) AC Milan
Jesper Lindstrøm (23 år) SSC Napoli
Rasmus Kristensen (26 år) AS Roma
Jeppe Corfitzen (18 år) US Lecce
Patrick Durgo (18 år) US Lecce
Victor Kristiansen (20 år) Bologna
Morten Frendrup (22 år) Genoa CFC
Thomas Kristensen (21 år) Udinese Calcio
Gustav Isaksen (22 år) SS Lazio
Oliver Christensen (24 år) AFC Fiorentina

Det vil være synd og direkte løgn at påstå, at det er det højeste niveau vi her har med at gøre, og udover Victor Kristiansen og til dels Jesper Lindstrøm, tror jeg ikke det er mange kampe i Serie A disse spillere vi opnå i denne sæson. Ingen af dem er i nærheden af at være profiler i deres respektive klubber, og alle er også købt relativ billigt ind, hvilket afspejler niveau og forventninger.

Værd at vide:
– Flest kampe i Serie A: Gianluigi Buffon (657)
– Flest mål i Serie A: Silvio Piola (274)
– Flest Scudettoer (klub): Juventus (36)
– Flest Scudettoer (spiller): Gianluigi Buffon (10)
– Flest Scudettoer i træl (spiller): Giorgio Chiellini (9)
– Flest sæsoner i Serie A (spiller): Francesco Totti og Paolo Maldini (25)
– Flest gange topscorer i Serie A: Gunnar Nordahl (5)
– Flest kampe i træk i Serie A: Dino Zoff (332)
– Ældste mester: Gianluigi Buffon (24 i sæsonen 19/20)
– Flest sæsoner i Serie A (klub): Internazionale FC (92)
– Flest clean sheets i Serie A (spiller): Gianluigi Buffon (299)
– Flest kampe i Serie A (træner): Carlo Mazzone (792)
– Flest Scudettoer (træner): Giovanni Trapattoni (7)
– Hvilken nation har flest spillere i Serie A udover Italien: Frankrig (32)
– Højst lønnede spiller i Serie A: Dusan Vlahovic (249.000 Euro pr. uge)
– Klubben med det højeste lønbudget: Juventus (219 millioner Euro pr. sæson)
– Antal nationaliteter i Serie A udover italienere: 69
– Hvad står TIM for i navnet Serie A TIM: Telecom Italia Mobile
– Antal forskellige klubber der har spillet i Serie A: 68
– Antal Ballon dÒr trofæer der er vundet af spillere fra en Serie A klub: 17

Med disse ord, facts og andet mere eller mindre relevant fra Italiens bedste fodboldrække, vil jeg takke af for denne gang. Tak fordi du læste med, og ja, lige pludselig på genlæs.

KBH (DK) 15.09.23

 

 

Torben Aakjær