REKORDMANDEN!

13 år og 1 måned efter sin debut for “Selecao”, præsterede Neymar det, som de færreste, formentlig incl. ham selv, havde anset som værende nærmest umuligt – han overgik legenden over dem alle – selveste Pele, i antal scorede mål for det brasilianske landshold. Rekorden kom i hus da der var spillet 61 minutter af VM kvalifikations kampen mod Bolivia, som blev afviklet på Estadio Leonidas Sodre`de Castro i lørdags d. 9 september 2023. Brasilien vandt opgøret med 5-1, og nationens nye målkonge scorede såmænd endnu et mål, således at han nu står noteret for 79 scoringer i sine 125 landskampe. Pele scorede sine 77 mål i 92 landskampe, så målt på et scoringsgennemsnit, er den 3-foldige verdensmester naturligvis betydeligt foran den nu 31 årige Neymar, men nu er en topscorer, altså spilleren der totalt har scoret flest mål.

På trods af det imponerende antal mål, tænker jeg at det er de færreste, hvis nogen overhovedet, som regner Neymar som Brasiliens bedste angriber historisk set. Spilleren som også dækker venstre wing + den offensive midtbane (hvilket han spillede her i seneste kamp), har igennem hele sin karriere været en personlighed, som i den grad har skilt vandene, både i det enorme og totalt fodboldforrykte sydamerikanske land, men også i resten af den store fodboldverden. Kontroversielle klubskifter, fest og farver udenfor fodboldbanen + hans ry som en af de allerslemmeste “divere”, dvs. en spiller som falder, nærmest udelukkende pga. af at modstanderne kigger på ham.

Først og fremmest var hans talent og potentiale dog uomtvisteligt, da han som 17 årig brød igennem for barndomsklubben FC Santos, hvor han fik debut i den bedste brasilianske liga tilbage i marts 2009. Klubben der i sin tid skabte først og fremmest Pele, men også den dobbelte verdensmester Pepe + andre store fodboldnavne som bl.a. Robinho, Coutinho, verdensmesteren fra 1970 Clodoaldo, Ganso og Diego m.fl., var dygtige til at føre den unge men allerede flamboyante teenager frem, og inden han rundede 18 år, havde NIKE smidt ikke så få penge efter ham og hans familie. Sportsligt gik det forrygende i Santos tiden, hvor han udover personlig ære som bl.a. at blive kåret til den bedste Sydamerikanske spiller i både 2011 og 2012, vandt Copa Libertadores i 2011, hvor man over 2 kampe besejrede Penarol fra Uruguay.

Flere år forinden, faktisk tilbage i 2006, var han dog tæt på at skifte til Real Madrid. Han var 6 dage til prøvetræning i den spanske storklub, efter han tidligere på året, havde brillieret for et brasiliansk U landshold i en turnering i Spanien, ved navn MIC (Mediterranean International Cup). Her var han med på et uhyre stærkt hold bestående af primært spillere i årgang 92, og udover Neymar kunne man på det unge “Selecao” mandskab finde spillere som bl.a. Alisson Becker, Casemiro og Philipe Coutinho, en trio som de fleste forhåbentlig kender den dag i dag, og en flok som sammen med artiklens hovedperson, alle har været/eller stadig er “Hylde 1” spillere.

Hvorfor jeg specifikt nævner denne turnering, og disse spillere, er at jeg selv havde fornøjelsen af at være til stede, og ja det havde folk fra Real Madrid tilsyneladende- og knapt så overraskende også, hvorfor de kort tid efter kontaktede Santos, hvorefter en prøvetræning hurtig blev arrangeret. Efter sigende var Real Madrid klar til at hente den spinkle knægt til den spanske hovedstad, men selvom Santos var til at forhandle med, sagde familien tak- men nej tak, og således blev Neymar i Santos, hvor han jo så nogle år efter debuterede for klubbens bedste mandskab.

Hvis vi spoler frem til 2010, så blev det offentlig kendt at West Ham United bød knap 15 millioner Euro for ham, og kort tid efter smed Chelsea et tilbud på ca. 25 millioner Euro på bordet. Begge gange viste Santos rent faktisk interesse i et salg. Det var kendt at klubben havde store økonomiske problemer, men igen var det Neymar, i samråd med familien, som takkede nej, og således fortsatte han i den stribede Santos trøje. I efteråret 2011 forlængede han endda kontrakten, således at han i hvert fald på papiret, ville forblive Santos spiller til efter VM i Brasilien i 2014. Da han åbenlyst blev bedre og bedre, nærmest fra kamp til kamp, hvor han efterhånden nærmest scorede efter behag, skete det uundgåelige, nemlig at en af gamets helt store aktører FC Barcelona, smed et i sidste ende uimodståeligt tilbud på bordet, og d. 1 juli 2013, kunne man stolt præsentere den nu 21 årige Neymar, som dermed blev holdkammerat med navne som Xavi, Iniesta og Lionel Messi, spillere som for længst havde vist en hel verden at det var superspillere, noget som Neymar, med al respekt for et kæmpe talent og mange flotte præstationer i den brasilianske liga + for landsholdet, trods alt ikke var blevet til endnu.

Han havde et par slutrunder bag sig, første gang Copa America tilbage i 2011, hvor han i Brasiliens 4 kampe, scorede 2 mål, begge mod Ecuador, og hvor både han og holdet altovervejende skuffede gevaldigt, ved allerede i kvartfinalen at ryge ud til Paraguay. Den næste slutrunde var Confederations Cup i 2013, der jo var en optaktsturnering til det længe imødesete VM fremme i 2014. Brasilien spillede denne gang langt mere overbevisende, og selvom det bestemt ikke var en stjernebesat trup, som man jo i mange tilfælde har set fra “Selecaos” side af, gik man hele vejen, og efter bl.a. undervejs at have besejret både Italien og Uruguay, vandt holdet sikre 3-0 over Spanien i finalen, hvor Neymar scorede det ene overfor et hold, der talte hele 10 spillere i truppen, fra den klub, som han så blev en del af, faktisk samme dag som han kunne kalde sig FC Barcelona spiller.

I sin tid i Santos, havde han over 5 sæsoner, scoret 54 mål i 102 kampe, og det var rent faktisk sjældent han spillede decideret angriber. Han blev langt oftere benyttet kom kantspiller, hvis han da ikke lå på 10èr positionen, en plads som hans rigtig gode ven Ganso, også spillede på. Med al respekt for den bedste brasilianske liga som kaldes Serie A, uden i øvrigt at forveksle den med Italiens bedste liga, så var og er der selvsagt enorm niveau forskel på den og La Liga, og Barcelona var som bekendt ikke bare en hvilken som helst klub. Det var en klub som indenfor de seneste 10 sæsoner, havde vundet bl.a. Champions League 3 gange, og man var nu i gang med at bygge et nyt superhold sammen, hvor især Neymar og Messi af naturlige årsager, skulle være vigtige brikker.

Neymar debuterede i La Liga i sæsonen 13/14`s første runde, hvor modstanderen var UD Levante. Han startede på bænken, men blev skiftet ind med en lille halv time tilbage af opgøret, som Barca vandt 7-0, og stillingen var 6-0 da brasseren entrerede banen. Første mål i ligaen for den 21 årige spiller faldt i 6 spillerunde i en 4-1 sejr over Real Sociedad. Mere bemærkelsesværdigt var det at han i samme kamp lavede sin 4 assist, og det var allerede nu tydeligt at hans status ikke var den samme, som hjemme i Brasilien, hvilket set med nøgterne øjne ikke er så underligt, for med en Messi der på det tidspunkt havde sikret sig 4 Ballon dÒr trofæer, og sammen med en vis Cristiano Ronaldo, uden sammenligning var den duo alle talte om. Den første sæson i Barca sluttede med 9 mål i 26 kampe, og hverken mesterskab eller Champions League kom man reelt i nærheden af, så klubben gik igen ud på transfermarkedet, hvor de investerede tungt i endnu en sydamerikansk spiller, denne gang Luis Suarez, som blev købt i Liverpool. Dermed kunne klubben stille med et helt ekstra ordinært stærkt angreb i sæsonen 14/15, og ja det gik nærmest som forventet, i det man nu under Luis Enriques ledelse, vandt alle de betydningsfulde titler – mesterskabet, pokalturneringen samt ikke mindst Champions League. Også for Neymar blev sæsonen en stor triumf, hvor han i La liga scorede 22 mål i 33 kampe, og han var en af de 3 målscorere i 3-1 sejren i Champions League finalesejren over Juventus, ligesom han blev delt topscorer i samme turnering med 10 mål. Han sluttede på 3 pladsen i Ballon dÒr afstemningen, og alt tegnede lyst for fremtiden for offensivspilleren, som de fleste regnede med som en stensikker fremtidig Ballon dÒr vinder.

Sommeren forinden havde han, under et helt ekstra ordinært forventningspres, været manden der skulle føre sit sejrsvante land frem til VM guldet på egen bane. Det var da også startet ganske flot, hvor han i Brasiliens 3 gruppekampe scorede 4 mål, og i første knockout runde, scorede han det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen mod Chile, således at “Selecao” luskede videre til 1/4 finalen, hvor modstanderen endnu engang var et sydamerikansk land, denne gang Columbia, og den kamp skulle blive skæbnesvanger for ikke kun Brasilien, men så sandelig også for Neymar. Kampen blev ganske vist vundet med 2-1, men få minutter før tid, fald Neymar til jorden efter et sammenstød med Juan Züniga, og en hel nation sad som forstenede og så deres helt blive båret ud. Mange udenfor Brasilien sad måske med den fornemmelse af at han igen igen filmede, for selvom netop det aspekt af hans spil, måske ikke endnu var så “veludviklet”, så havde man set en del eksempler på absurde fald- og rulle rundt dramatik. Det viste sig dog at være langt mere alvorligt, og jfr. lægerne der undersøgte og behandlede ham i tiden efterfølgende, havde han tilsyneladende været uhyggelig tæt på at blive lam, så lige her var der ikke meget “skuespil” over dramatikken. Efter hans skade + andre faktorer, var der ikke meget tilbage i “Selecao”, som blev ydmyget 1-7 mod Tyskland i semifinalen, og dermed forsvandt de gulddrømme for den kæmpe store nation.

I Barcelona gik sæson 3 med at man igen vandt mesterskabet og pokaltitlen + at klub VM kom i hus, og personligt scorede Neymar 24 mål i 34 kampe, og sammenspillet med Suarez og Messi, var gang på gang med til at få folket helt op og ringe. Desværre begyndte der langsomt men sikkert at komme sprækker i den formidable trio, hvor den yngste af de 3, Neymar, for ofte følte at han “blot” var leveringsmaskine til de 2 superbombere, og for første gang i hans Barca tid, begyndte “sprækkerne” at blive tydelige. Rygter gik på at han måske søgte andre græsgange, men omvendt havde man, ikke mindst i og omkring Barca, mere end svært ved at forestille sig, at man ønskede at komme væk fra datidens måske bedst spillende klubhold i verden. Titlerne kom flydende, og Neymar scorede tilfredsstillende med mål, men der var alligevel noget som ikke helt var som det burde være.

For Brasilien gik det dog ikke specielt godt, illustreret ved at holdet pinligt røg ud allerede i kvartfinalen i Copa America 2015, og tilmed mod en så upåagtet modstander som Paraguay, i en kamp hvor Neymar sad ude med karantæne. Han havde ellers scoret i de 2 kampe han medvirkede i, men hans popularitet var begyndt at ændre sig visse steder i Brasilien, hvor man i årtier havde været vant til at deres største helte, til sidst havde været den afgørende spiller i de afgørende kampe. Det havde Neymar så langtfra været endnu, og presset på den stadig relativ unge spiller, bare voksede og voksede. Han var ellers begyndt at bære anførerbindet, og han scorede for så vidt stadig regelmæssigt, men det var som om han forsvandt når det gjaldt, og hans primadonna nykker, generelle flegmatiske udseende og opførsel, var ikke noget alle brød sig om, især da når Brasilien ikke vandt, som de ellers altid gjorde, eller i hvert fald gjorde det meste af tiden. “Selecao” havde ikke vundet VM siden 2002 og Copa America trofæet var ikke kommet i hus siden 2007, så sulten var enorm, og presset på hold og trænere umenneskeligt.

Sæsonen 16/17 skulle blive Neymars sidste sæson i Barcelona. Han medvirkede i 30 kampe, hvori han blot scorede 13 mål, og holdet måtte nøjes med Copa del Rey trofæet. Der var mere og mere ballade i kulisserne, og så gik det hverken bedre eller værre end, at nyrige PSG gik ind og indløste Neymars frikøbsklausul på 222 millioner Euro, og da hovedpersonen var meget interesseret i at komme væk, så gik den handel i orden henover sommeren 2017, og dermed kunne den nu 25 årige Neymar pludselig kalde sig PSG spiller. Han udtrykte åbenhjertigt at han regnede med, og ja nærmest forventede at dette nye stjernebesatte mandskab, ville dominere verdensfodbolden de kommende år, og ja så har han sikkert også troet (nærmest forventet) at han ved at komme ud af det som mange kaldte Messis “skygge”, kunne ryge helt til tops på Ballon dÒr podiet, noget en brasser ikke havde været siden Kaka præsterede det i 2007.

Det PSG mandskab han nu trådte ind på, havde Unai Emery som træner, og i truppen kunne man notere sig navne som Marquinhos, Thiago Silva og Verratti + at der samtidig med Neymar kom spillere som Jese, Dani Alves og en purung 18 årig spiller ved navn Kylian Mbappe. Trods de mange store navne, var der dog ingen tvivl om hvem der var holdets uovertrufne superstjerne, det var verdens nu dyreste fodboldspiller nogensinde – Neymar, og man må tro han solede sig i det enorme lys der kom over ham i den franske hovedstadsklub.

Ikke overraskende flænsede superholdet totalt den i den store sammenhæng, middelmådige Ligue One, og med 13 points afstand ned til AS Monaco, blev holdet franske mestre. Neymar kæmpede med skader, og måtte nøjes med 20 kampe i ligaen, hvori han scorede 19 mål, og så vr det igen VM tid for ham og Brasilien, hvor holdet vanen tro var blandt de primære favoritter. Neymar havde forinden turneringen rundet landskamp nr. 85 og med 56 mål, var han godt på vej til at nærme sig den absolutte topscorerværdighed alltime for “Selecao”. Han havde udlignet Romarios 55 scoringer, og lå nu på 3 pladsen med 7 mål op til Ronaldo Nazario, mens Pele lå helt i spids med 75 mål, et tal som Neymar bestemt kunne skimte forude, i og med at han stadig kun var 26 år. Første kamp mod Schweiz sluttede 1-1, og her er det pudsige at der udover Neymar, figurerede alle 3 holdkammerater tilbage fra tidligere omtalte MIC cup i Spanien, nemlig Alisson, Casemiro og Coutinho. Kampen sluttede 1-1 på mål af Coutinho, mens Neymar scorede 1 mål i den næste kamp mod Costa Rica + igen i den første knock out runde kamp hvor man vandt 2-0 over Mexico, og det var så hvad det blev til, for i 1/4 finalen mod Belgien blev det til et 1-2 nederlag, og dermed måtte den stolte fodboldnation endnu engang forlade en primær turnering, alt alt for tidligt. Kritikken haglede ned over træner, holdet og Neymar i særdeleshed, og således startede det som vel reelt kun herfra blev en nedtur for superstjernen, selvom der dog indimellem var enkelte men alt for kortvarige lyspunkter.

PSG var med sine mange penge, sin placering i Europas største hovedstad + ikke mindst de mange store indkøb, en af favoritterne til Champions League pokalen nærmest hver eneste sæson, men hver eneste sæson sluttede med skuffelser. I 18/19 sæsonen var det Manchester United der sendte dem ud, sæsonen efter nået holdet helt frem til finalen, og Neymar havde rent faktisk været aldeles fremragende, men det var alligevel Bayern München der løb med trofæet. I 20/21 nåede holdet frem til semifinalen hvor Manchester City vandt, mens både 21/22 og 22/23, hvor holdet røg ud mod henholdsvis Real Madrid og Bayern München ikke er værd at nævne. Skuffelserne i Europa blev ved med at ride både PSG og Neymar som en mare, og for Brasilien var det også uhyre sjældent at han præsterede sådan virkelig godt. Copa America turneringen som Brasilien omsider vandt i 2019 var uden en skadet Neymar, og da han returnerede til holdet, var han med i 4 kampe og scorede 1 mål, hvorefter han igen var ude en periode med en skade. Folk var trætte af de evindelige skader, og mange stillede spørgsmålstegn ved hans private levevis, og ja hans indstilling og seriøsitet til fodbolden. Han tjente styrtende med penge, men deltog i bedste fald i halvdelen af PSG`s liga kampe, og målene udeblev også.

I Copa America 2021 hvor Brasilien nu stillede op som forsvarende mestre, var det med spænding imødeset om den nu 29 årige falmende stjerner omsider kunne være med til at sikre sit land et trofæ, men selvom holdet endnu engang nåede frem til finalen, var det ikke pga. speciel imponerende godt spil af Neymar, som undervejs blot scorede 2 mål, og da han og holdet tabte finalen til ærkerivalerne fra Argentina, brød “helvede” løs. Man krævede ham smidt af holdet til fordel for nyere unge kræfter, men naturligvis kan man ikke bare sådan uden videre udelade et så stort navn, og naturligvis tør man næsten fristes til at sige, var han klar til sit 3`de VM i vinteren 2022, hvor han i den første kamp mod Serbien som sluttede 2-0 til brasserne på 2 scoringer af Richarlison, var han i bedste fald middelmådig fra sin position på den offensive midtbane. Han sendte ikke mange guldbolde afsted til kanterne (Vinicius Junior og Raphinha), og han lå mere ned, end han stod op. I de næste par gruppekampe mod Schweiz og Cameroun, som sluttede 1-0 og 0-1, sad han over med en skade. Han var med igen i første knockout kamp mod Sydkorea, og her hev både han og holdet sig op til en rimelig standard, og på 1 mål og 1 assist, var han i sine 81 minutter på banen, fint medvirkende til at brasserne vandt 4-1, og dermed var klar til kvartfinalen mod Kroatien. Og ja her gik det hverken bedre eller værre, end at Brasilien røg ud efter straffesparkskonkurrence, alt i mens en nation græd og ærgrede sig over den efterhånden langvarige VM deroute!

Hjemme igen PSG spillede Neymar mere eller mindre mentalt fraværende i yderligere 5-6 kampe, inden han endnu engang blev skadet, og ja så så man faktisk aldrig den nu 31 årige brasser at se i PSG trøjen igen, for som det nok er de fleste bekendt, kom Al-Hilal i sommers med et tilsyneladende uimodståeligt tilbud, som både fik PSG og Neymar til at takke ja tak, og dermed er vi faktisk nået frem til nutiden, hvor han spillede med i Bolivia i en VM kvalifikationskamp d. 9 september. Kampen blev vundet overbevisende med 5-1, og Neymar spillede på den offensive midtbane, hvorfra han scorede 2 mål. Alene da han scorede det første mål, sendte han faktisk sig selv helt i spidsen som den mest scorende brasilianer i historien med 78 mål, og da han yderligere fik en scoring på cvèt, står han altså i skrivende stund noteret for 79 mål, hvilket overgår Pele med 2.

Og det bringer mig så frem til det helt store spørgsmål, nemlig om vi nu fremover skal regne Neymar som historiens bedste brasilianske angriber. Tilhængere af ham vil henholde sig til tallene, som herunder er utvetydige, mens modstandere og kritikere generelt, vil se på hvilken betydning han har haft, hvad han har vundet med sit land + måske tilmed mod hvilke modstandere han har scoret.

Dette vil jeg se nærmere på herunder.

Den evige topscorerliste for Brasilien ser nu således ud:
1. Neymar 79 mål (125 landskampe)
2. Pele 77 mål (92 landskampe)
3. Ronaldo Nazario 62 mål (98 landskampe)
4. Romario 55 mål (70 landskampe)
5. Zico Coimbra 48 mål (71 landskampe)

Som den skarpsindige læser nok har regnet ud, skulle Pele som det fremgår, bruge betydeligt færre landskampe til at score sine mål i, og kigger man udelukkende på målgennemsnittet, ser top 5 således ud:
1. Pele: Snit på 0,84 mål pr. kamp
2. Ademir: Snit på 0,82 mål pr. kamp
3. Romario: Snit på 0,79 mål pr. kamp
4. Zico Coimbra: Snit på 0,68 mål pr. kamp
5. Neymar: Snit på 0,63 mål pr. kamp
5. Ronaldo Nazario: Snit på 0,63 mål pr. kamp

Et kig på hvordan og mod hvem, de bedste brasilianske angribere har scoret (rækkefølgen er tilfældig):

Ronaldo Nazario (spillede 98 landskampe hvori han scorede 62 mål i perioden fra 2004 – 2011)
Deltaget i: VM 1994, 1998, 2002 + 2006, Copa America 1995, 1997 + 1999 og Confederations Cup 1997
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1994 + 2002 + sølv 1998
Copa America guld 1997 + 1999 + sølv 1995
Confederations Cup guld 1997
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Bedste spiller VM 1998 + næstbedste spiller VM 2002
Mest værdifulde spiller (MVP) Copa America 1997
Topscorer VM 2002
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1998 + 2002 + Copa America 1997 + 1999
Overblik over hans 62 landskampsmål:
Venskabskampe: 23 mål i 47 kampe
VM kvalfikationskampe: 10 mål i 15 kampe
VM slutrunde: 15 mål i 19 kampe (brasiliansk rekord)
Copa America: 10 mål i 13 kampe
Confederations/Gold Cup kampe: 4 mål i 5 kampe
Ud af disse er 7 mål scoret i finaler
Særligt:
Ballon dòr vinder i 1997 + 2002

Romario (spillede 70 landskampe hvori han scorede 55 mål i perioden fra 1993 – 2003)
Deltaget i: VM 1990 + 1994, Copa America 1987, 1989 + 1997, Confederations Cup 1997 + Gold Cup 1998
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 2002 + sølv 1998
Copa America guld 1999
Confederations Cup guld 1997
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Bedste spiller VM 1994
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1994
Topscorer Confederations Cup 1997
Overblik over hans 55 landskampsmål:
Venskabskampe: 22 mål i 33 kampe
VM kvalifikationskampe: 11 mål i 8 kampe
VM slutrunde: 5 mål i 8 kampe
Copa America: 7 mål i 13 kampe
Confederations Cup: 10 mål i 9 kampe
Ud af disse er 3 mål scoret i finaler

Ademir (spillede 39 landskampe hvori han scorede 32 mål i perioden fra 1945 – 1953)
Deltaget i: VM 1950 og Copa America 1945, 1946, 1949 + 1953
Store præstationer med Brasilien:
VM sølv 1950
Copa America guld 1949 + sølv 1945, 1946 + 1953
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Topscorer VM 1950
Bedste spiller Copa America 1949
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1950
Overblik over hans 32 landskampsmål:
Venskabskampe: 11 mål i 15 kampe
VM slutrunde: 8 mål i 6 kampe
Copa America: 13 mål i 18 kampe
Ud af disse er 3 mål scoret i finaler

Pele (spillede 92 landskampe hvori han scorede 77 mål i perioden 1957 – 1971)
Deltaget i: VM 1958, 1962, 1966 + 1970 og Copa America 1959
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1958, 1962 + 1970
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Bedste spiller VM 1970
Bedste spiller Copa America 1959
Topscorer Copa America 1959
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1970
Overblik over hans 77 landskampsmål:
Venskabskampe: 51 mål i 66 kampe
VM kvalifikationskampe: 6 mål i 6 kampe
VM slutrunde: 12 mål i 14 kampe
Copa America: 8 mål i 6 kampe
Ud af disse er 3 mål scoret i finaler

Zico Coimbra (spillede 71 landskampe hvori han scorede 48 mål i perioden 1976 – 1986)
Deltaget i: VM 1978, 1982 + 1986 og Copa America 1979
Store præstationer med Brasilien: 
VM bronze 1978
Copa America bronze 1979
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1982
Overblik over hans 48 landskampsmål:
Venskabskampe: 30 mål i 43 kampe
VM kvalifikationskampe: 11 mål i 11 kampe
VM slutrunde: 5 mål i 14 kampe
Copa America: 2 mål i 3 kampe

Jairzinho (spillede 82 landskampe hvori han scorede 35 mål i perioden 1964 – 1982)
Deltog i: VM 1966, 1970 + 1974
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1970
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1970
Overblik over hans 35 landskampsmål:
Venskabskampe: 23 mål i 60 kampe
VM kvalifikationskampe: 3 mål i 6 kampe
VM slutrunde: 9 mål i 16 kampe

Tostao (spillede 55 landskampe hvori han scorede 32 mål i perioden 1966 – 1972)
Deltog i: VM 1966 + 1970
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1970
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 19 mål i 42 kampe
VM kvalifikationskampe: 10 mål i 4 kampe
VM slutrunde: 3 mål i 7 kampe

Bebeto (spillede 77 landskampe hvori han scorede 40 mål i perioden 1985 – 1998)
Deltog i: VM 1990, 1994 + 1998, Copa America 1989 og Confederations Cup 1997
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1994
Copa America guld 1989
Confederations Cup guld 1997
Store individuelle præstationer med Brasilien:
Topscorer Copa America 1989
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 21 mål i 42 kampe
VM kvalifikationskampe: 7 mål i 11 kampe
VM slutrunde: 6 mål i 15 kampe
Copa America: 6 mål i 7 kampe
Confederations Cup: 0 mål i 2 kampe

Rivaldo (spillede 76 landskampe hvori han scorede 35 mål i perioden 1993 – 2003)
Deltog i: VM 1998 + 2002, Copa America 1999 og Confederations Cup 1997
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 2002 + sølv 1998
Copa America guld 1999
Confederations Cup guld 1997
Store individuelle præstationer med Brasilien:
Bedste spiller Copa America 1999
Topscorer Copa America 1998
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1998 + 2002
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 13 mål i 36 kampe
VM kvalifikationskampe: 9 mål i 19 kampe
VM slutrunde: 8 mål i 14 kampe
Copa America: 5 mål i 5 kampe
Confederations Cup: 0 mål i 2 kampe
Særligt:
Ballon dÒr vinder 1999

Leonidas (spillede 19 landskampe hvori han scorede 21 mål i perioden 1932 – 1946)
Deltog i: VM 1934 + 1938 og Copa America 1946
Store præstationer med Brasilien:
VM bronze 1938
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Topscorer VM 1938
Bedste spiller VM 1938
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1938
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 13 mål i 13 kampe
VM slutrunde: 8 mål i 5 kampe
Copa America: 0 mål i 1 kamp

Vava (spillede 21 landskampe hvori han scorede 15 mål i perioden 1955 – 1964)
Deltog i: VM 1958 + 1962
Store præstationer med Brasilien:
VM guld 1958 + 1962
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Topscorer VM 1962
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 1962
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 6 mål i 11 kampe
VM slutrunde: 9 mål i 10 kampe
Ud af disse er 3 scoret i finaler (scorede både begge de VM finaler han medvirkede i)

Neymar (har indtil videre spillet 126 landskampe hvori han har scoret 79 mål i perioden 2010 – nu)
Deltaget i: VM 2014, 2018 og 2022, Copa America 2011, 2015 + 2021 og Confederations Cup 2013
Store præstationer med Brasilien:
Copa America sølv 2021
Confederations Cup guld 2013
Store individuelle præstationer i landsholdstrøjen:
Udtaget til ALLSTAR holdet VM 2014
Overblik over hans landskampsmål:
Venskabskampe: 46 mål i 70 kampe
VM kvalifikationskampe: 16 mål i 26 kampe
VM slutrunde: 8 mål i 13 kampe
Copa America: 5 mål i 12 kampe
Confederations Cup: 4 mål i 5 kampe

Vigtigt at holde sig for øje:
– I forhold til gennemgangen af disse spillere, skal det med til historien, at Jairzinho, Neymar, Zico og Rivaldo også blev benyttet på andre positioner end som decideret angriber.
– Jeg har med vilje udeladt målfarlige spillere som bl.a. Garrincha, Ronaldinho, Pepe, Zizinho, Robinho m.fl., da de nødigt spillede angribere, men i stedet var placeret typisk på kanten eller som offensiv midtbane.
– Angribere som bl.a. Luis Fabiano, Müller, Adriano, Roberto Dinamite, Careca, Arthur Friedenreich og Baltazar er udeladt, da de, med al respekt, ikke var på samme niveau (i landsholdstrøjen) generelt som de portrætterede.
– Nutidige angribere som bl.a. Richarlison, Gabriel Jesus og Hulk af samme årsag som herover.

Værd at vide:
– Brasilien har scoret totalt 237 mål i de 22 VM slutrunder (rekord) som de har medvirket i.
– De 237 mål er scoret af 83 forskellige spillere + 2 selvmål.

Af de 83 spillere, var de 30 angribere, og herunder er top 10 af spillere der har scoret flest mål i VM sammenhæng:
1. Ronaldo Nazario: 15 mål
2. Pele: 12 mål
3. Ademir: 9 mål
3. Vava: 9 mål
3. Jairzinho: 9 mål
6. Leonidas: 8 mål
6. Neymar: 8 mål
6. Rivaldo: 8 mål
8. Careca: 7 mål
9. Bebeto: 6 mål
9. Roberto Rivellino: 6 mål

Konklusion:
Efter en gennemgang med masser af tal og facts, må det være tid til at forsøge at konkludere om hvorvidt Neymar med sine rekord antal mål for landsholdet, så også er den bedste angriber/offensive spillere den stolte fodboldnation har fostret. Min påstand er at det er han faktisk relativ langt fra at være. Som det fremgår har han for det første ingenting vundet med landsholdet, hvilket rent faktisk er et særsyn blandt de 10 bedste, hvor det kun er Zico og Leonidas der matcher dette. Herudover har han ikke formået at score i finalekampe, ligesom Brasiliens eneste titel i hans landsholdskarriere, kom i hus (Copa America 2019) da han ikke var med (skadet). Det vil således være umuligt at bringe ham ind i konkurrence med især de 2 primære brasilianske offensivspillere Pele og Ronaldo Nazario, som hver især er et pænt stykke niveaumæssigt fra de øvrige.

Det er ikke kun hans mange skader (39 skadesfraværs perioder hvor han tilsammen har mistet 181 kampe i klub og/eller landsholds regi), men også hans ofte for svingende præstationer. Da han var bedst i f.eks. Barcelona tiden, var han niveaumæssigt indimellem tæt på Messi, men som bekendt har der været for langt mellem de absolutte super højdepunkter, og tiden i Frankrig, hvor Ligue One åbenlyst ikke er et niveau, som de ypperste bør spille på, har bestemt ikke gjort ham godt. Han har bestemt præsteret ypperligt indimellem i Champions League, ligesom han var rigtig stærk i VM 2014 indtil hans fatale skade.

Hans mange mål er omvendt imponerende omkring landsholdet, men da det ikke altid er den bedste angriber i den pågældende nation, som scorer flest mål illustreres f.eks. af Belgiens ALLTIME topscorer som er Romelu Lukaku, Frankrigs som er Oliver Giroud, eller ja Danmarks som jo er Jon Dahl Tomasson og Poul “Tist” Nielsen, eller ja hvad med ALLTIME VM topscoreren Miroslav Klose, hvor jeg tænker at de fleste nok vil pege på en del andre tyske angribere, som var bedre end ham.

Herunder er min rangering af de 20 bedste offensive spillere Brasilien har fostret.

Overall offensive spillere top 20:
1. Pele (angriber)
2. Ronaldo Nazario (angriber)
3. Garrincha (wing)
4. Ronaldinho (wing og offensiv midtbane)
5. Kaka (offensiv midtbane)
6. Roberto Rivellino (wing og offensiv midtbane)
7. Zico Coimbra (offensiv midtbane og angriber)
8. Didi (offensiv midtbane)
9. Romario (angriber)
10.Rivaldo (offensiv midtbane og angriber)
11.Vava (angriber og offensiv midtbane)
12.Socrates (offensiv midtbane)
13.Jairzinho (angriber og wing)
14.Neymar (wing, offensiv midtbane og angriber)
15.Mario Zagallo (wing)
16.Jose Altafini (angriber)
17.Ademir (angriber)
18.Leonidas (angriber)
19.Bebeto (angriber)
20.Tostao (angriber)

Og med disse ord, nåede jeg til vejs ende i denne artikel, som jo blev ganske lang og fyldig, men jeg håber og tror nu at i som minimum kender mere til Brasiliens offensive spillere i almindelighed, og naturligvis artiklens hovedperson Neymar i særdeleshed – i øvrigt både på godt og ondt.

Tak fordi du læste med, og ja lige pludselig på genlæs 😉

KBH (13.09.23)

 

 

 

Torben Aakjær