SÅ STARTER AFRIKA CUP OF NATIONS!

Fra d. 13 januar til og med d. 11 februar afvikles der African Cup of Nations, som denne gang finder sted i Elfenbenskysten. Selve Afrika som kontinent har flere indbyggere end Europa og Sydamerika tilsammen (der bor omkring 1,5 milliarder mennesker i Afrika, mens Europa indeholder omkring 750 millioner og Sydamerika i omegnen af 450 millioner mennesker), men for nu at sige det mildt, så er opmærksomheden omkring African Cup of Nations, på ingen måde sammenlignelig med Copa America i Sydamerika, og da slet ikke med Europamesterskabet i Europa.

Der er mange faktorer til denne mindre interesse, og en af dem er helt sikkert perioden hvor det finder sted, nemlig her i januar og februar. På samme tidpunkt kører alle de store ligaer for fuld tryk, og fodboldfolket mættes derfor med fodbold til daglig, så de dårligt orker at se mere. Det er ellers ikke fordi det skorter på stjernenavne i disse afrikanske mesterskaber, hvor superspillere som bl.a. Drogba, Etoò, Milla, Aubameyang, Toure og Abedi Pele m.fl., ved tidligere lejligheder har shinet, og også denne gang vil spillere som f.eks. Salah, Kessie, Osimhen, Hakimi, Mane og Mahrez m.fl., sørge for tilstrækkeligt med “stjernestøv” over turneringen.

Langt de fleste stjernenavne spiller til daglig udenfor Afrikas grænser, illustreret ved at omkring 150 spillere alene kommer fra de 5 stærkeste europæiske ligaer + den næstbedste række i England.

Sammentællingen ser i øvrigt således ud:
Ligue One: 53 spillere
Premier League: 31 spillere
Serie A: 20 spillere
La Liga: 19 spillere
Bundesliga: 15 spillere
Championship: 12 spillere

Da de fleste af os følger Premier League, kan man altså konstatere at der den kommende måned, vil mangle ikke færre end 31 spillere, hvoraf hovedparten er profiler i respektive klubber.

Næsten alle klubberne i verdens stærkeste liga, kommer til at mærke at der spilles Africa Cup of Nations, symboliseret ved at de 31 spillere til daglig repræsenterer en klub i Premier League, hvor fordelingen ser således ud:

Nottingham Forest (6 spillere)
Ibrahim Sangare (Elfenbenskysten)
Serge Aurier (Elfenbenskysten)
Willy Boly (Elfenbenskysten)
Ola Aina (Nigeria)
Moussa Niakhate (Senegal)
Cheikhou Kouyate (Senegal)
Fulham (3 spillere)
Calvin Bassey (Nigeria)
Alex Iwoby (Nigeria)
Fode Ballo-Toure (Senegal)
West Ham United (2 spillere)
Mohammed Kudus (Ghana)
Nayef Aguerd (Marokko)
Bournemouth (2 spillere)
Antoine Semenyo (Ghana)
Dango Quattara (Burkina Faso)
Wolverhampton (2 spillere)
Rayan Aït-Nouri (Algeriet)
Boubacar Traore (Mali)
Manchester United (2 spillere)
Andre`Onana (Cameroon)
Sofian Amrabat (Marokko)
Brentford (2 spillere)
Frank Onyeka (Nigeria)
Yoane Wissa (DR Congo)
Sheffield United (2 spillere)
Yasser Larouci (Algeriet)
Anis Ben Slimane (Tunesien)
Crystal Palace (1 spiller)
Jordan Ayew (Ghana)
Liverpool (1 spiller)
Mohamed Salah
Aston Villa (1 spiller)
Bertrand Traore (Burkina Faso)
Everton (1 spiller)
Idrissa Gueye (Senegal)
Chelsea (1 spiller)
Nicolas Jackson (Senegal)
Arsenal (1 spiller)
Mohamed Eleny (Egypten)
Brighton (1 spiller)
Simon Adingra (Elfenbenskysten)
Luton Town (1 spiller)
Issa Kabore (Burkina Faso)

Det er således kun trioen Manchester City, Newcastle United og Burnley der ikke skal afgive spillere til denne turnering, hvor man især kan frygte for Nottingham Forest skæbne i den kommende måneds tid, for de skal undvære 6 spillere, som alle mere eller mindre er omkring den optimale start 11èr, og selvom klubben fra Sherwood skoven som bekendt har en ganske stor trup, kan der ikke være tvivl om at dette er et markant handicap.

Kigger man på favoritfeltet, er der især 6 nationer som skiller sig ud fra de øvrige 18 deltagere, og det er i umiddelbar niveaurangering:
Marokko
Senegal
Algeriet
Elfenbenskysten
Egypten
Cameroon

Vinderne fra 2021 – Senegal!

Outsidere:
Nigeria
Tunesien
Ghana
Mali

 

Pba. ovenstående vil jeg her kort gennemgå de 6 favoritter, som omtales i tilfældig rækkefølge.

Elfenbenskysten
Træner: Jean-Louis Gasset
Anfører: Serge Aurier
Nummer på verdensranglisten: 49
Vinder af AFCON: 1992 + 2015
Landskamps rekord: Didier Zokora (123 kampe)
Flest mål på landsholdet: Didier Drogba (65 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Max Gradel (106 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Max Gradel (17 mål)
Profiler:
Franck Kessie (Al-Ahli)
Ibrahim Sangare (Nottingham Forest)
Sebastian Haller (Borussia Dortmund)
Evan N`Dicka (AS Roma)
Ousmane Diomande (Sporting Lissabon)

Yngre interessante spillere:
Ousmane Diomande (20 år)

Det er klart at Elfenbenskysten som værter, har en betydelig fordel, illustreret ved at hjemmeholdet siden turneringen startede i 1957, 14 gange er nået til finalen, hvoraf de 11 er vundet. Da Elfenbenskysten herudover har et ganske stærkt hold, med en homogen base, er det bestemt ikke utænkeligt at Gassets tropper kan gå hele vejen. Især forsvaret ser fornuftigt ud, med spillere fra større klubber/ligaer, hvorimod det godt kan knibe længere fremme, hvor den aldrende Gradel på efterhånden 36 år, næppe er så farlig, som man har set ved tidligere lejligheder.

Senegal
Træner: Aliou Cisse
Anfører: Kalidou Koulibaly
Nummer på verdensranglisten: 20
Vinder af AFCON: 2021 (forsvarende mestre)
Landskamps rekord: Idrissa Gueye (107 kampe)
Flest mål på landsholdet: Sadio Mane (40 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Idrissa Gueye (107 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Sadio Mane (40 mål)
Profiler:
Sadio Mane (Al-Nassr)
Pape Matar Sarr (Tottenham Hotspur)
Kalidou Koulubaly (Al-Hilal)
Idrissa Gueye (Everton)
Nicolas Jackson (Chelsea)

Yngre interessante spillere:
Pape Matar Sarr (21 år)

De forsvarende AFCON mestre, har navnemæssigt nok det mest imponerende mandskab til denne turnering, men kigger man nærmere på de enkelte spillere, vil man konstatere at alderen efterhånden begynder at tynge. Mangeårige støtter som Mane, Koulibaly, Gueye og Kouyate m.fl.) har for længst rundet de 30 år, og det ser ud til at denne AFCON kan blive deres sidste.

Nye yngre kræfter som Sarr (21 år), Jackson (22 år) og Pape Gueye (24 år) ligner fremtidens helte, men spørgsmålet er om det er for tidligt nu.

Egypten
Træner: Rui Vitoria
Anfører: Mohamed Salah
Nummer på verdensranglisten: 33
Vinder af AFCON: 1957, 1959, 1986, 1998, 2006, 2008 +2010
Landskamps rekord: Ahmed Hassan (184 kampe)
Flest mål på landsholdet: Hossam Hassan (68 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Mohamed Elneny (93 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Mohamed Salah (51 mål)
Profiler:
Mohamed Salah (Liverpool)
Mohamed Elneny (Arsenal)
Trezeguet (Trabzonspor)
Ahmed Hegazi (Al-Ittihad)

Yngre interessante spillere:
Ingen

Akkurat som tilfældet er for Senegal, er det “Tordenskjolds soldater” der må trække “læsset” for Egypten, der senest vandt turneringen tilbage i 2010 hvor navnkundige Mohamed Zidan var en af holdets profiler. Salah og CO kom frem til finalen i seneste udgave, hvor det dog blev til nederlag til Senegal, efter straffesparks konkurrence.

Personligt har jeg svært ved at se hvorfor Egypten er så højt på bookmakernes lister, for hvis man kigger truppen igennem, er det vel reelt kun Salah der er virkelig klasse. Resten er en “blød mellemvare” også ude i klubberne, så det vil være en gedigen sensation såfremt dette hold går hele vejen!

Marokko
Træner: Walid Regragui
Anfører: Romain Saiss
Nummer på verdensranglisten: 12
Vinder af AFCON: 1972
Landskamps rekord: Noureddine Naybet (115 mål)
Flest mål på landsholdet: Ahmet Faras (36 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Romain Saiss (79 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Hakim Ziyech (21 mål)
Profiler:
Achraf Hakimi (PSG)
Nayef Aguerd (West Ham United)
Noustair Mazraoui (FC Bayern München)
Sofiane Amrabat (Manchester United)
Hakim Ziyech (Galatasaray)
Youssef En-Nesyri (Sevilla)
Yassube Bounou (Al-Hilal)

Yngre interessante spillere:
Ingen

På papiret måske det stærkeste mandskab, og man må ikke glemme at Marokko var det land fra det afrikanske kontinent, der nåede længst til seneste VM i 2022. Her røg holdet først ud i semifinalen, hvor Frankrig vandt 2-0. I den turnering var det især Hakimi, Bounou og Amrabat der shinede, men især sidstnævnte har sidenhen haft det svært, ikke mindst efter han kom til Manchester United, hvor han på alle måder ligner en helt ordinær spiller. Keeperen Bounou er smuttet til pengestærke Saudi Arabien, hvilket næppe har forbedret hans niveau, mens Hakimi stadig er i PSG, og med forsvarsmakkere som Mazraoui i Bayern München og Aguerd i West Ham, bør der være garanti for som minimum et habilt forsvar.

Algeriet
Træner: Djamel Belmadi
Anfører: Riyadh Mahrez
Nummer på verdensranglisten: 30
Vinder af AFCON: 1990 + 2019
Landskamps rekord: Lakhdar Belloumi (100 kampe)
Flest mål på landsholdet: Islam Slimani (44 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Raïs M`Bolhi (96 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Islam Slimani (44 mål)
Profiler:
Ramy Bensebaini (Borussia Dortmund)
Nabil Bentalab (LOSC Lille)
Ismaël Bennacer (AC Milan)
Riyadh Mahrez (Al-Ahli)

Yngre interessante spillere:
Fares Chaibi (21 år)

Solide Algeriet skal nok nå relativ langt i denne turnering, men man mangler friske matchvindere, så ligefrem at vinde den, tvivler jeg på. Med Bennacer centralt og kaptajnen Mahrez længere fremme, har holdet et par af turneringens største profiler, og det skal blive interessant at følge deres vej i år, for det er altså ikke så længe siden de vandt sidst, så flere af spillerne kender fornemmelsen!

Cameroon
Træner: Rigobert Song
Anfører: Vincent Aoubakar
Nummer på verdensranglisten: 46
Vinder af AFCON: 1984, 1988, 2000, 2002 + 2017
Landskamps rekord: Rigobert Song (137 kampe)
Flest mål på landsholdet: Samuel Etoó (56 mål)
Flest kampe på nuværende hold: Vincent Aboubakar (98 kampe)
Flest mål på nuværende hold: Vincent Aboubakar (37 mål)
Profiler:
Andre`Onana (Manchester United)
Vincent Aboubakar (Besiktas)
Clinton N`Jie (Sivasspor)
Andre-Frank Zambo Anguissa (SSC Napoli)

Yngre interessante spillere:
Francois Mughe (20 år)

Man råder ikke over superstjerner som Milla, Song eller Etoò længere, men træner Rigobert Song der som aktiv har været med i 3 finaler i AFC, hvoraf de 2 blev vundet (2000 og 2002), er en garvet fyr, der ved hvornår han skal få sine spillere til at toppe, så Cameroon hører så absolut til top favoritterne denne gang, og alt andet end en semifinale vil faktisk være skuffende.

Yngre spillere man med rette bør holde et ekstra vågent øje med:
Bilal El Khannous – 19 år (Marokko og Genk) – offensiv midtbanespiller
Fares Chaïbi – 21 år (Algeriet og Eintracht Frankfurt) – central midtbanespiller
Karim Cisse -19 år (Guinea og St. Etienne) – central midtbanespiller
Ilaix Moriba – 20 år (Guinea og RB Leipzig) – central midtbanespiller
Lamine Camara – 20 år (Senegal og Metz) – offensiv midtbanespiller
Karim Konate – 19 år (Elfenbenskysten og RB Salzburg) – angriber
Ousmane Diomande – 20 år (Elfenbenskysten og Sporting Lissabon) – central forsvarsspiller
Francois Mughe – 19 år (Cameroon og OL Marseille) – angriber

Ilaix Moriba – 14 kampe for FC Barcelona og 14 kampe for Guinea – en spiller mange husker, og som stadig “kun” er 20 år, og nu tørner ud for RB Leipzig, hvor han kæmper for at relancere sin karriere, og forhåbentlig for at udfolde det enorme potentiale han som teenager, viste frem i den catalanske klub.

Afslutningsvis opstiller jeg naturligvis mit bud på et AFCON super hold mixet af de 24 deltagende nationer, og det kommer til at se ud som herunder i en 4-3-3 formation: 
Andre`Onana (Ghana og Manchester United) – Achraf Hakimi (Marokko og PSG), Evan N`Dicka (Elfenbenskysten og AS Roma), Kalidou Koulibaly (Senegal og Al-Hilal), Noussair Mazraoui (Marokko og FC Bayern München) – Yves Bissouma (Mali og Tottenham Hotspur), Ismaël Bennacer (Algeriet og AC Milan), Mohamed Kudus (Ghana og West Ham United) – Mohamed Salah (Egypten og Liverpool), Victor Osimhen (Nigeria og SSC Napoli), Sadio Mane (Senegal og Al Nassr). 

Et bestemt ikke ueffent mandskab, hvor navne som Franck Kessie (Elfenbenskysten og Al-Ahli), Ibrahim Sangare (Elfenbenskysten og Nottingham Forest), Sebastian Haller (Elfenbenskysten og Borussia Dortmund), Edouard Mendy (Senegal og Al-Ahli), Pape Matar Sarr (Senegal og Tottenham Hotspur), Ramy Bensebaini (Algeriet og Borussia Dortmund), Sofyan Amrabat (Marokko og Manchester United), Youssef En-Nesyri (Marokko og Sevilla), Hakim Ziyech (Marokko og Galatasaray) og/eller Yassine Bounou (Marokko og Al-Hilal) m.fl. givetvis kunne have pyntet, eller som minimum presser sig på et ikke ueffent mandskab.

Værd at vide – eller måske ikke – men i hvert fald noter og facts til de nørdede om AFCON:
– Første udgave fandt sted i 1957 og blev i øvrigt vundet af Egypten efter finalesejr på 4-0 over Ethiopien
– Egypten er det land med flest guldmedaljer – 7 af slagsen, senest vundet i 2010
– 44 lande har efterhånden deltaget i turneringen (det afrikanske kontinent består af 54 lande)
– Egypten er det land der har deltaget flest gange – indtil videre 25 gange, efterfulgt af Elfenbenskysten med 24 deltagelser
– 15 forskellige lande har smagt sejrens sødme
– Egypten har været i flest finaler (10), efterfulgt af Ghana (9) og Cameroon og Nigeria (hver 7)
– 33 gange har AFCON været afviklet
– Andre Ayew (stadig aktiv i Le Havre) er spilleren med flest kampe (34) og han er igen med for Ghana
– Samuele Etoò har scoret flest mål af alle – helt præcis 18 mål (nærmeste endnu aktive forfølger er Andre Ayew med 10 mål)
– Ahmed Hassan fra Egypten og Rigobert Song fra Cameroon har deltaget i flest turneringer (8) – Andre Ayew og Youssuf Msakni (Tunesien) udligner det antal i år
– Ndaye Mulamba fra Zaire har scoret flest mål i en turnering (9) – det skete i 1974
– Essam El Hadary og Ahmed Hassan har vundet flest titler (4) – begge for Egypten

Samuele Etoò er muligvis den bedste spiller, som nogensinde har deltaget i AFCON!

Det var ordene for denne gang, nu kan vi kun vente på at de europæiske ligaer “tømmes” for spillere, som drager ned mod varmen i Afrika, hvor gennemsnitstemperaturen i værtslandet Elfenbenskysten her i januar-februar er omkring 30-32 grader, noget man i dette regn og slud vist godt kan blive en smule misundelig over!

Tak fordi du læste med – og lige pludselig på genlæs 😉

KBH (DK) 04.01.24

Torben Aakjær