EM OG UNGDOMMEN – HISTORIEN OG TIL SOMMER!

Da Vesttyskland sikrede sig nationens første EM titel tilbage i 1972, kunne man på det mandskab, der reelt i samme grundform et par år senere endvidere sikrede til VM titlen, notere sig en ungdommelig trio på hver 20 år. De unge mænd hed Uli Hoeness, Paul Breitner og Rainer Bonhof, og alle var denne EM triumf blot starten på det, som for dem hver især, skulle vise sig at blive absolutte top karrierer. De strålede i klubber som bl.a. Bayern München, Borussia Mönchengladbach, Valencia og Real Madrid, og de er den dag i dag helte, som enhver tysker med blot en smule fodboldindsigt, nyder at tænke tilbage på. At et EM (eller VM) oftest er en fremragende skueplads for yngre spillere, også ofte de særligt talentfulde, er heldigvis mere reglen end undtagelsen, og endnu engang kan man se frem til det samme til sommer.

Før vi kommer så langt, vil jeg dog tage jer med tilbage til hvor det hele startede, nemlig i 1960. Her deltog blot 4 nationer, og Sovjetunionen

EM turneringen startede med den første slutrunde i 1960, hvor Sovjetunionen (med en sprællende superkeeper Lev Yashin mellem stængerne), gik hele vejen, og dermed vandt den første og hidtil eneste primære fodboldturnering i historien. I den turnering hvor der blot medvirkede 4 nationer (Jugoslavien, vinderne Sovjetunionen, Frankrig og Tjekkoslovakiet) var der enkelte spillere med i 20-22 års alderen, men altovervejende var det mere modne spillere, som dominerede slutrunden, hvor stjernerne var Masopust, Yashin, Novak og Zebec, alle +28 år, og således milevidt fra hvad man vil betegne som talenter.

4 år senere i 1964, en turnering som blev vundet af Spanien, var bestemt heller ikke prangende hvad angik brugen af unge spillere, men en enkelt fik vi dog at se. Det var den dengang 19 årige playmaker/angriber Ferenc Bene fra Ungarn, og selvom nok især yngre læsere vil være helt blanke på dette navn, så kan det anføres at det i årene derefter, var en spiller som især Ungarn, men dog også store dele af Europa, håbede og troede på kunne tage arven op fra superstjernen Ferenc Puskas fra samme land. “Den galopperende major” som den fantastiske Puskas blev kaldt i sin storhedstid tilbage i 50-60èrne, var formentlig sit lands største spiller i historien, og med al respekt for navne broderen med Bene, så nåede han aldrig de højder. Bene som dengang spillede i Ujpest Dozsa, hvilket han gjorde fra 1961 til 1978, var trods sin unge alder allerede udnævnt som anfører for det ungarske EM hold, der i øvrigt sikrede sig bronze i 1964. Bene var både elegant, hurtig og målfarlig, men som en kombination af den berømte “mur” mellem øst- og vest + at han nøgternt set aldrig opnåede et niveau blot i nærheden af Puskas, gjorde at han aldrig kom til at optræde for klubber udenfor eget land. Han gjorde det dog aldeles fremragende i det beskrevne EM i 1964, hvor han kom på turneringens ALLSTAR hold som yngste mand, og samme sommer var han i øvrigt med til at vinde OL, hvilket dengang ikke var en helt skidt bedrift.

Hopper vi nogle år frem til EM slutrunden i 1972, har jeg i starten af artiklen beskrevet den unge vesttyske trio, og derfor tillader jeg mig at hoppe yderligere 8 år frem til EM 80. Her så man for første gang en 19 årig Lothar Matthäus vise sine evner frem. Den dynamiske midtbanespiller tørnede dengang ud for Borussia Mönchengladbach, og som de fleste forhåbentlig kender til, udviklede han sig til en af historiens bedste spillere, og var som anfører bl.a. med til at løfte VM pokalen i 1990 + modtage Ballon dÒr trofæet samme år. I det hele taget stillede Vesttyskland med et relativt ungt mandskab i den slutrunde, som de i øvrigt vandt, og udover Matthäus er det værd at bemærke især Bernd Schuster (billedet herover i aktion mod Belgien i EM 80 finalen), der formentlig var den bedste spiller totalt netop i den turnering, og som jo senere blev en af meget få udenlandske spillere, der optrådte for både FC Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid.

Hopper vi videre til slutrunden 4 år senere, var det jo her Danmark sådan for første gang kunne besigtige den 19 årige Michael Laudrup, og omkring denne fantastiske spiller, som sidenhen skulle udvikle sig til intet mindre, end historiens bedste danske spiller, er der vel kun at sige – wauw! Samme slutrunde var i øvrigt “vært” for 18 årige Vincenzo Scifo, der trods sit italiensk klingende navn, var belgier, og som fremadrettet skulle vise sig at blive en af de bedste belgiske spillere nogensinde. Også Jugoslavien havde en teenager med, som havde et enormt potentiale, nemlig Dragan Stojkovic på 19 år. Også den 1 år ældre Screcko Katanec var med for første gang her, hvilket også var tilfældet for 19 årige Gheorghe Hagi fra Rumænien, 20 årige Emilio Butragueno fra Spanien samt endnu en dansker – 20 årige Jan Mølby. Det var således en slutrunde i ungdommens tegn kan man konkludere.

4 år senere i Tyskland blev så en slutrunde, der nærmest var modsat den i 1984. Ikke ret mange spændende yngre spillere, men en enkelt viste sig dog fordelagtig frem, nemlig den 19 årige Paolo Maldini (billedet), som jo i den grad skulle gå hen og blive en mega verdensstjerne, så lidt men absolut godt! 1992 var om muligt endnu mindre interessant set med ungdommelige briller, og vi skal således frem til 1996 i England, før der igen bliver lidt at glæde sig over på denne front. Denne gang kunne man notere sig 19 årige Patrick Kluivert, der jo et års tid forinden, havde været matchvinder i Champions League finalen mod AC Milan, hvor han tørnede ud for Ajax Amsterdam, og med fra sammen finale og også dette EM for Holland, var den 1 år ældre Clarence Seedorf. Også Italien havde en ung fyr med, som var på vej frem, nemlig de 20 årige Alessandro Nesta, og ja det var så det! I 2000 begyndte det så at lysne en anelse, illustreret ved den engelske trio 19 årige Gareth Barry, manden med flest kampe den dag i dag i den bedste engelske liga, Steven Gerrard + Michael Owen. De 2 sidste var 20 år, hvilket også var tilfældet for den sindsygt talentfulde tysker Sebastian Deisler. Det talent med potentiale som Fritz Walter eller Uli Hoeness sagde mange, men desværre holdt psyken ikke, og han fusede alt for tidligt ud, efter et kortere ophold i Bayern München. En spiller der bestemt ikke fusede tidligt ud så man hos Spanien, der havde den 19 årige Iker Casillas med, ligesom Tjekkoslovakiet kunne prale af den 19 årige Thomas Rosicky.

Hopper vi frem til 2004, må vi set med historiske briller på talentsiden, nok konstatere at det blev slutrunden hvor flest unge spillere, som sidenhen blev verdensstjerner, sådan for første gang dukkede op. Ja det var vel nærmest et slaraffenland udi talentmasse, og i forreste række stod ingen ringere end Cristiano Ronaldo på 19 år, efterfulgt af 18 årige Wayne Rooney og 20 årige Philip Lahm. 3 af de bedste spillere i nyere tid, men det var der ingen der vidste dengang i 2004, selvom man måske nok havde det på fornemmelsen. Russerne havde den 20 årige Igor Akinfeev på kassen, mens spanierne havde medtaget den 20 årige Fernando Torres. Orange kunne stolt fremvise de to 20 årige offensiv spillere Wesley Sneijder og Arjen Robben, tyskerne udover fornævnte Lahm, endvidere havde de t0 19 årige Bastian Schweinsteiger og Lukas Podolski med i truppen. Et overflødelighedshorn af talenter simpelthen – herligt!

I 2008 gik det noget ned i kadence, idet der reelt kun var de 20 årige Patricio, Ivan Rakitic og Karim Benzema med, og i 2012 var det ikke meget bedre, idet kun Christian Eriksen og Mario Götze, hver 20 år, var blandt de virkelige toptalenter. Hopper vi frem til 2016 finder vi Kingsley Coman på 19 år og Anthony Martial på 20 år (ja den i dag uduelige Manchester United angriber, var dengang rent faktisk regnet som en af klodens største talenter, og havde da også året forinden, modtaget den særdeles prestigefyldte “Golden boy” pokal som bevis herfor. Også hans nuværende holdkammerat Markus Rashford, dengang blot 18 år, var med til det EM, ligesom tilfældet var for Leroy Sane på 20 år, Renato Sanchez på 18 år og Aleksandr Zinchenko på 19 år. Acceptabelt men ikke prangende!

Og så er vi efterhånden fremme ved den senest afviklede slutrunde, som jo pga. kineser virussen først blev afviklet i sommeren 2021. Det er muligvis for tidligt endnu at spå om det enkelte talents fremtid, men kigger man på de primære talenter derfra, springer især den blot 17 årige Jude Bellingham i øjnene. Som bekendt er den engelske midtbanespiller i dag 20 år, og har siden sidste sommer nærmest smadret La Liga for sin nye klub Real Madrid. Med mindre han løber ind i en alvorlig skade, eller viser sig at have en psyke ala` Balotelli/Bendtners, så er det svært at forestille at han ikke bliver en virkelig mega verdensstjerne, der måske endda kan snuppe Ballon dÒr trofæet som den første englænder siden Michael Owen gjordet tilbage i 2001. Også den 19 årige Jurrien Timber, 18 årige Jamal Musiala, 19 årige Bukayo Saka og 18 årige Pedri var med her for første gang, ligesom 19 årige Ryan Gravenberch, 20 årige Mikkel Damsgaard og den 19 årige Josko Gvardiol for første gang viste sig frem i en stor landsholdsslutrunde. En glimrende flok, der måske på sigt kan overgå 2004 slutrundens talenter, men det ved vi jo først om 8-12 år.

Herunder har jeg opremset mit bud på top 25 over de talenter, i forhold til deres videre karriere. Bemærk at jeg har udeladt de to seneste slutrunder, da det endnu er for tidligt at vurdere spillerne fra disse slutrunders, totale karriere.
1. Cristiano Ronaldo (19 år i EM 04)
2. Lothar Matthäus (19 år i EM 80)
3. Paolo Maldini (19 år i EM 88)
4. Paul Breitner (20 år i EM 72)
5. Michael Laudrup (18 år i EM 84)
6. Wayne Rooney (18 år i EM 04)
7. Franco Baresi (20 år i EM 80)
8. Bernd Schuster (20 år i EM 80)
9. Karim Benzema (20 år i EM 08)
10.Gheorghe Hagi (19 år i EM 84)
11.Philip Lahm (20 år i EM 04)
12.Rainer Bonhof (20 år i EM 72)
13.Clarence Seedorf (20 år i EM 96)
14.Arjen Robben (20 år i EM 04)
15.Iker Casillas (19 år i EM 00)
16.Wesley Sneijder (20 år i EM 04)
17.Bastian Schweinsteiger (19 år i EM 04)
18.Fernando Torres (20 år i EM 04)
19.Alessandro Nesta (20 år i EM 96)
20.Steven Gerrard (20 år i EM 00)
21.Michael Owen (20 år i EM 00)
22.Dragan Stojkovic (19 år i EM 84)
23.Vincenzo Scifo (18 år i EM 84)
24.Lukas Podolski (19 år i EM 04)
25.Emilio Butragueno (20 år i EM 84)

Og al den historie bringer os ikke overraskende frem til nutiden, dvs. her hvor der endnu er nogle måneder til EM 24 går i gang. Slutrunden finder sted i Tyskland, og ikke alle deltagende nationer er endnu fundet, men ud af dem der er klar, vil jeg i det følgende gennemgå mulige spillere i alderen 20 år og yngre, når slutrunden starter, som potentielt kan gå hen og blive et virkeligt top navn på sigt. Rækkefølgen af nationerne er tilfældig.

Til at starte med vil jeg udelukke de lande, som aktuelt ikke vurderer kommer til at udtage spillere i denne aldersklasse. Man skal og kan naturligvis aldrig sige aldrig, men med stor sandsynlighed kommer vi ikke til at se helt unge spillere fra Danmark, Tjekkiet og Schweiz. Det er trist men virkelighed, og som det fremgår herunder, er der også hos andre nationer, tvivl om (kategori 3) hvorvidt der kommer spillere med derfra i den aldersklasse. Vi får se.

Herefter har jeg rangeret de mulige aktører i 3 kategorier (naturligvis under forudsætning af at de ikke er skadet):
1) Højst sandsynligt!
2) Fin chance!
3) Tvivlsomt!

Bemærk at alderen er den vedkommende har, når slutrunden fløjtes i gang d. 14 juni.

Kategori 1
Jude Bellingham 20 år (England)
Lamine Yamal 16 år (Spanien)
Alejandro Balde 20 år (Spanien)
Warren Zäire-Emery 18 år (Frankrig)
Zeno Debast 20 år (Belgien)
Giorgio Scalvini 20 år (Italien)
Milos Kerkez 20 år (Ungarn)
Joao Neves 19 år (Portugal)
Antonio Silva 20 år (Portugal)
Arda Güler 19 år (Tyrkiet)
Kenan Yildiz 19 år (Tyrkiet)
Mario Mitaj 20 år (Albanien)

Her er førstnævnte Bellingham selvsagt den mest indlysende kommende topspiller. Real Madrid midtbane strategen runder 21 år under EM slutrunden, og meget skal vist gå galt, såfremt han ikke går en ekstra ordinær stor karriere i møde. Yamal fra Spanien er markant yngste mand af alle, og stadig blot 16 år, når EM skydes i gang. Endnu er det for tidligt at sige om han bliver en “ny” Bojan, Fati eller Pedri ift. hvor meget af det åbenlyse potentiale der forløses på sigt, men indtil videre lover det bestemt godt.

Kategori 2
Kobbie Mainoo 19 år (England)
Rico Lewis 19 år (England)
Mathys Tel 19 år (Frankrig)
Youssufa Moukouko 19 år (Tyskland)
Arthur Vermeeren 18 år (Belgien)
Jorne Spileers 19 år (Belgien)
Wilfried Gnonto 20 år (Italien)
Fabio Miretti 20 år (Italien)
Jorrel Hato 18 år (Holland)
Samson Baidoo 20 år (Østrig)
Petar Ratkov 20 år (Serbien)
Mitja Ilenic 19 år (Slovenien)
Srdan Kuzmic 20 år (Slovenien)
Marcel Ratnik 20 år (Slovenien)

Som mange nok husker det, var evigt unge Moukoku (rygter vil vide at angriberen kun runder år hvert tredje år!!), med til VM for Tyskland forrige vinter, dog uden synderlig succes, og sidenhen er han gået noget i stå hjemme i Dortmund. Manglen på angribere i vort store naboland, kan dog tvinge Nagelsmann til at satse på ham.

Kategori 3
Lewis Miley 18 år (England)
Romeo Lavia 20 år (Belgien)
Julien Duranville 18 år (Belgien)
Matteo Prati 20 år (Italien)
Can Uzun 18 år (Tyrkiet)
Max Johnston 20 år (Skotland)
Ben Doak 18 år (Skotland)
Simon Simoni 19 år (Albanien)
Andrei Borza 18 år (Rumænien)
Leo Sauer 18 år (Slovakiet)
Martin Turk 20 år (Slovenien)

Havde Lavia ikke været skadet så længe i Chelsea, tror jeg han havde været et ret sikkert kort i den belgiske trup. Nok ikke som starter, men i hvert fald på bænken. Nu må det anses for særdeles tvivlsomt om han kommer med i denne omgang.

Det var en gennemgang af de ungdommelige islæt, som vi har nydt og/eller skal til at nyde til EM.

Tak fordi du læste med, og ja lige pludselig på genlæs – om ikke andet så senest i min store optakt til netop EM 24.

KBH (DK) 02.02.24

Torben Aakjær