KROOS ZURÜCK!

Tyskland har præcis spillet 30 landskampe siden Toni Kroos valgte at sige farvel til “Die mannschaft”, for resten af karrieren udelukkende at koncentrere sig om Real Madrid. Han dannede central midtbane med Leon Goretzka, da Tyskland blev besejret 0-2 i første knockout runde af EM 20, en kamp som blev spillet d. 9 juni 2021. Som det altid sker når en historisk fodboldgigant som Tyskland ryger ud af en stor turnering, er kritikken derefter sønderlemmende. Alverdens medier, herunder ikke mindst store tyske som Kicker og Bild, angreb både træneren Löw og hovedparten af spillerne, hvor Kroos bestemt og nøgternt set med rette, bestemt ikke blev skånet. Indsatsen var katastrofal, og i tiden derefter skete der ikke så få “justeringer” omkring landsholdet. Store tyske koryfæer som bl.a. Lothar Matthäus, Günter Netzer og Jürgen Kohler m.fl. krævede bl.a. Toni Kroos` “hovede på et fad”, eller sagt med andre ord – de mente han skulle smides af landsholdet.

Kroos selv var stille i tiden lige efter, men da han dukkede frem, bekendtgjorde han i et større interview med Kicker, at han ikke længere stod til rådighed for landsholdet. Hans argument var at han fremadrettet ville koncentrere sig om klubkarrieren og familien. Ikke et ord om fadæsen mod England, og ingen kommentarer til legendernes hidsige ord. Det var slut efter 6 slutrunder og 106 landskampe, og så var han endda stadig kun 31 år.

Sidenhen er der “løbet meget vand i åen” som man siger, og “Jogi” Löw er ikke længere landstræner, og Tyskland er aktuelt placeret på en for dem katastrofal FIFA ranking placering som nr. 16, hvilket kun er undergået tilbage i 2006, hvor man en overgang lå nede som nr. 22. Normalt befinder den fodboldgale og ofte vindende nation sig i top 5, men de senere år er der ikke meget der har fungeret. Löw blev erstattet af Hansi Flick, men det gik ikke bedre, og efter en kort overgang med den nuværende direktør for landsholdet Rudi Völler, som fungerende landstræner, overtog den 36 årige Julian Nagelsmann tøjlerne i september sidste år. Den i den store sammenhæng relativt ukendte træner, har haft en kometkarriere som træner, og selvom han blev fyret i Bayern München, var det altså ham DFB (Det tyske fodboldforbund) havde øverst på deres trænerønskeliste. Her 4 kampe senere, alle testkampe, idet Tyskland som EM værter jo ikke spiller kvalifikations kampe, har Nagelsmanns udvalgte vundet 3-1 over USA, spillet 2-2 mod Mexico og tabt til Tyrkiet og Østrig. Nederlaget på 2-3 til Tyrkiet var endda på hjemmebanen – Det olympiske stadion i Berlin, mens et nederlag til de små naboer i syd – Østrig, naturligvis aldrig er befordrende for nationens ellers erklærede selvtillid.

Nagelsmann har forsøgt sig med forskellige midtbane konstellationer, hvor kun holdets anfører, den 33 årige Ilkay Gündogan, har været en gennemgående fast spiller. I de 4 kampe har han haft Pascall Groos som makker i 2 kampe, og ellers Joshua Kimmich og senest mod Østrig var det så Leon Goretzka. Det har ikke set godt ud, og ikke kun på midtbanen. Holdet har som helhed ikke fungeret. Man råder ikke længere over ret mange verdensklasse navne, og i truppen er det vel reelt kun den alsidige Kimmich der sådan for alvor kan betragte sig som en “Hylde 1” spiller. Bevares spillere som Antonio Rüdiger, Manuel Neuer og Ilkay Gündogan er ikke sådan at kimse af, men de er alle oppe i alderen, og Rüdiger bakser med skader, Neuer er netop returneret efter lang tids fravær og er nu 38 år, mens Gündogan med al respekt, ikke længere er den spiller han var da han var bedst i Manchester City.

Historisk set har Tyskland jo udviklet og produceret et utal af store midtbaneprofiler, hvor man blot behøves at tænke på legender som bl.a. Overath, Schuster (billede), Effenberg, Netzer, Schweinsteiger og Matthäus m.fl., for at blive overbevist, men de senere år er det som om andre typer udvikles, og med al respekt for spillere som f.eks. Robert Andrich, Grischa Prömel og/eller Chris Führich og lignende, vinder man altså ikke hverken EM eller VM med dem i start formationen, og da slet ikke hvis det er dem der skal være holdets motor eller organisator.

I forbindelse med alle Tysklands store landsholdstriumfer, har de forskellige mandskaber haft absolut topklasse centrale midtbane folk. De 2 eller 3, afhængig af systemet, har været holdets omdrejningspunkt, motor og sjæl, hvilket reelt er en nødvendighed for ethvert hold der skal vinde de helt store trofæer. Tilbage i 1954 hvor den første store triumf (VM titlen) kom i hus, havde man Horst Eckel, og holdets anfører Fritz Walter placeret centralt, i 1972 hvor det blev til EM guld, var det trioen Herbert Wimmer, Günter Netzer og Uli Hoeness der styrede slagets gang, og da man blot 2 år senere vandt endnu en VM titel, var det Rainer Bonhof og Wolfgang Overath der var henholdsvis motor og dirigent. Sådan kan man blive ved med at se på de spillere, som har udgjort midtbane duoerne eller i nogle tilfælde trioerne, og derfor har en mere og mere desperat Nagelsmann, formentlig haft våde drømme om at netop Kroos skulle ombestemme sig.

Det er nu sket, hvilket for mange, herunder undertegnede, er meget overraskende. Kroos har kontrakt med Real Madrid til sommer, og i den senere tid har der været spekuleret en del på om den nu 34 årige herre, ville stoppe karrieren når sæsonen slutter. Efter de hidtidige 25 runder i La Liga, er Kroos den midtbanespiller i klubben der har spillet næstflest kampe. 24 er det indtil videre blevet til, og kun kampen i starten af februar mod Getafe er misset. Det er kun Federico Valverde, som har været med hver gang, der står noteret for flere kampe, hvilket illustrerer at truppens næstældste spiller endnu tilhører træneren Carlo Ancelottis foretrukne. Konkurrence niveauet er ekstremt i Real Madrid, hvor der udover Kroos og Valverde, endvidere er er spillere som bl.a. Edouardo Camavinga, Aurelien Tchouameni og Luka Modric til at duellere om pladserne, og også Braham Diaz, Jude Bellingham og Dani Ceballos er blandt konkurrenterne, afhængig af Ancelottis tanker.

Alt det har Nagelsmann naturligvis holdt nøje øje med, og derfor må han være usigeligt glad nu hvor Kroos igen melder sig under fanerne. Om EM slutrunden så bliver afslutningen på Kroos`karriere, er der jo ingen af os der ved endnu, og principielt kan Nagelsmann jo også her og nu være ligeglad med det. Tyskland er i en historisk krise rent niveaumæssigt, og forude venter den fjerde slutrunde hvor Tyskland er vært. Der er noget at leve op til for Nagelsmanns udvalgte netop i den anledning, i det landsholdet i VM 74 vandt guld, i EM 88 røg man ud til Holland (1-2) i en dramatisk semifinale og i VM 06 blev det til bronze. Det er de 3 tidligere slutrunder afviklet på tysk jord, og nu venter således nr. 4 i rækken til sommer. Man har 2 testkampe forinden det går i gang, henholdsvis mod Frankrig og Holland i marts måned. Gruppen man er kommet i til EM ser overkommelig ud, i det modstanderne bliver Skotland, Ungarn og Schweiz, men som man hidtil har præsteret under den unge træner, er intet givet på forhånd, og selvom Tyskland rent faktisk kun har fyret en træner i historien (Hansi Flick), så vil det givetvis ske igen, såfremt Tyskland underpræsterer i slutrunden.

Men hvem er så denne “hjemvendte søn”, “mirakelmageren” eller “bare” Toni Kroos? Hvad er der som gør at hovedparten af Tyskland er nærmest i ekstase over at en 34 årig midtbanespiller, igen ønsker at trække landsholdstrøjen over hovedet. Ja først og fremmest er det jo en absolut verdensklasse spiller med en spilforståelse, teknik og sparkeevner som få. Alderen har naturligvis gjort ham langsommere, men da netop tempo og speed aldrig for alvor har været Kroos` spidskompetencer, har “tidens tand” ikke på den måde gjort ham dårligere.

Hopper man tilbage i tiden, kan man notere sig at Toni blev født d. 4 januar 1990 i byen Greifswald, som på det tidspunkt lå placeret i det man stadig omtalte som Østtyskland. Den nok så berømte mur mellem øst og vest, var få måneder forinden blevet revet ned, men endnu var der enorm forskel på øst og vest. Den lille Toni voksede således op under relativ beskedne forhold, men hurtigt viste han at han havde visse evner i legen med den lille runde, og han blev tidligt meldt ind i den lokale klub med samme navn som byen. Efter et par sæsoner her, gik turen videre til den noget større klub Hansa Rostock, og nu blev der for alvor lagt mærke til ham, også i den vestlige del af landet, hvor DFB (Det tyske fodboldforbund), var i færd med at bygge talentcentre overalt, for på den måde tidligere og mere effektivt at få indkapslet de bedste spillere.

Toni fik sin U 17 landsholdsdebut mens han endnu var 15 år, og han demonstrerede så højt niveau, at han som det mest naturlige skulle med til U 17 EM i 2006, som fandt sted i det lille naboland Luxembourg. Selve slutrunden var nok ikke en som nationen Tyskland husker, for det blev blot til en 4 plads, men Kroos overstrålede ikke desto mindre alle de deltagende spillere, og blev kåret til turneringens bedste spiller. På tilskuerpladserne til den slags slutrunder, finder man naturligvis noget nær alverdens scouts, og især dem fra Bayern München, havde set rigeligt til at de hurtigt fik overtalt deres arbejdsgiver, om at man simpelthen bare måtte have fat i denne unge “wonderboy”, og ja som sagt så gjort, for kort tid efter turneringen, startede den nu 16 årige Toni op i den sydtyske storklub, hvor han fra start blev indlogeret på akademiet, hvor han i øvrigt boede sammen med den 1 år ældre Thomas Müller, Mats Hummels lillebror Jonas og Holger Badstuber m.fl.

Han spillede nu kampe for Bayerns U 19 mandskab, og tørnede sideløbende ud for U 17 landsholdet, hvor han stadig havde alderen til at være med også i 2007. Her foregik slutrunden i et andet naboland – denne gang Belgien, og igen gik det ikke Tyskland specielt godt, i det man nu blev nr. 5, men Toni blev overraskende topscorer, i øvrigt delt med engelske Victor Moses. Blot et par måneder efter var der så U 17 VM i Sydkorea, og naturligvis skulle Toni også med her, hvor man i øvrigt kunne notere sig navne som David De Gea og Bojan Krkic for det spanske hold, Danny Welbeck fra England, Eden Hazard og Christian Benteke fra værtsnationen samt James Rodriquez fra Columbia m.fl. – der var i det hele taget mange interessante navne med i denne turnering, hvor Tyskland sluttede som nr. 3, og endnu engang shinede Toni, som til slut blev udråbt til turneringens bedste spiller, efter en indsats helt udover det sædvanlige. Hans spilforståelse, instinkt og naturlige flair var ganske enkelt på et niveau over hovedparten af de øvrige spillere, og i Bayern München var man så udmærket klar over, at man i den grad havde scoret en kommende “guldfugl”.

Han blev rykket op i 1 holds truppen til sæsonen 07/08, og hans Bundesliga debut fandt sted d. 26 september 2007, hvor han med små 20 minutter igen af opgøret på Allianz Arena mod Energie Cottbus, blev skiftet ind i stedet for Ze Roberto. Stillingen var her 3-0, men kampen sluttede 5-0 på yderligere 2 mål af Klose, begge efter assist af Toni, så man lagde mærke til ham straks fra start. Resten af sæsonen fik han yderligere 11 kampe, men scorede ingen mål i det som alligevel blev til en mesterskabs sæson, den første af mange for Toni må man konstatere.

Konkurrencen var enorm i storklubben, og med konkurrenter til midtbanepladserne som van Bommel, Schweinsteiger, Ze Roberto og nyindkøbet fra Werder Bremen Tim Borowski + den mere defensivt orienterede Andreas Ottl, og sæsonen efter blev det ikke til en fast plads, og undervejs blev han udlejet til Bayer 04 Leverkusen, hvor han hurtigt blev en dominerende skikkelse. Efter 1 1/2 sæson på udlån, vendte han styrket tilbage op til sæsonen 10/11, hvor truppen incl. ham selv, nu havde hele 8 spillere af egenavl, heriblandt yngre og jævnaldrende folk som bl.a. Alaba, Contendo, Knasmüllner, Badstuber og Sansone, og da han jo kendte de fleste af ungdomstiden i klubben, faldt han hurtigt ind i sammenholdet. Han var nu også en del af det tyske A landshold, som samme sommer skulle til VM i Sydafrika, men han var dog endnu ikke stamspiller på holdet, hvor landstræner Löw foretrak Schweinsteiger og Khedira centralt. Det blev dog til minutter her og der undervejs i slutrunden, hvor Tyskland sluttede på 3 pladsen efter bronzekampsejr over Uruguay, i en kamp hvor Toni fik de sidste knap 10 minutter.

I sæsonerne efter indtog han en mere og mere dominerende rolle for både klub og land, og han var med til at vinde “The Double” – dvs. mesterskab og pokalturneringen både 12/13 og 13/14, Champions League i 12/13 (var ikke med i semi+ finale pga. skade), samt VM for klubhold i 2013. Han var nu fast mand for Tyskland, hvor han deltog i EM 12, og sommeren 2014, sideløbende nærmest med at han var med til at blive verdensmester med Tyskland, skiftede han til Real Madrid, hvor han blev holdkammerat med bl.a. Cristiano Ronaldo, Iker Casillas og Sergio Ramos, spillere hvis navn og renomme`var om muligt endnu større end den stille tyskers. Også landsholdskammeraten Sami Khedira var i den store kongelige spanske klub, og det lå åbenlyst i kortene, at et hold med spillere af den kaliber, “kun” kunne vinde de helt store titler, hvilket naturligvis også var Kroos`ambition og hovedårsagen til skiftet.

Og vinde – i særdeleshed de helt store titler, må man i den grad konstatere at han her i sin 10ènde sæson i Real Madrid, har formået. Status er at han i skrivende stund har spillet 451 kampe totalt, hvoraf de 298 er i La Liga, og titel CVèt er nærmest ved at eksplodere. Mesterskabet er vundet 3 gange, pokalen en enkelt, mens han og holdet har vundet hele 4 Champions League titler, foruden 5 VM for klubhold – og ja så en el flere mindre trofæer. Helt og aldeles imponerende og det er jo ikke sikkert det er slut endnu, for Real Madrid ser ud til at snuppe mesterskabet i denne sæson, ligesom holdet stadig er med i Champions League, så måske kan Kroos, når denne sæson er slut, have vundet i alt 7 mesterskaber + 6 Champions League trofæer, ligesom han jo er verdensmester med Tyskland fra 2014, og muligvis kan være med til også at vinde EM til sommer! Om det så bliver enden på en helt formidabel karriere, ved ingen endnu – jo måske ved Kroos og hans nærmeste det inderst inde, men indtil videre kan man konstatere at hans kontrakt udløbet til sommer, så måske forestiller han sig at slutte af på den absolutte top. Han fylder 35 år næste januar, men spiller jo sammen med en næsten 5 år ældre Luka Modric, så lige alderen bør ikke være udslagsgivende, men måske er han mæt af sejre – mæt af triumfer – mæt af fodbold!

Lad os se hvad det bliver til, og indtil videre kan vi jo glædes over at en af spillets helt store navne er tilbage på landsholdet, hvilket bestemt ikke gør det forestående EM mindre interessant!

Willkommen zurück!