HVOR MANGE FRØER SKAL DER KYSSES?

Et gammelt ordsprog siger at der skal “kysses mange frøer førend man finder den rette/prinsen på den hvide hest”, hvilket vel er en analogi til den forestilling der i disse år finder sted i og omkring Manchester United Football Club. I hvert fald hvis de trænere der har været inde- og ude af “svingdøren” i overført betydning regnes som frøer.

Siden Sir Alex Ferguson forlod klubben i maj 2013, efter netop at have været med til at sikre klubben mesterskab nummer 20 i alt, og nr. 13 for hans vedkommende, har 8 forskellige managere, herunder incl. interim og den nuværende, haft ansvaret for den mere og mere “synkende skude”. Ingen af dem har været blot i nærheden af at kunne kopiere den gamle skottes meritter, og nu ser det ud til at være et spørgsmål om (kort) tid, førend manager nummer 9 ansættes. Bevares der er undervejs kommet lidt “krimskrams” på de efterhånden støvede pokalhylder, men det som det primært drejer sig om – mesterskabstrofæet, har klubben reelt ikke været i nærheden af siden 12/13 sæsonen. Trofæ tørken har efterhånden nærmest “udvandet” og i hvert fald formindsket den store fanskares ambitioner, hvorfor man i ydre afkroge, hører fans juble af selv det unævnelige trofæ, som blev vundet i sidste sæson.

Liga Cuppen blev indstiftet fra- og med 1960, hvor det i de første år kort og godt hed “Football League Cup”, indtil det fra 1981 blev omdøbt til “Milk Cup”, men blot 5 år efter gik moralen på halv, og betting firmaet “Littlewoods” fik minsandten navneretten over det uglesete trofæ, som fra da af hed “Littlewoods Challenge Cup”, bare sådan for ligesom at “træde i spinaten”. Blot 4 år senere var det et elektronikfirma som qua en masse pund, fik det omdøbt til “Rumbelows Cup”, hvorefter selveste Coca-Cola fattede interesse i projektet, og så det hed “Coca-Cola Cup”. Da det igen skiftede navn i 1998 blev man i læskedriks universet, for nu købte firmaet “Worthington” sig ind, og ja så hed turneringen omkring trofæet “Worthington Cup”. Opfindsomheden kendte ingen grænser, heller ikke da endnu en virksomhed med speciale i læskende drikke, både med og uden alkohol, fik navneretten i 2003. Fra da af hed det “Carling Cup”, hvilket det vedblev med indtil 2012, hvor en af USA`s største bankvirksomheder fik det omdøbt til “Capital One Cup”. Om det var fordi interessen ikke var der, eller der er omstændigheder jeg ikke kender til ved jeg ikke, men i 2016 gik man pludselig “on the rocks” og uden en hovedsponsor blev navnet nu “EFL Cup”, hvor “EFL” står for “English Football League” – jordnært og passende, men naturligvis ikke langtidsholdbart, for helt i tidens ånd, hvor man rundt omkring på gader og stræder ser “Brianèr og Yvonneèr” sjaskende omkring med deres uduelige unger, fedtede hår og en energi drik i hånden, kastede det thailandske energi driks firma “Carabao Dang Energy Drink” sig ind i kampen om sundhedens forfald, og derfor hedder den mere og mere unævnelige turnering fra- og med 2017 og foreløbig til- og med 2027 slet og ret “Carabao Cup”.

Det var altså det seneste trofæ, eller hvad man nu skal betegne det som, der blev erobret af den førhen så mægtige, megarige og prestige fyldte klub. Klubben der har udviklet, forstret og høstet triumfer med legender som Charlton, Best og Giggs, og klubben der som den første engelske klub nåede til tops i den fineste europæiske klub turnering. Det er endnu klubben der kan prale af ikke kun flest mesterskaber i den igangværende Premier League, men også overall, dvs. antal mesterskaber totalt i engelsk fodbolds historie. Det er stadig den rigeste klub i britisk fodbold, og det er stadig klubben der råder over det suverænt største stadion, i den bedste engelske række. Der udvikles stadig og tilsyneladende i en lind strøm, talenter der potentielt kan nå rigtigt langt, og det er stadig klubben der set over hele sæsoner, benytter sig mest af egenavlede spillere. Det er klubben med flest fans af alle engelske klubber, og det er klubben mindst lige så mange hader, som der er folk der elsker den.
Det er Manchester United Football Club, en britisk stolthed, en ikonisk og storprustende fodboldklub, der i den grad mere og mere mest af alt minder om “Titanic”. En enorm “skude” uden en dygtig, årvågen og opmærksom kaptajn, og fortsætter det igangværende show alt for længe, synker den og sætter sig måske fast i “sandet” allerdybest nede! Man har set det i historien med andre store fodboldklubber, som f.eks. Stade de Reims i Frankrig, Benfica i Portugal, Everton og Leeds i England og Genoa og Torino i Italien m.fl. Ja indrømmet, ingen af de nævnte klubber har nogensinde været så store og mægtige, som Manchester United var det i deres primetime, men f.eks. franske Reims, som er blevet fransk mester 6 gange, har vundet datidens pendant til Champions League – Latin Cup i 1953, samt yderligere været fremme i to finaler i Europa Cup for Mesterhold tilbage i 50èrne, har ikke vundet noget af betydning siden start 60èrne, Benfica med fantastiske Eusebio og Coluna, væltede Real Madrid og var i 4 finaler i den fineste europæiske klubturnering i 60èrne, hvoraf de vandt de 2, og Genoa der har 9 Scudettoer, styrede totalt italiensk fodbold i nærmest alle henseender frem til 1920èrne, og sådan kan man blive ved med at fremsøge eksempler.

Men igen Manchester United er dem alle overlegne, ikke mindst målt på det vigtigste parameter – penge, uanset om vi taler om pund eller Euro. De har i årtier væltet sig i penge, som man vel ikke har set dets lige udover Joakim von And i sin pengetank, og selvom man i mange år mildt sagt ødslede de mange grunker væk på alverdens “skidt og møg”, kom der minimum lige så meget ind qua altid stopfyldte Old Trafford, souvenirbiksene overalt i verden, gavmilde sponsorer og meget andet. Men ca. omkring hvor Manchester United vandt deres seneste mesterskab, begyndte FFP (Financial Fair Play) under UEFA at starte op, og selvom alt langt fra kører på skinner omkring det projekt, så har det i den grad stækket “vingerne” hos de rigeste klubber rundt omkring på kloden.

Alverdens kreative tiltag er blevet gjort i PSG, Barcelona og Manchester City, men også i Manchester United, Liverpool og Real Madrid m.fl., har opfindsomheden været på overarbejde. Konstant har en mindre hær af advokater, revisorer og andre hurtig tænkende personer, været i gang nærmest i døgndrift, for at løse det som for senest Newcastle United minder om den “gotiske knude”. Herudover er der kommet gang i det man vel på pænt dansk kan betegne som en “sandkasseliga” nede i Mellemøsten, og selvom klubberne derfra langtfra er, og næppe nogensinde bliver alvorlige konkurrenter rent sportsligt, så evner de alligevel at skabe splittelse hos det såkaldt “etablerede” selskab i Europa.

Det var det man kalder et “sidespring” i teksten, men da FFP og ørkenklubberne er en eksisterende faktor, måtte det belyses ift. Manchester Uniteds aktuelle situation, hvor der ikke bare skal bruges penge – men nærmest usandsynligt mange penge, snilde og held, for igen at komme på fode. Apropos penge, så er der en større udskiftning i gang i klubbens sportslige ledelse, hvor den nye kvartdels ejer Sir Jim Ratcliffe (billede), som rettelig hedder James Arthur Ratcliffe, fra februar i år, officielt er manden der kører den fodboldmæssige del af klubben. Den i dag 71 årige englænder, der i parentes bemærket er Englands rigeste person, blev “slået til ridder” tilbage i 2018, da han sammen med 20 andre særligt udvalgte, heriblandt Kenny Dalglish, blev hædret af den daværende britiske dronning. Både før og efter han modtog “Sir” benævnelsen, har han interesseret sig for, og ikke mindst postet store beløb i en masse forskellige sportsgrene. Han har spredt sig over maratonløb, ørkenkørsel, skiløb, sejlsport, cykling. rugby og Formel 1, og i 2022, efter at Roman Abramovich havde forladt Chelsea, forsøgte Sir Ratcliffe at købe sig ind i London klubben. Buddet var dog for lille, og andre overtog efter russeren, mens Sir Ratcliffe gik i tænkeboks.

Kort tid efter hørte man så at nu var den efter hans eget udsagn livslange Manchester United fan, i gang med at forberede et køb af sin favoritklub. Tiden gik og få ting kom frem i dagens lys, men i februar i år, blev det så officielt meddelt at Sir Ratcliffe ejer 25% af Manchester United, mens Glazer drengene sidder på resten af “flæsket”. Rent formelt er det så fodboldforretningen Sir Ratcliffe har ansvaret for, og pt. er han og hans rådgivere i gang med at finde folk til forskellige nøgleposter i klubben. En direktør er hentet hos de blå i byen, og der pågår forhandlinger med andre. Eksisterende navne i klubben som bl.a. John Murtough, Darren Fletcher, Matt Hargreaves, David Harrison og Richard Hawkins, ved ikke om de er “købt eller solgt”, og på et tidspunkt må man tro at beslutningen om hvorvidt den nuværende hollandske træner Erik ten Hag, skal tages.

Muligvis er den allerede taget, men officielt er der i hvert fald intet sevet ud.

Efter sidste sæsons hæderlige placering og erobringen af det ovenfor omtalte unævnelige trofæ, var der mange der havde ganske store forventninger til denne sæson under den skaldede hollænder. Der blev fra starten af hans ansættelse og frem til sidste sommers transfervindue, brugt ekstra ordinært mange penge. Ja ok ikke ift. overgearede Chelsea, men ellers brugte Manchester United flere penge end alle andre, illustreret ved nedenstående oversigt.

Tallene (millioner Euro) angiver differencen ift. ud- og indtægter i de 4 transfervinduer, hvor Ten Hag har været manager i Manchester United, målt op mod de øvrige store klubber i Premier League.
Chelsea: 741
Manchester United: 358
Arsenal: 330
Tottenham Hotspur: 291
Newcastle United: 280
Liverpool: 173
Manchester City: 127

De 10 dyreste køb i samme periode (tallene i millioner Euro):
Enzo Fernandez (købt af Chelsea): 121
Declan Rice (købt af Arsenal): 117
Moises Caicedo (købt af Chelsea): 116
Antony (købt at Manchester United): 95
Josko Gvardiol (købt af Manchester City): 90
Darwin Nunez (købt af Liverpool): 85
Wesley Fofana (købt af Chelsea): 80
Kai Havertz (købt af Arsenal): 75
Rasmus Højlund (købt af Manchester United): 74
Casemiro (købt af Manchester United): 71

Denne artikel skal for så vidt ikke omhandle en gennemgang af de enkelte spillere, og hvilken værdi man vurderer de har haft, ift. den udgift der har været i forbindelse med købet af dem, men den skal illustrere at det bestemt ikke har skortet på penge til den siddende manager, som i alt har været med til at købe 16 spillere til en samlet værdi af knap 446 millioner Euro. Han har fået reelt alle han har peget på, undtagen Frenkie De Jong, hvor klubben så senere hen “overrulede” ham og købte Casemiro. Reguilon, Bayindir, Evans, Dubravka og Butland er hentet af klubben efter godkendelse af manageren, mens Mount, Amrabat, Højlund, Antony, Malacia, Onana, Martinez, Weghorst, Sabitzer og Eriksen alle konkret er udpeget specifikt af Ten Hag, der i parentes bemærket har en eller anden form for relation med alle 10.

Uanset hvordan man vurderer disse spillere, er det selvsagt ikke en holdbar model. En klub af Manchester Uniteds skal naturligvis ikke tillade en manager nærmest frit råderum, for på et eller andet tidspunkt er der stor chance for at en given manager fyres, og så står klubben med et utal af specifikt udpegede spillere, på kortere eller længere kontrakter, som måske slet ikke passer ind i en ny managers filosofi. Med FFP hængende over sig, begrænser det selvsagt de videre udfoldelsesmuligheder, såfremt man vælger at skille sig af med Ten Hag.

Når det er sagt og skrevet, så mener jeg personligt, hvilket sådan set er hovedformålet med denne efterhånden lange artikel, at man hellere skal fyre hollænderen i dag end i morgen. Det er tydeligt at han ikke magter den opgave, som mange betegner som den hårdeste træner opgave på planeten. Hans meritter fra sidste sæson, hvor alt bestemt ikke var rosenrødt, men dog på næsten alle parametre bedre end i den indeværende, må være glemt nu.

Man kan og skal naturligvis ikke kunne bevare sit job baseret på fortidens evner, og det man har set hidtil i sæsonen har været rent ud sagt forfærdeligt overordnet set. Holdet blev nummer sjok i en ellers på papiret ganske overkommelig CL gruppe, noget nær alle spillere han har hentet ind, har fejlet eller i bedste fald været middelmådige, med enkelte positive indslag, og Manchester United er placeret som nr. 6 med 9 point op til 5 pladsen, og 11 point op til 4 pladsen. Det er de placeringer man higer efter, for som bekendt er 4 pladsen 100% lig med deltagelse i CL, mens 5 pladsen formentlig udløser det samme. Den nuværende placering er til en nederdrægtig tur i det de store klubber på pænt dansk kalder “Tabernes turnering”, og selvom den, såfremt man vinder den, giver adgang til det forjættede land, så er det en lang og slidsom turnering, og ikke en turnering hvor man kan lokke spillere til fra “Hylde 1”, hvilket er derfra United skal kigge efter, såfremt de vil med frem igen i Premier League.

Uden CL deltagelse og med et begrænset budget + en spillertrup, hvor 2/3 bør kyles ud, er det unægtelig svære kår for en ny manager, men med udgangspunkt i at der død og pine skal skiftes på den post, gennemgår jeg herunder en portion trænere, som måske/måske ikke kan blive aktuel fremadrettet.

Objektivt vurderet er det naturligvis sjældent fordelagtigt at skifte trænere med den hyppighed, som Manchester United har gjort siden Sir Alex Ferguson abdicerede, men som jeg ligesom indleder denne artikel med, så kræver det indimellem en hel del “kys” for at finde frem til den rette. I parentes bemærket foretog engelske Mirror tilbage i 2015 en undersøgelse, hvor lidt over 2000 kvinder i forskellige aldre medvirkede. Her fandt man pba. disse kvinders svar, frem til at gennemsnits antallet af mænd disse kvinder havde kysset, førend de havde fundet den “rigtige”, eller i hvert fald den person de på daværende tidspunkt havde en kærligheds relation med, var 19 forskellige mænd.

Om disse kvinders kysserier så direkte kan hives ind i en kontekst, for så vidt angår antal forskellige managere der skal testes af førend den rigtige findes, er jo i skrivende stund umuligt at gisne om. Aktuelt er Erik ten Hag som bekendt nr. 8 man har forsøgt sig med, og det ser selvsagt voldsomt ud, når manden der var før dem sad på “tronen” i næsten 27 år. Det er dog ikke noget særsyn, hvilket bekræftes når man kigger rundt omkring i de øvrige større klubber i England.

Liverpool managere i mellem mesterskabet under Sir Kenny Dalglish i 1989 frem til mesterskabet i 2020 under Jürgen Klopp (8 “frøer”): Moran, Sounes, Evans, Houllier, Benitez, Hodgson, Dalglish (igen) og Rodgers.

Manchester City managere i mellem mesterskabet under Joe Mercer i 1968 frem til mesterskabet i 2012 under Roberto Mancini (26 “frøer”): Alisson, Hart, Book, Saunders, Book (2), Alisson (2), Bond, Benson, McNeill, Frizzel, Machin, Book (3), Kendahl, Reid, Book (4), Horton, Ball, Hartford, Coppell, Neal, Clark, Royle, Keegan, Pearce, Eriksson og Hughes.

Chelsea managere i mellem mesterskabet under Ted Drake i 1955 frem til mesterskabet i 2005 under Jose Mourinho i (18 “frøer”): Docherty, Suart, Sexton, Suart (2) McGreadie, Shelito, Blanchflower, Sir Hirst, Gould, Neal, Hollins, Campbell, Porterfield, Hoddle, Gullit, Vialli, Rix og Ranieri.

Arsenal managere i mellem mesterskabet under Bertie Mee i 1971 frem til mesterskabet i 1991 under George Graham (3 “frøer”): Neill, Howe og Burkinshaw.

Manchester United managere i mellem mesterskabet i 1967 under Sir Matt Busby frem til mesterskabet i 1993 under Sir Alex Ferguson (7 “frøer”): Murphy, McGuinnes, Sir Busby (igen), O`Farrell, Docherty, Sexton og Atkinson.

Man kan således konkludere at det for nogle klubber tager længere tid (og flere managere) end det gør for andre, for at vinde det eftertragtede mesterskab disse klubber duellerer om sæson efter sæson.

——————————————————————————————————————————————————————–

Og det bringer mig passende videre, til min gennemgang af mulige emner til at afløse Erik Ten Hag. Al tekst udover deciderede facts står for egen regning, og rækkefølgen er helt og aldeles tilfældig.

Som en slags spoiler, har jeg egenhændigt tilladt mig på forhånd, at undlade gennemgang af trænere som Xabi Alonso, Pep Guardiola, Jürgen Klopp, Mikel Arteta og Ange Postecoglu. Ligeledes tiltror jeg heller ikke folk som Carlo Ancelotti, Joachim Löw, Kasper Hjulperson, Ronald Koeman, David Moyes, Christophe Galtier, Rafael Benitez, Steven Gerrard, Frank Lampard, Andrea Pirlo og/eller Gennaro Gattuso reelle chancer. Men ellers har jeg tilladt mig rimelige frie rammer, som det vil fremgå.

Roberto De Zerbi (44 år) – Italien
Nuværende job: træner i Brighton
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: US Sassoulo og Shaktar Donetsk
Toptræner siden: 2018
Større titler vundet som træner: Super Cup med Shaktar Donetsk
Aktiv i (store klubber): SSC Napoli og Brescia
Info: Den iltre italiener, voksede op i AC Milans ungdomssystem, hvor han bl.a. var holdkammerat med Fabrizio Miccoli, og han var faktisk længe omtalt som et spændende talent, men det kneb med udviklingen da han blev seniorspiller, og kun få kampe for Napoli og Brescia, gør at man reelt kan omtale ham som tidligere spiller på et trods alt relativ højt niveau. Som træner har han en række år trænet mindre klubber, inden han i sommeren 2018 blev ansat i ambitiøse US Sassuolo. Med små midler og energisk arbejde, førte han den lille norditalienske klub til et par pæne placeringer i den bedre ende af Serie A, og ikke mindst hans måde at håndtere spillerne på, var noget man ikke var helt vant til i italiensk fodbold. Ikke at han direkte blev venner med flere af dem, men omgangstonen var langt mere afslappet end det ses i andre klubber på A niveau.

Efter nogle år i Sassuolo takkede han ja til en lukrativ aftale med ukrainske Shaktar Donetsk. Sportsligt et skridt tilbage, men igen fik han implementeret en “venlig” omgangstone, og vigtigst af alt, fik han spillere som førhen havde haft det svært, til igen at blomstre. Hans åbenlyse evne til at få meget ud af lidt, var også det som foranledigede Brighton til at hente ham ind som afløser for Graham Potter, og selvom klubben har sagt farvel til mange store navne, har han fortsat stilen med frisk, hurtig og indimellem teknisk ganske fin fodbold.

For:
– dygtig til at udvikle spillere
– taktisk stærk
– formår at få meget ud af lidt

I mod:
– ikke nok erfaring som træner på højeste niveau
– har ikke vundet titler
– kun kortvarigt kendskab til engelsk topfodbold
– temperamentet kan indimellem spille ham et puds

Gareth Southgate (53 år) – England
Nuværende job: træner for Englands A landshold
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: Middlesbrough
Toptræner siden: 2006 – 2009 + fra 2016
Større titler vundet som træner: –
Aktiv i (store klubber): Crystal Palace, Aston Villa og Middlesbrough
Info: Voksede op i Southampton og Crystal Palaces ungdomssystemer, og blev anfører for sidstnævnte som 23 årig, med hvem han bl.a. rykkede op i Premier League i 93/94. I alt rundede han 500 kampe for de 3 klubber han spillede for, og 13 af sæsonerne foregik i Premier League, ligesom han spillede 57 landskampe for England, hvor han var med i 4 slutrunder, fordelt på 2 x EM og 2 x VM. Man må således i allerhøjeste grad konstatere at han som spiller bevægede sig på et højt niveau, og det var da også en af årsagerne til at Middlesbrough ansatte ham i forlængelse af at hans aktive karriere sluttede. Hans lederegenskaber var tydelige, og selvom han fra start slet ikke havde tilegnet sig de ellers nødvendige træner papirer, fik han jobbet. Senere han var han træner i nogle år for det engelske U 21 landshold, med hvem han bl.a. var med til U 21 EM i 2015. Med på det engelske hold var nok så velkendte navne som Harry Kane, James Ward-Prowse og John Stones m.fl., men ikke desto mindre fejlede holdet big time, efter kritikernes mening pga. for svingende taktiske ændringer fra Southgates side af. Han overtog ikke desto mindre A landsholdet i 2016, og har som bekendt siddet på jobbet lige siden.

Han har sidenhen stået i spidsen for “The Three Lions” i 4 slutrunder – EM 16, VM 18, EM 20/21 og senest VM 22, med sølv til EM 20/21 som hidtil bedste resultat. Nogen siger han har overpræsteret ud fra den logik (eller mangel på samme) at England aldrig klarer sig specielt godt til slutrunder, og 2 pladsen til EM, og 4 pladsen til VM 18, er i visse kredse et udtryk for et flot resultat. Ja hvis man er træner for Danmark eller Sverige, er det sikkert helt utroligt flot, men når man er træner for England, et job som mange mener er det med mest pres på udover at stå i spidsen for Brasilien, så skal man vinde hver gang, eller som minimum nå til finalen. Southgate har i sin tid som landstræner rådet over flere af de senere årtiers bedste engelske spillere, heriblandt Rooney, Walker, Sterling og Kane, ligesom han har haft yngre spillere inde over som først Rashford og Rice, og senest Saka og Bellingham. Talenter hvis potentiale kan nå nærmest uanede højder, men som han tydeligvis ikke har formået at få til at blomstre i landsholdets tjeneste endnu.

Hans kontrakt med FA løber året ud, så sommerens EM slutrunde kan blive hans sidste store opgave for landsholdet. På papiret burde England være en af de helt store favoritter, så presset er enormt på Southgates skuldre. Han har dog vist sig at være beklædt med teflon omkring tidligere tiders kritiske røster, og derfor udtager han chokerende nok stadig spillere som bl.a. Maguire og Philips, og han ændrer ikke meget omkring sine udtagelser, hvilket jo både kan være positivt og negativt, afhængig af øjnene der ser. Mange forventer at han bliver klubtræner efter EM, og derfor nævnes han i denne sammenhæng, da en engelsk landstræner partout altid bør være interessant for større klubber, selvom der historisk set ikke er tradition for det. Kigger man tilbage på samtlige engelske landstrænere, er det reelt kun Sir Bobby Robson og Kevin Keegan, der efter deres tid i spidsen for landsholdet, er blevet ansat i virkelig store klubber. Bevares også Sven-Göran Eriksson var det, men kun kortvarigt. Alle øvrige trænere, har typisk haft deres største klubtræner tid bag dem, når de blev ansat af FA, og det kan selvsagt også sagtens ske for Southgate, der af ikke så få regnes for værende for pædagogisk til en tjans i f.eks. Manchester United.

For:
– aktiv karriere i engelsk topfodbold for land og klub
– god ven (bekendt) med flere af mulige nye ledere i Manchester United
– vant til stort pres

I mod:
– ingen titler
– for flink
– taktisk ikke stærk nok
– naiv i tilgangen til store kampe
– for “Hjulpersonsk”
Julian Nagelsmann (36 år) – Tyskland
Nuværende job: træner for Tyskland
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: TSG 1899 Hoffenheim, RB Leipzig og FC Bayern München
Toptræner siden: 2013
Større titler vundet som træner: Bundesligaen + et par tyske Super Cups med FC Bayern München
Aktiv i (store klubber): –
Info: Det lyder nærmest absurd, at han som blot 36 årig, er i gang med sæson nr. 11 som toptræner, men det er ikke desto mindre tilfældet for den på mange måder alternativt tænkende Nagelsmann. Han regnes som højt begavet, og mange vil kalde ham både kynisk og taktisk kløgtig i sin måde at træne og lede sine hold. Tim Wiese som var keeper i Hoffenheim tilbage i sæsonen 12/13, hvor Nagelsmann endnu kun var assistent, kaldte ham “Mini-Mourinho” referende til hans måde at tale til sine spillere. Om det er positivt eller negativt, er jo svært at tolke, men uanset hvad må man “tage hatten af” for en så ung mand, der endda uden at have en større aktiv karriere bag sig, allerede har Bayern München og det tyske landshold på CVèt.

Apropos sidstnævnte, så udløber hans kontrakt med DFB i slutningen af i år, og han er bestemt ikke kommet prangende fra start i sit nye job. At han røg ud i Bayern München, var åbenbart “kun” fordi man pludselig kunne få Thomas Tuchel, og det “ar” som den fyring kan have givet, ser det ud til at den selvsikre unge mand har fået ordnet. Hans fremtoning er selvsikker, han er lynende intelligent, svarer klogt og beredvilligt på pressens mange spørgsmål, og så har han efterhånden håndteret en hel del egoer som træner, hvilket bestemt ikke altid er lige let når man både er ung og ikke har en stor aktiv karriere som ballast. Netop Mourinho blev i sin tid i Real Madrid ofte “drillet” af Ramos og Casillas for sin manglende aktive karriere, og ansættes han i Manchester United, kan det selvsagt også blive et tema, ligesom det faktisk i perioder har været under Erik ten Hag, der som bekendt heller ikke just var Maradona som aktiv. Nagelsmann er det man kritisk vil betegne som en “tavleteoretiker”, og det er sjældent det lykkedes for de typer, selvom man har set det med bl.a. føromtalte Mourinho, men også omkring andre som f.eks. Andre Villas-Boas, Maurizio Sarri, Leonardo Jardim, Arrigo Sacchi og Carlos Alberto Parreira m.fl.

For:
– taktisk dygtig
– kynisk i sin tilgang til kampe
– har arbejdet under stort pres i en virkelig storklub

I mod:
– erfaring
– alder (!)
– ingen karriere som spiller
Luis Enrique (53 år) – Spanien
Nuværende job: træner i PSG
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: AS Roma, Celta, FC Barcelona og Spanien
Toptræner siden: 2011
Større titler vundet som træner: 2 mesterskaber, 3 pokaltitler, 1 Champions League + 1 VM for klubhold med FC Barcelona
Aktiv i (store klubber): Sporting Gijon, FC Barcelona og Real Madrid
Info: Ift. såvel aktiv – som hidtidig manager karriere, må Enrique være den diametrale modsætning til Nagelsmann, og umiddelbart også som type. Enrique der spillede 62 landskampe for Spanien, og i sine bedste år som aktiv var en absolut topklasse spiller, har prøvet det meste både som aktiv og manager, og med over 13 års erfaring som ansvarlig for en klub på højt niveau, er det ikke her “skoen trykker”.

Han har ry for at kunne være en smule kontroversiel, forstået på den måde at han siger lige ud hvad han mener, koste hvad det vil, men at han omvendt har en evne til i høj grad at kunne nærmest “se ind” i spillernes hoveder. Muligvis fordi han selv har prøvet det hele som spiller er naturligvis en logisk tanke at få. Hans stil som manager er relativ afslappet, og taktisk hælder han til højt presspil, og hurtige omstillinger, noget der ville passe en engelsk topklub ganske fint. Han er ikke bange for at gå op i mod de største spiller profiler, hvis de ikke agerer som han han ønsker de skal, illustreret ved hændelser omkring ham og Messi i Barcelona, og ham og Totti i Roma.

For:
– enorm erfaring både som træner og spiller
– vandt til at vinde store titler
– ikke bange for at side ledelsen i mod
– dygtig i omgangen med spillerne
– kender presset
– stærk taktisk
– dygtig til at analysere

I mod:
– kan være kontroversiel
– kan overfortolke situationer
– kender ikke engelsk fodbold
Graham Potter (48 år) – England
Nuværende job: ledig
Foretrukket system: 3-4-2-1
Træner i andre større klubber: Swansea, Brighton og Chelsea
Toptræner siden: 2018
Større titler vundet som træner: –
Aktiv i (store klubber): WBA
Info: Indtil han fik chancen i Chelsea, var der ganske givet mange store klubber i England, som nærmest savlede over at få den taktisk fleksible træner tilknyttet, men uanset hvad der var op og ned i hans tumultariske tid i London klubben, var afslutningen ikke noget han kan bruge til ret meget i forsøget på igen at blive ansat i en stor klub. Han virkede til tider forvirret, manglede overblik og fremstod bestemt ikke overbevisende når han stod frem foran pressen.

Man glemte totalt hans utroligt flotte arbejde i Brighton, men uanset hvad så er det jo oftest det seneste indtryk der står stærkest.

For:
– taktisk fleksibel
– taktisk dygtig
– mandskabspleje
– kender engelsk fodbold

I mod:
– hans tid generelt i Chelsea
– håndtering af pressen
– konfliktsky
– ikke stærk til arbejdet med stjerner og egoer
Zinedine Zidane (51 år) – Frankrig
Nuværende job: ledig
Foretrukket system: –
Træner i andre større klubber: –
Toptræner siden: 2016 – 2018 og 2019 – 2021
Større titler vundet som træner: Mesterskaber, Champions League og VM for klubhold med Real Madrid
Aktiv i (store klubber): Bordeaux, Juventus og Real Madrid
Info: Det er bestemt ikke altid at en enestående aktiv karriere, senere hen kan forenes med en ligeså træner karriere, hvilket historien har masser af eksempler på. På positiv siden kan man ikke komme udenom Alfredo Di Stefano, Franz Beckenbauer og Johan Cruyff, mens Lothar Matthäus, Diego Maradona og Michel Platini ikke ligefrem formåede at føre deres nærmest uhørte succes fra spillertiden, med over i træner tiden. Her står vi med en af de helt store igen, i skikkelse af Zinedine Zidane, der som aktiv og ja også træner næppe behøver den store intro. Ganske få år i spidsen for Real Madrid, og på toppen 3 triumfer i den fineste klubturnering, hvilket er uhørt og helt enestående.

For:
– hele hans aura
– meritter i Real Madrid
– vindergen

I mod:
– aldrig mødt modstand som træner
– kender ikke engelsk fodbold
– alt efter Real Madrid synes “et skridt tilbage”
Brendan Rodgers (51 år) – Nordirland
Nuværende job: træner i Celtic Glasgow
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: Swansea, Celtic Glasgow, Leicester City og Liverpool
Toptræner siden: 2010
Større titler vundet som træner: Mesterskaber og pokaltitler med Celtic Glasgow og FA Cup med Leicester City
Aktiv i (store klubber): –
Info: Har en forkærlighed for boldbesiddende fodbold, hurtige pasninger og øjeblikkelig pres af modstanderen, hvis bolden mistes. Hans meritter med både Leicester og Liverpool er fremragende, uden at nå helt op hvor man dåner. Man har en fornemmelse af at han måske overfortolker kampens forløb indimellem, og selvom han har vundet en del med især Celtic, er hans pokalhøst ikke imponerende når man har været træner for forholdsvis store klubber i over 14 år.

For:
– taktisk stærk
– dygtig til mandskabsbehandling
– kender engelsk fodbold

I mod:
– ikke en udpræget vindertræner
– kan have det svært med store egoer
– fremstår som en Liverpool mand/træner

Thomas Frank (50 år) – Danmark
Nuværende job: træner i FC Brentford
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: –
Toptræner siden: 2018
Større titler vundet som træner: –
Aktiv i (store klubber): –
Info: Er det man betegner som en “tavleteoretiker” dvs. en træner, der som aktiv ikke havde en reel karriere. Det havde Mourinho, Rodgers eller Nagelsmann heller ikke, så det aspekt alene skal bestemt ikke diskvalificere den danske træner. Han har efterhånden været en del sæsoner i den lille London klub, og efter en fin tid, har han og klubben i den grad mærket presset i indeværende sæson, hvor de i den grad er en del af nedrykningskampen med få runder tilbage.

Hans erfaring som træner på det man vil kalde højt niveau, er yderst begrænset, og titler har han i samme forbindelse aldrig vundet. Selvom han bestemt er dygtig, er det svært at se ham blive ansat i en klub som Manchester United, da han reelt aldrig har arbejdet under pres, ekstreme forventninger og med store spiller egoer.

For:
– taktisk disciplineret
– virker afbalanceret som udgangspunkt

I mod:
– ikke det man vil betegne som en vindertræner
– manglende erfaring både som spiller og træner
– har aldrig håndteret store stjerner

Lionel Scaloni (45 år) – Argentina
Nuværende job: træner for Argentina
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: –
Toptræner siden: 2018
Større titler vundet som træner: Copa America i 2021 og Verdensmesterskabet i 2022
Aktiv i (store klubber): Newell´s Old Boys, Estudiantes, Deportivo La Coruna, West Ham United, SS Lazio og Atalanta Bergamo
Info: Spillede som aktiv 7 landskampe for sit land, og blev som træner ovenpå de store triumfer nævnt ovenfor, kåret til verdens bedste landstræner af IFFHS både i 2022 og 2023. Er en yderst populær træner i Argentina, hvilket man jo godt kan forstå, og chancen for at han ønsker at blive klubtræner i den nærmeste fremtid, må anses som forsvindende lille. Ydermere er det også risikabelt at hyre en træner, som trods alt “kun” har arbejdet som landstræner. Der er immervæk enorm forskel på at have den daglige omgang med spillerne og klubben, fremfor jobbet som nationalcoach.

For:
– taktisk disciplineret
– virker afbalanceret
– vindermentalitet
– vant til at arbejde med store stjerner

I mod:
– har aldrig arbejdet som klubtræner

Simone Inzaghi (48 år) – Italien
Nuværende job: træner i Internazionale FC
Foretrukket system: 3-5-2
Træner i andre større klubber: SS Lazio
Toptræner siden: 2016
Større titler vundet som træner: Coppa Italia i alt 3 gange
Aktiv i (store klubber): SS Lazio, Sampdoria og Atalanta Bergamo
Info: Førte Internazionale FC til Champions League finalen i sidste sæson, hvilket for alvor skabte respekt og enorm opmærksomhed omkring hans person. Er jo den “ukendte” Inzaghi bror, hvis man kan sige det sådan, men har omvendt ift. verdensmesteren Filippo, skabt sig en foreløbig flot træner karriere, som snart bliver kronet af Scudettoen med “I Nerazzurri”.

Som træner er han blevet kendt for at være stærk til at reagere på de rette tidspunkter, og hans blik for kampens forløb siges at være af høj klasse. Han har en fremragende mandskabsbehandling, men er dog en type der med rette kræver respekt om sin person.

For:
– taktisk disciplineret
– forudser spillets udvikling
– handlingens mand
– mandskabsbehandling
– vant til pres

I mod:
– kender ikke til Premier League

Antonio Conte (54 år) – Italien
Nuværende job: ledig
Foretrukket system: 3-4-3
Træner i andre større klubber: Atalanta Bergamo, Juventus, Italien, Chelsea, Internazionale FC og Tottenham Hotspur
Toptræner siden: 2007
Større titler vundet som træner: 5 mesterskaber + FA Cup
Aktiv i (store klubber): Juventus
Info: Er en personlighed de fleste “kender” ganske meget til, da han de seneste mange år, har været en højt profileret træner på flere fine klubadresser, senest i Spurs, med hvem han dog intet vandt med, hvilket i sig selv dog næppe er overraskende, i og med at Spurs jo notorisk er en “ikke vindende klub”. Han har til gengæld vundet en del i andre klubber han har trænet, og i det hele taget har han haft et ry som en træner der hurtigt kunne gå ind i en klub og skabe resultater, men omvendt også en træner der som type hurtigt ragede uklar med især de enkelte klubbers ledelser.

Han er kompromisløs, har et iltert sydlandsk temperament, men er en vinder ud over alle grænser, og minder på den måde om f.eks. Simeone i Atletico Madrid.

For:
– vindergen udover det sædvanlige
– vant til et enormt pres og elsker det
– kender til rampelysets for og bagdele
– meget rutineret
– ved hvordan man vinder kampe og trofæer

I mod:
– temperament
– roder sig ofte ud i kontroverser med klubledelser
– skaber ravage omkring sin person

Thomas Tuchel (50 år) – Tyskland
Nuværende job: træner i FC Bayern München
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: Borussia Dortmund, PSG og Chelsea
Toptræner siden: 2016
Større titler vundet som træner: Pokaltitler i Tyskland, Frankrig og England, mesterskaber i Frankrig og England + Champions League med Chelsea
Aktiv i (store klubber): –
Info: Efter han førte PSG i CL finalen, og senere hen vandt samme turnering med Chelsea, kravlede den middel aldrende tysker for alvor op i den tunge træner elite, hvorfor han et godt stykke fremad vil blive sat i forbindelse med de største klubber. Et minus pt. er dog at man allerede på forhånd kender til at Bayern München, der sensationelt formentlig ikke vinder mesterskabet i denne sæson, allerede har meldt ud at man stopper samarbejdet med Tuchel til sommer. Omvendt er han så fri på markedet, og dermed “gratis”.

For:
– fleksibel i sin taktik
– vindergen
– vant til stort pres
– alsidig og omstillingsparat

I mod:
– kontroversiel
– kan miste overblikket

Hansi Flick (59 år) – Tyskland
Nuværende job: ledig
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: FC Bayern München og Tyskland
Toptræner siden: 2019
Større titler vundet som træner: Mesterskab, pokal VM (klubhold) og Champions League sejr med FC Bayern München
Aktiv i (store klubber): FC Bayern München og 1. FC. Köln
Info: Har haft en ganske kort men turbulent trænerkarriere på højeste plan, og virker måske ikke super tændt på et “eventyr” på en så stor adresse som hos Manchester United. Har ellers karrieren som aktiv og senere hen som træner på plads ift. niveau og pres, men nøgternt set ikke mange år i trænerfaget hvor det gælder.

For:
– mandskabsbehandling
– ved hvordan man vinder
– vant til pres

I mod:
– virker ikke så engageret længere
– for flink

Laurent Blanc (58 år) – Frankrig
Nuværende job: ledig
Foretrukket system: 4-3-3
Træner i andre større klubber: Bordeaux, PSG, Frankrig og Olympique Lyon
Toptræner siden: 2007
Større titler vundet som træner: Mesterskaber og pokaltitler i Lique One
Aktiv i (store klubber): SSC Napoli, Olympique Marseille, FC Barcelona, Internazionale FC og Manchester United
Info: Verdensmester og Europamester som aktiv, og et kæmpe navn i sit hjemland, hvor han også har været forbi de største klubber + ikke mindst “Le Bleus”, men efter fyringen i Lyon sidste år, har der været stille om den gamle forsvarskæmpe, der som bekendt sluttede karrieren i netop Manchester United.

Fik et kæmpe beløb med sig da han blev fyret i PSG, og har sidenhen primært brugt sin tid på investeringer og vinkøb, så spørgsmålet er om han overhovedet kan lokkes ind i trænergerningen igen.

For:
– fleksibel i sin taktik
– overblik
– vant til stort pres
– mandskabspleje

I mod:
– ikke altid konsekvent
– flegmatisk
– ambitioner

Ruben Amorim (39 år) – Portugal
Nuværende job: træner i Sporting Lissabon
Foretrukket system: 3-4-3
Træner i andre større klubber: –
Toptræner siden: 2020
Større titler vundet som træner: Mesterskabet i Portugal med Sporting Lissabon
Aktiv i (store klubber): SL Benfica
Info: Brød igennem som ung ambitiøs træner i den mindre klub Braga, og kom til Sporting Lissabon i marts 2020. Han førte overraskende klubben til deres første mesterskab i 19 år, da de snuppede titlen i 20/21. Har været dygtig til at spotte unge talenter i klubben, og derefter føre dem frem på 1 holdet, hvor især navne som Nunu Mendes, Gonzalo Inacio og Matheus Nunes skinner i øjnene.

Er en pragmatisk type, der vil vinde for enhver pris, og selvom han er glad for det oplyste system, er han langt fra bange for at ændre flere gange undervejs i en kamp, afhængig af forløbet.

For:
– fleksibel i sin taktik
– pragmatisk
– sværger til højt presspil
– alsidig og omstillingsparat

I mod:
– rutine
– kender ikke engelsk fodbold
Thiago Motta (41 år) – Italien
Nuværende job: træner i Bologna
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: –
Toptræner siden: 2022
Større titler vundet som træner: –
Aktiv i (store klubber): FC Barcelona, Atletico Madrid, Internazionale FC og PSG
Info: Voksede op i sit oprindelige hjemland Brasilien, men kom til FC Barcelona som teenager, og spillede knap 100 La Liga kampe for dem, inden karrieren gik videre. Skiftede til italiensk nationalitet pga. familieforhold, og opnåede 30 landskampe for “Gli Azzuri.

Efter end karriere i PSG overgik han til at være træner for klubbens U 19 hold, hvorefter han returnerede til Italien, og trænede Genoa og Spezia, inden han i 2022 kom til Bologna, hvor han har fået stor ros for sine taktiske evner.

For:
– fleksibel i sin taktik
– taktisk dygtig
– vant til pres

I mod:
– rutine som træner
– kan miste overblikket

Mauricio Pochettino (52 år) – Argentina
Nuværende job: træner i Chelsea
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: Espanyol, Southampton, Tottenham Hotspur og PSG
Toptræner siden: 2009
Større titler vundet som træner: Mesterskab og pokal i Frankrig
Aktiv i (store klubber): Newell`s Old Boys, Espanyol, Bordeaux og PSG
Info: Har i mange år været kendt som en “never winning manager”, hvilket muligvis var en hård udnævnelse, men før han kom til PSG, med hvem de fleste trods alt vinder titler, havde han et klart “nul trofæer” på kontoen. Førte ellers Spurs frem til deres første finale i Champions League, men den tabte de som bekendt.

Er kendt for at være stærk i omgangen med yngre spillere, hvilket efter sigende skulle være en af hovedårsagerne til at Chelsea hyrede ham i deres nye ungdomssatsning, men indtil videre har det ikke set imponerende ud i London klubben.

For:
– mandskabspleje
– rolig
– vant til stort pres
– dygtig med unge spillere

I mod:
– mangler måske lige det sidste omkring vindergenet
– kan miste overblikket

Didier Deschamps (55 år) – Frankrig
Nuværende job: træner for Frankrig
Foretrukket system: 4-2-3-1
Træner i andre større klubber: AS Monaco, Juventus og Olympique Marseille
Toptræner siden: 2001
Større titler vundet som træner: Pokaltitel og mesterskab i Frankrig, Verdensmester og vinder af Nations League med Frankrig
Aktiv i (store klubber): Olympique Marseille, Bordeaux, Juventus, Chelsea og Valencia
Info: Verdensmester og Europamester som aktiv, verdensmester som træner, og i det hele taget en mega succes som træner, ikke mindst i hans efterhånden næsten 12 år med ansvaret for “Les Bleus”. Han har en del klubtræner erfaring, men der en del år tilbage, og spørgsmålet om han orker den slags igen, når han engang stopper som landstræner, hvor han aktuelt har kontrakt til udgangen af juli 2026.

For:
– fleksibel i sin taktik
– vindergen
– vant til stort pres
– ved hvordan man vinder det ypperste
– bundrutineret

I mod:
– lang tid siden han var klubtræner

Med disse ord kom jeg til vejs ende i min gennemgang af mulige træner emner, hvorunder jeg også kunne omtalt navne som Unai Emery, Diego Simeone og Julen Lopetegui m.fl., men nu har jeg forsøgt at begrænse mig med ovenstående. Michael Carrick, Wayne Rooney og Ruud van Nistelrooy kunne ligeledes være nævnt, men med al respekt for de 3 tidligere storspillere i Manchester United, så har de endnu ikke tilegnet sig tilstrækkelig erfaring, til seriøst at komme i betragtning til jobbet her og nu.

Hvordan det hele ender, ved ingen vel i skrivende stund, men spændende bliver det, og personligt håber jeg blot man i Manchester Uniteds ledelse får taget en god beslutning, for det har efter sigende været ganske besværligt at holde med den klub i nu snart mange år 😉

Tak fordi du læste med, og tjaa – lige pludselig på genlæs!

KBH (DK) 06.04.2024