PENGE ER MAGT MEN DE SKAL BRUGES FORNUFTIGT!

Det kommer næppe som et større chock for folk der blot følger nogenlunde med i engelsk topfodbold, at der bruges ekstra vagant mange penge på spillere. De 6 store klubber udkæmper sæson efter sæson mere eller mindre drabelige dyster, om at hente de bedste, eller dem der på sigt kan blive de bedste spillere, alt sammen naturligvis i forsøget på at erobre titler, pokaler og dermed berømmelse, som igen genererer endnu flere penge i form af tilskuerindtægter, sponsorer, TV, radio, merchandise og indimellem naturligvis salg- eller gensalg af spillere, købt eller avlet.

Kigger vi tilbage på de seneste 5 fuldførte sæsoner (dvs. fra 15/16), og frem til og med den igangværende, så har de notoriske top 6 klubber brugt knapt 5 milliarder Euro på køb/leje af omkring 200 spillere, jfr. oversigt herunder. Det giver en gennemsnits pris pr. spiller på ca. 24 millioner Euro, eller hvad der svarer til prisen på f.eks. Chelseas nyerhvervede keeper, Edouard Mendy, som kostede præcis det beløb, da han tidligere i sæsonen blev købt fra Stade Rennes i Frankrig.

Bemærk alle beløb i denne artikel er rundet op.

Antal og pris på købte/lejede spillere:
Manchester City – købt 52 spillere til i alt 1,129 millioner Euro
Chelsea – købt 35 spillere til 956 millioner Euro
Manchester United – købt 26 spillere til i alt 920 millioner Euro
Liverpool – købt 32 spillere til 657 millioner Euro
Arsenal – købt 28 spillere til 609 millioner Euro
Tottenham – købt 29 spillere til 536 millioner Euro

Gennemsnitsprisen pr. spiller bliver:
Manchester United – 35 millioner Euro
Chelsea – 27 millioner Euro
Arsenal – 22 millioner Euro
Manchester City – 22 millioner Euro
Liverpool – 21 millioner Euro
Tottenham – 18 millioner Euro

Omvendt sælger klubberne jo også spillere, og laver man det relativt simple regnestykke som illustrerer differencen mellem køb og salg, ser det således ud for de samme klubber:
Liverpool (købt for 657 millioner Euro og solgt for 497 millioner Euro) = difference på minus 160 millioner Euro
Tottenham (købt for 536 millioner Euro og solgt for 327 millioner Euro) = difference på minus 209 millioner Euro
Chelsea (købt for 956 millioner Euro og solgt for 688 millioner Euro) = difference på minus 268 millioner Euro
Arsenal (købt for 609 millioner Euro og solgt for 252 millioner Euro) = difference på minus 357 millioner Euro
Manchester United (købt for 920 millioner Euro og solgt for 326 millioner Euro) = difference på minus 594 millioner Euro
Manchester City (købt for 1,129 millioner Euro og solgt for 385 millioner Euro) = difference på 745 millioner Euro

De 10 dyreste salg disse 6 klubber har begået siden 15/16 er:
Liverpools salg af Philipe Coutinho for 145 millioner til FC Barcelona i 17/18 (købt af Inter Milan for 13 millioner Euro i 12/13)
Chelseas salg af Eden Hazard for 115 millioner Euro i 19/20 (købt af LOSC Lille for 35 millioner Euro i 12/13)
Manchester Uniteds salg af Romelu Lukaku for 74 millioner Euro til Inter Milan i 19/20 (købt af Everton for 85 millioner Euro i 17/18)
Liverpools salg af Raheem Sterling for 64 millioner Euro til Manchester City i 15/16 (købt af QPR for 700.000 Euro i 09/10)
Manchester Uniteds salg af Angel Di Maria for 63 millioner Euro til PSG i 15/16 (købt af Real Madrid for 75 millioner Euro i 14/15)
Chelseas salg af Oscar til SH SIPG for 60 millioner Euro i 16/17 (købt af International for 32 millioner Euro i 12/13)
Chelseas salg af Diego Costa til Atletico Madrid for 60 millioner Euro i 17/18 (købt af Atletico Madrid for 38 millioner Euro i 14/15)
Tottenhams salg af Kyle Walker til Manchester City for 53 millioner Euro i 17/18 (købt af Sheffield United for 6 millioner Euro i 09/10)
Chelseas salg af Nemanja Matic til Manchester United for 45 millioner Euro i 17/18 (købt af Benfica for 25 millioner Euro i 13/14)
Manchester Citys salg af Leroy Sane til Bayern München i 20/21 (købt af Schalke 04 for 52 millioner Euro i 16/17)

Som det vil fremgå af den resterende del af artiklen, er det på ny Manchester klubberne som skiller sig ud som regulært dårlige købmænd, men dette vender jeg tilbage til.

BRANDING OVER FODBOLD!

Kigger man alene på spillere, som har kostet 20 millioner Euro eller mere i samme periode, kan man konstatere at det har hele 93 spillere gjort, og med al respekt for den enkelte, så er det langtfra alle, som har slået igennem, eller blot været deres pris værd, selvom især det sidste er en næsten umulig målestok.

Et glimrende eksempel herpå, er da David Beckham tilbage i sommeren 03, blev købt af Real Madrid for ca. 38 millioner Euro, og i sine 4 sæsoner i klubben blev aflønnet med ca. 7 millioner Euro pr. sæson, hvilket groft regnet giver en udgift til den fotogene englænder på samlet 66 millioner Euro. Et stort beløb i vore dage, og selvsagt et næsten abstrakt stort beløb for knap 20 år siden, men Real Madrid og præsidenten Florentino Perez, var som de fleste nok husker det, i gang med at samle sit nok så berømmede “Galactico” mandskab, og med superstjerner og efterfølgende fodboldlegender som Casillas, Raul, Zidane, Ronaldo, Carlos og Figo m.fl., var Becham langt fra den bedste målt i nøgtern fodboldkunnen, men hans branding værdi var kolossal, hvilket Perez og regnedrengene fra den kongelige spanske klub så udmærket var klar over.

Alene i perioden fra sommeren 03 til årsskiftet, var David Beckham det 3`de mest googlede navn blandt britiske indbyggere, kun overgået af Britney Spears og Osama bin Laden, og med personlige aftaler med Adidas, Pepsi og Walt Disney + mange flere, så var det naturligvis også med disse gigant firmaer, at Real Madrid indgik forskellige lukrative aftaler med, og alene trøjesalget af trøje nr. 23 indbragte i efteråret 03, klubben omkring 30 millioner Euro. Beckhams trøje stod rent faktisk for over 50% af alt trøjesalg i Real Madrid i hans første sæson, hvilket nok må undre en del, når man tænker på de superstjerner der ellers var i klubben. Men englænderen var ganske enkelt hele klodens kæledægge, noget man i samme målestok ikke har set siden, heller ikke selvom Cristiano Ronaldo bestemt er i nærheden på mange parametre, men i modsætning til Beckham, har den kontroversielle portugiser ligeså mange “fjender” som han har fans, noget som slet ikke på samme måde var et tema for Beckham, som vel i værste fald var “hadet” af nogle Liverpool fans.

Apropos Cristiano Ronaldo, eller lad os dog kalde ham CR7, som er hans brandingnavn, så er han, sammen med Neymar og Lionel Messi nutidens helt store stjerner, ikke kun målt på deres fodboldkunnen, men mindst ligeså meget målt på antal fans, eller rettere antallet af personer der følger deres helte via de mest populære medier. Kigger man på de af 2 største sociale medier netop nu, henholdsvis Instagram og Facebook, så følges CR7 af 268 millioner mennesker på Instagram, hvilket kun overgås af Instagrams egen profil. Messi er med 189 millioner følgere nr. 8 mens Neymar kommer som nr. 14 med sine 147 millioner følgere. Bemærkelsesværdigt er det at konstatere at føromtalte Beckham, der som bekendt “smed støvlerne på hylden” for over 8 år siden, samlet er nr. 39 og nr. 4 målt på nuværende eller tidligere fodboldspillere. Folket elsker altså stadig deres “Golden Balls”, som er hans hustru, Victorias, kælenavn for sin mand.

Kigger man på Facebook er det naturligvis igen, tør man næsten fristes til at sige, CR7 der topper på fodboldområdet med 148 millioner følgere, kun overgået af Facebook selv + Samsung. Messi er her nr. 14 mens Neymar er nr. 72 med henholdsvis 101 og 72 millioner følgere.

Antal følgere og fans er ikke direkte proportionalt med indtjening, men det er tæt på, og man skal nok ikke være den store økonomi professor for at regne ud at ikke så få af følgerne, også er dem der køber de forskellige spilleres merchandise, samt smider penge i kassen til de klubber, hvor stjernerne optræder.

Den slags er klubberne jo bevidste om, hvilket man nok især så da Juventus ikke blot købte, men nok nærmere investerede dyrt i CR7 tilbage i sommeren 18 smed hele 117 millioner Euro på bordet for en trods alt 33 årig spiller, der med al respekt for hans kvaliteter, naturligvis havde sin bedste tid bag sig.

Men fænomenet CR7 kan ikke bare spille fodbold, han kan i ligeså høj grad sælge billetter, merchandise og hente fans til Juventus, så selvom portugiseren efter sigende aflønnes med omkring 30 millioner Euro årligt + det løse, så tror jeg ikke Juves ledelse fortryder investeringen, også selvom det indtil videre ikke har givet afkast rent sportsligt, i det titlen der ligesom er hele omdrejningspunktet for hele Ronaldo investeringen, Champions League, ikke er vundet. Senest blev den italienske storklub på ydmygende vis sendt ud af FC Porto, men det er en helt anden historie.

Og det bringer mig tilbage til den engelske liga, hvor der som bekendt ikke findes en CR7, Beckham eller en Neymar, men alligevel er der visse spillere, som ligeså meget måles i branding værdi, som de vurderes rent sportsligt. Et glimrende eksempel er Manchester Uniteds “enfant terrible” Paul Pogba, der formedelst 105 millioner Euro, blev købt tilbage fra Juventus op til sæsonen 16/17. Den farverige franskmand genererede efter sigende over 200 millioner Euro alene i trøjesalg efter blot 3 måneder i klubben, et beløb der overgik hvad samtlige 92 klubber i de 4 øverste række i England, samme sommer netto brugte på spillerkøb.

Siden Pogbas entre i klubben, hvor han også tilbragte 3 år som ungdomsspiller, er det synd at sige at United har væltet sig i trofæer, illustreret ved at det blot er blevet til en triumf i den uglesete Liga Cup + Euro League i 16/17, en titel der samtidig gav United en nok så vigtig billet til den efterfølgende sæsons Champions League.

Til sammenligning lykkedes det også kun David Beckham at vinde La Liga en enkelt gang, i de 4 sæsoner han spillede i Real Madrid, og det var så endda i hans sidste sæson 06/07, hvor han ofte var enten skadet eller startede kampene på bænken.

Det er således ikke på den sportslige side at disse brandingfænomener shiner kan man vist nøgternt konstatere, i hvert fald ikke i alle tilfælde.

Kigger man på Pogbas meritter, så har han i skrivende stund spillet 127 kampe i Premier League ud af foreløbig 179 mulige, og har her scoret 28 mål og lavet 28 assist. Han har været ude med korte eller længerevarende skader 9 gange fordelt på 38 spilledage alene i ligaen, og meget symptomatisk er han også skadet i skrivende stund. Med al respekt for hans præstationer i ligaen indtil videre, så har han aldrig været i nærheden af det potentiale han vitterligt havde tidligere hen, og som han flot har udfoldet både for “Les Bleus”, ikke mindst da han og Frankrig blev verdensmestre i 18 + hovedparten af tiden han befandt sig i Juventus. Det er som om der er alt for meget om ørene på den flegmatiske herre, som udover at farve og style sit hår nærmest fra dag til dag, også konstant toner frem på et eller andet medie, hvor han enten laver “dumme” ting, eller i samarbejde (må man formode) med sin agent, kommer med absurde udtalelser.

Det er synd og skam og et frygteligt spild af et tidligere hen åbenlyst talent. Rent faktisk var Pogbas talent så stort, at ikke så få vurderede ham som en potentiel kommende Ballon dÒr vinder. Dem der stadig tror på at det skulle ske, er der vist ikke mange af tilbage nu, i hvert fald ikke uden for Pogbas egen familie- og vennekreds.

De diametrale modsætninger til en type som Pogba, er derimod relativt stille eksistenser som Virgil van Dijk, Kevin De Bruyne og N`Golo Kante m.fl., som er spillere der er hentet for mange penge, men som hurtigt har slået til i deres klubber, har været markant medvirkende til store titler, og som i udpræget grad koncentrerer sig om det de reelt bliver betalt for, nemlig at spille fodbold.

Det er ikke trøjesælgere i samme grad som de førnævnte typer, men hver især har disse 3 udviklet sig til verdensklasse navne, efter at de er skiftet til henholdsvis Liverpool, Manchester City og Chelsea, og selvom de alle 3 er omkring de 30 år, og således på vej ind i karrierens efterår, er de stadig helt i toppen i ligaen, og ekstra ordinært vigtige for respektive klubber.

DEN SVÆRE KUNST AT RAMME PLET!
Et kig på samtlige 92 spillere, der siden sæsonen 15/16 er blevet handlet for 20 millioner Euro eller mere, viser meget godt hvor stor forskel der er på at “ramme plet” eller ej for de 6 største klubber. Helt subjektivt tillader jeg mig at nævne spillere som Kepa, Morata, Fred, Benteke (efter skiftet til Liverpool), Mkhitaryan (efter skiftet til både MU og Arsenal), Mustafi, Bakayoko, Batshuayi, Drinkwater (efter skiftet til Chelsea), Schneiderlin (efter skiftet til MU), Sanchez (efter skiftet til MU), Depay, Danilo, Zappacosta, Baba og Dalot som minimum, værende decideret spild af penge.

De har på ingen måde præsteret rent sportsligt, ingen af dem har den store branding værdi, og alle har betydet større eller mindre tab for klubberne, ved efterfølgende salg.

Omvendt kan man, udover trioen van Dijk, De Bruyne og Kante, nævne spillere som Sterling, Fernandes, Alisson, Bernardo Silva, Salah, Mane, Min, Gündogan og Ederson + indtil videre i denne sæson, Ruben Dias, som hver især at have været dyre køb, men omvendt også køb der nærmest fra dag 1 har levet op til forventningerne, og i mange tilfælde endda overgået disse.

Samlet er der incl. seneste transfervindue, købt spillere for 20 millioner Euro eller mere, hele 93 gange (fra 15/16), hvilket illustreres herunder. Så må det være op til den enkelte læser, om at vurdere hvilke spillere man anser som flop eller top, ja eller et eller andet midtimellem.

Indkøb fra 15/16 på 20 millioner Euro eller mere (top 6 klubberne)
1. Paul Pogba (Juventus – Manchester United i 16/17): 105 millioner Euro
2. Harry Maguire (Leicester – Manchester United i 19/20): 87 millioner Euro
3. Romelu Lukaku (Everton – Manchester United i 17/18): 85 millioner Euro
3. Virgil van Dijk (Southampton – Liverpool i 17/18): 85 millioner Euro
5. Kepa Arrizabalaga (A Bilbao – Chelsea i 18/19): 80 millioner Euro
5. Pepe (LOSC Lille – Arsenal i 19/20): 80 millioner Euro
5. Kai Havertz (Bayer 04 Leverkusen – Chelsea i 20/21): 80 millioner Euro
8. Kevin De Bruyne (Wolfsburg – Manchester City i 15/16): 76 millioner Euro
9. Ruben Dias (Benfica – Manchester City i 20/21) 68 millioner Euro
9. Riyad Mahrez (Leicester – Manchester City i 18/19): 68 millioner Euro
11.Alvaro Morata (Real Madrid – Chelsea i 17/18): 66 millioner Euro
12.Aymeric Laporte (A Bilbao – Manchester City i 17/18): 65 millioner Euro
12.Joao Cancelo (Juventus – Manchester City i 19/20): 65 millioner Euro
14.Pierre-Emerick Aubameyang (Dortmund – Arsenal i 17/18): 64 millioner Euro
14.Christian Pulisic (Dortmund – Chelsea i 18/19): 64 millioner Euro
14.Raheem Sterling (Liverpool – Manchester City i 15/16): 64 millioner Euro
17.Alisson Becker (AS Roma – Liverpool i 18/19): 63 millioner Euro
17.Rodri (A Madrid – Manchester City i 19/20): 63 millioner Euro
19.Antony Martial (AS Monaco – Manchester United i 15/16): 60 millioner Euro
19.Naby Keita (RB Leipzig – Liverpool i 18/19): 60 millioner Euro
19.Tanguy Ndombele (OL Lyon – Tottenham i 19/20): 60 millioner Euro
22.Fred (Shaktar Donetsk – Manchester United i 18/19): 59 millioner Euro
23.Benjamin Mendy (AS Monaco – Manchester City i 17/18): 58 millioner Euro
24.Jorginho (SSC Napoli – Chelsea i 18/19): 57 millioner Euro
25.John Stones (Everton – Manchester City i 16/17): 56 millioner Euro
26.Bruno Fernandes (Sporting Lissabon – Manchester United i 19/20): 55 millioner Euro
26.Aaron Wan-Bissaka (Crystal Palace – Manchester United i 19/20): 55 millioner Euro
28.Timo Werner (RB Leipzig – Chelsea i 20/21): 53 millioner Euro
28.Aleksandr Lacazette (OL Lyon – Arsenal i 17/18): 53 millioner Euro
28.Kyle Walker (Tottenham – Manchester City i 17/18): 53 millioner Euro
31.Leroy Sane (Schalke 04 – Manchester City i 16/17): 52 millioner Euro
32.Ben Chilwell (Leicester City – Chelsea i 20/21): 50 millioner Euro
32.Thomas Partey (A Madrid – Arsenal i 20/21): 50 millioner Euro
32.Bernardo Silva (AS Monaco – Manchester City i 17/18): 50 millioner Euro
35.Christian Benteke (Aston Villa – Liverpool i 15/16): 47 millioner Euro
36.Nathan Ake (Bournemouth – Manchester City i 20/21: 45 millioner Euro
36.Diogo Jota (Wolverhampton – Liverpool i 20/21): 45 millioner Euro
36.Matteo Kovacic (Real Madrid – Chelsea i 19/20): 45 millioner Euro
36.Fabinho (AS Monaco – Liverpool i 18/19): 45 millioner Euro
36.Nemanja Matic (Chelsea – Manchester United i 17/18): 45 millioner Euro
36.Granit Xhaka (BM Gladbach – Arsenal i 16/17): 45 millioner Euro
36.Nicolas Otamendi (Valencia – Manchester City i 15/16): 45 millioner Euro
43.Mohamed Salah (AS Roma – Liverpool i 17/18): 42 millioner Euro
43.Davinson Sanchez (Ajax – Tottenham i 17/18): 42 millioner Euro
43.Henrik Mkhitaryan (Dortmund – Manchester United i 16/17): 42 millioner Euro
46.Sadio Mane (Southampton – Liverpool i 16/17): 41 millioner Euro
46.Shkodran Mustafi (Valencia – Arsenal i 16/17): 41 millioner Euro
46.Roberto Firmino (Hoffenheim – Liverpool i 15/16): 41 millioner Euro
49.Hakim Zyich (Ajax – Chelsea i 20/21): 40 millioner Euro
49.Ederson Moraes (Benfica – Manchester City i 17/18): 40 millioner Euro
49.Tiemoue Bakayoko (AS Monaco – Chelsea i 17/18): 40 millioner Euro
52.Donny van de Beek (Ajax – Manchester United i 20/21): 39 millioner Euro
52.Michy Batshuayi (OL Marseille – Chelsea i 16/17): 39 millioner Euro
54.Eric Bailly (Villareal – Manchester United i 16/17): 38 millioner Euro
54.Danny Drinkwater (Leicester – Chelsea i 17/18): 38 millioner Euro
54.Alex Oxlade-Chamberlain (Arsenal – Liverpool i 17/18): 38 millioner Euro
57.N`Golo Kante (Leicester – Chelsea i 16/17): 36 millioner Euro
58.David Luiz (PSG – Chelsea i 16/17): 35 millioner Euro
58.Antony Rüdiger (AS Roma – Chelsea i 17/18): 35 millioner Euro
58.Mohamed Sissoko (Newcastle – Tottenham i 16/17): 35 millioner Euro
58.Morgan Schneiderlin (Southampton – Manchester United i 15/16): 35 millioner Euro
58.Victor Lindelöf (Benfica – Manchester United i 17/18): 35 millioner Euro
63.Alexis Sanchez (Arsenal – Manchester United i 17/18): 34 millioner Euro
63.Henrik Mkhitaryan (Manchester United – Arsenal i 17/18): 34 millioner Euro
63.Memphis Depay (PSV Eindhoven – Manchester United i 15/16): 34 millioner Euro
66.Giovanni Lo Celso (PSG – Tottenham i 20/21): 32 millioner Euro
66.Gabriel Jesus (Palmeiras – Manchester City i 16/17): 32 millioner Euro
68.Sergio Regulion (Real Madrid – Tottenham i 20/21): 30 millioner Euro
68.Danilo (Real Madrid – Manchester City i 17/18): 30 millioner Euro
68.Steven Bergwijn (PSV Eindhoven – Tottenham i 19/20): 30 millioner Euro
68.William Saliba (St. Etienne – Arsenal i 19/20): 30 millioner Euro
68.Son Heung-Min (Bayer 04 Leverkusen – Tottenham i 15/16): 30 millioner Euro
73.Lucas Torreira (Sampdoria – Arsenal i 18/19): 29 millioner Euro
74.Lucas Moura (PSV – Tottenham i 17/18): 28 millioner Euro
74.Georgino Wijnaldum (Newcastle – Liverpool i 16/17): 28 millioner Euro
76.Ryan Sessegnon (Fulham – Tottenham i 19/20): 27 millioner Euro
76.Kieran Tierney (Celtic – Arsenal i 19/20) 27 millioner Euro
78.Ilkay Gündogan (Dortmund – Manchester City i 16/17): 27 millioner Euro
78.Pedro (FC Barcelona – Chelsea i 15/16): 27 millioner Euro
80.Gabriel (LOSC Lille – Arsenal i 20/21): 26 millioner Euro
80.Abdul Rahman Baba (Augsburg – Chelsea i 15/16): 26 millioner Euro
82.Bernd Leno (Bayer 04 Leverkusen – Arsenal i 18/19): 25 millioner Euro
82.Davide Zappacosta (Torino – Chelsea i 17/18): 25 millioner Euro
82.Serge Aurier (PSG – Tottenham i 17/18): 25 millioner Euro
85.Edouard Mendy (Stade Rennes – Chelsea i 20/21): 24 millioner Euro
86.Ferran Torres (Valencia – Manchester City i 20/21): 23 millioner Euro
86.Marcos Alonso (Fiorentina – Chelsea i 16/17): 23 millioner Euro
88.Thiago Alcantara (Bayern München – Liverpool i 20/21): 22 millioner Euro
88.Diego Dalot (FC Porto – Manchester United i 18/19): 22 millioner Euro
88.Vincent Janssen (AZ Alkmaar – Tottenham i 16/17): 22 millioner Euro
91.Amad Diallo (Atalanta – Manchester United i 20/21: 21 millioner Euro
92.Lucas Perez (DP Coruna – Arsenal i 16/17): 20 millioner Euro
92.Emerson (AS Roma – Chelsea i 17/18): 20 millioner Euro

100% subjektivt vurderet af denne artikels forfatter, tillader jeg mig at opdele de 93 spillere i 5 kategorier:
Kategori 1: Top top handel!
Kategori 2: God handel!
Kategori 3: Middelgod handel!
Kategori 4: Flop!
Kategori 5: For tidligt at indplacere!

Kategori 1
Liverpool (6): Virgil van Dijk, Alisson Becker, Mohamed Salah, Sadio Mane, Roberto Firmino og Georgino Wijnaldum.
Manchester City (5): Kevin De Bruyne, Raheem Sterling, Bernardo Silva, Rodri og Ederson Moraes (billede).
Manchester United (1): Bruno Fernandes.
Tottenham: (1): Son Heung-Min.
Chelsea (1): N`Golo Kante.
Arsenal (0): Ingen!

I ovenstående kategori befinder mange af de spillere som har været afgørende i større titelkampe, eller som Fernandes der klart har trukket et sløvt Manchester United til “truget”, eller ja som Son, der trods manglende titler over flere sæsoner, har været sin klubs næstbedste spiller overall.

Kategori 2
Manchester City (8): Leroy Sane, Riyad Mahrez, Aymeric Laporte, Ilkay Gündogan, Kyle Walker, Nicolas Otamendi, John Stones og Joao Cancelo.
Arsenal (3) Kieran Tierney, Bernd Leno og Pierre-Emerick Aubameyang.
Manchester United (2): Harry Maguire og Aaron Wan-Bissaka.
Liverpool (1): Fabinho
Tottenham (0): Ingen!
Chelsea (0): Ingen

Nogle spillere som Mahrez, Laporte og Gündogan er tæt på at kravle op i top top kategorien, men der har været en del formnedgang og/eller skader, så indtil videre forbliver de i denne ellers udmærkede kategori, hvor det er bemærkelsesværdigt at hverken Tottenham eller Chelsea har nogen spillere.

Kategori 3
Chelsea (7): Christian Pulisic, Jorginho, Matteo Kovacic, David Luiz, Anthony Rüdiger, Pedro og Marcos Alonso.
Manchester United (7): Paul Pogba, Romelu Lukaku, Antony Martial, Fred, Nemanja Matic, Eric Bailly og Victor Lindelöf,
Tottenham (6): Tanguy N`Dombele, Davinson Sanchez, Mohamed Sissoko, Steven Bergwijn, Lucas Moura og Serge Aurier.
Arsenal (4): Pepe, Alexandr Lacazette, Granit Xhaka og Lucas Torreira.
Manchester City (2): Benjamin Mendy og Gabriel Jesus.
Liverpool (1): Naby Keita.

Midt imellem det hele – sådan uden for alvor at markere sig, og ikke på nogen måde med afgørende fødder i titelkampe.

Kategori 4
Chelsea (8): Kepa (billede), Alvaro Morata, Timoue Bakayoko, Michy Batshuayi, Danny Drinkwater, Abdul Rahman Baba, Emerson og Davide Zappacosta
Arsenal (4): Henrikh Mkhitaryan, Skhodran Mustafi, William Saliba og Lucas Perez.
Manchester United (4): Henrikh Mkhitaryan, Alexis Sanchez, Memphis Depay og Diogo Dalot.
Tottenham (2): Ryan Sessegnon og Vincent Janssen.
Liverpool (1): Christian Benteke.
Manchester City (1): Danilo.

Mange flop spillere, ikke mindst hos Chelsea, hvor det næsten er skræmmende. City og Liverpool derimod udmærker sig med blot 1 spiller hver i denne uglesete kategori hvor ingen har lyst til at havne i.

Udenfor kategori pga. købt i indeværende sæson:
Chelsea (5): Kai Havertz, Timo Werner, Ben Chilwell, Edouard Mendy og Hakim Ziych.
Manchester City (3): Ruben Dias, Ferran Torres og Nathan Ake.
Manchester United (3): Donny van de Beek, Amad Diallo og Edinson Cavani.
Arsenal (2): David Partey og Gabriel.
Liverpool (2): Diogo Jota og Thiago Alcantara.
Tottenham (1): Sergio Reguilon

Vurderet efter indsats her 3/4 dele inde i sæsonen er det umiddelbart kun Dias der ryger op i kategori 1, mens spillere som de Beek, Diallo, Havertz og Thiago med faretruende tempo nærmer sig kategori 3 eller måske endda 4. Det har ikke været godt for disses vedkommende, men meget kan ske endnu.

Jeg mener det er værd at udpege enkelte spillere, herunder Maguire, hvis svimlende pris gør ham til den i dag dyreste forsvarsspiller på verdensplan, og han er således marginalt dyrere end Virgil van Dijk, der for 2,5 millioner Euro mindre, skiftede fra Southampton til Liverpool året forinden. Siden hen har van Dijk udviklet sig til den i manges øjne, bedste centrale forsvarsspiller på verdensplan, mens den nuværende United kaptajn Maguire, i bedste fald må betragtes som en glimrende “Hylde 2” spiller, og helt sikkert ikke i top 15 på sin placering i verden.

For ligesom at smide “salt i såret”, er der vist heller ikke mange der er i tvivl om, hvad en af de absolutte hovedårsager til Liverpools triumfer, i både Premier League og Champions League skyldes – det er klart den hollandske kæmpe som har gjort sin klubs forsvar til en nærmest uindtagelig bastion, en bastion man i indeværende sæson har set krakelere som man ikke troede muligt, naturligvis, tør man næsten fristes til at sige, efter at van Dijk blev skadet.

Sådan kan pengene bruges så forskelligt, og handler både på dette niveau, og i det hele taget over et bredt spekter, er altid en blanding af dygtighed og held, for ingen, selv ikke Liverpools scoutafdeling, havde formentlig regnet med at hollænderen ville opnå et niveau som han gjorde, da han var bedst, og i lange perioder blev vurderet som verdens bedste centrale forsvarsspiller.

De 93 opremsede spillere er købsmæssigt fordelt på de 6 store klubber således:
Chelsea: 21
Manchester City: 19
Manchester United: 17
Arsenal: 13
Liverpool: 12
Tottenham: 11

LØNNEN!
En ting er købsprisen, noget andet er lønnen, som naturligvis også er et nok så vigtigt parameter når en spiller vælger arbejdsplads. Akkurat som man i den tidligere oversigt kunne notere sig at især Manchester klubberne er villige til at betale enorme summer for deres spillere, så er det også de samme klubber som dominerer top lønningslisten, hvor især David De Geas løn springer i øjnene. Den 30 årige spanier som kom til Manchester United op til sæsonen 11/12, og således er den eneste spiller i den nuværende trup, som har vundet Premier League med United, runder snart 350 kampe i den bedste engelske række, og i september 2019, forlængede han sin kontrakt med klubben, så den nu løber til sommeren 23, med mulig gensidig option på yderligere een`sæson.

Denne kontraktforlængelse må i den grad siges at have været lukrativt for De Gea, idet den ikke blot har betydet at han nu er verdens højst lønnede målmand, men samtidig er han også den højst lønnede spiller i Premier League, hvilket nok overrasker en del. Det vil vist være at omgås sandheden med lidt mere end et gran salt, såfremt man påstår at lønkongen har vist verdensklasse spil over de seneste 3-4 sæsoner, og mere og mere tyder på at klubben kigger sig om efter sportsligt bedre alternativer. Hans enorme lønpakke vil dog helt sikkert volde problemer, for det må anses som tvivlsomt om andre klubber, på nogen måde ønsker at honorere en i bedste fald “Hylde 2” spiller på samme måde, og så kan det hele ende med at spanieren nægter at skifte nogen steder hen, og vedbliver med at være United spiller, hvilket selvsagt ikke vil være gavnligt for klubbens økonomiske formåen.

Top 10 lønnede spillere i Premier League (årligt):
David de Gea: 23,0 millioner Euro
Kevin De Bruyne: 21,1 millioner Euro
Raheem Sterling: 18,1 millioner Euro
Paul Pogba: 17,5 millioner Euro
Anthony Martial: 17,4 millioner Euro
Thomas Partey: 17,4 millioner Euro
Pierre-Emerick Aubameyang: 17,4 millioner Euro
Sergio Agüero: 13,9 millioner Euro
Edinson Cavani: 12,6 millioner Euro
Marcus Rashford: 12,1 millioner Euro
Harry Kane: 12,1 millioner Euro
Tanguy N`Dombele: 12,1 millioner Euro
Mohamed Salah: 12,1 millioner Euro

Den samlede lønudgift pr. klub i Premier League for igangværende sæson ser således ud:
Manchester United: 204 millioner Euro
Manchester City: 158 millioner Euro
Chelsea: 154 millioner Euro
Arsenal: 152 millioner Euro
Tottenham: 150 millioner Euro
Liverpool: 137 millioner Euro

Endnu engang er det United der er markant i “spidsen”, med en lønudgift, der i bedste fald må betragtes som absurd. Kigger man på hvad klubberne vinder (se herunder) for disse indkøbs- og lønnings beløb, så kan enhver nok se at United “køber” deres pokaler dyrt. Omvendt kan man sige at Tottenham holder sig nogenlunde i ro på lønbudgettet, hvor de kun har Kane og N`Dombele på top 10 listen, men omvendt vinder London klubben jo heller ikke noget som helst, så i sidste ende kan man vel argumentere for om det er Tottenham eller Manchester United, der gør det værst på dette parameter.

Heller ikke Arsenals pokalhylde er blevet specielt fyldt op de senere år, så selvom de også har betragteligt lavere udgifter til deres spillertrup, end United, er det jo om muligt endnu mere spildte penge, når mesterskab og europæiske titler er en “by i Rusland”.

Pokalskabet siden 15/16 sæsonen:
Manchester City: 2 x mester, 1 x FA Cup + 2 x Liga Cup
Liverpool: 1 x mester, 1 x Champions League + 1 x VM for klubhold
Chelsea: 1 x mester + 1 x Euro League
Manchester United: 1 x Euro League, 1 x FA Cup + 1 x Liga Cup
Arsenal: 2 x FA Cup
Tottenham: ingenting!

En oversigt over antal point og mål i de 5 sæsoner ser således ud:
Manchester City: 132 sejre – 27 remis – 31 nederlag / målscore: 454 – 165 / 423 point
Liverpool: 121 sejre – 44 remis – 25 nederlag / målscore: 399 – 185 / 407 point
Tottenham: 107 sejre – 42 remis – 41 nederlag / målscore: 357 – 183 / 363 point
Chelsea: 104 sejre – 39 remis – 47 nederlag / målscore: 338 – 217 / 351 point
Manchester United: 99 sejre – 51 remis – 40 nederlag / målscore: 302 – 182 / 348 point
Arsenal: 97 sejre – 44 remis – 49 nederlag / målscore: 345 – 230 / 335 point

De 6 klubbers placeringer i Premier League fra 15/16 sæsonen:
Manchester City: 4 – 3 – 1 – 1 – 2 = gennemsnitsplacering: 2,2
Tottenham: 3-2-3-4-6 = gennemsnitsplacering: 3,6
Liverpool: 8-4-4-2-1 = gennemsnitsplacering: 3,8
Manchester United: 5-6-2-6-3 = gennemsnitsplacering: 4,4
Chelsea: 10-1-5-3-4 = gennemsnitsplacering: 4,6
Arsenal: 2-5-6-5-8 = gennemsnitsplacering: 6,6

OPSUMMERING
Efter gennemgangen af de 6 primære klubber i Premier League, og ikke mindst en forfærdelig masse tal, er det tid til at opsummere, og personligt mener jeg især der er 2 klubber der skiller sig ud på den positive måde. Det er Manchester City og Liverpool – dog på hver sin måde, og så alligevel ikke, hvilket jeg vil komme nærmere ind på.

Kigger man på Manchester City, så er det første man noterer sig at det er klubben med de signifikant største udgifter til transfers, men at disse transfers så altovervejende er pletskud, som ikke bare genererer topspillere til klubben, men som også giver sig udslag i flest titler i dette felt, og som bekendt er klubben ganske sikkert på vej mod endnu et mesterskab i indeværende sæson + hvad de ellers kan vinde i andre turneringer, så man må nøgternt konstatere at de ufatteligt mange penge, som er brugt, i langt hovedparten af tilfældene er givet særdeles godt ud.

Akkurat som tilfældet er med Liverpool, er det lykkedes City at investere i spillere, som ikke var på verdensklasse niveau, før det blev købt, men som relativt hurtigt har udviklet sig til sådanne. Glimrende eksempler er Kevin De Bruyne, Raheem Sterling, Ederson Moraes, Ruben Dias og Bernardo Silva, blot for at nævne en håndfuld. Herudover har de på bedste “Bayern München” maner, været dygtige til at spotte stærke spiller internt i Premier League, personificeret ved Kyle Walker, John Stones og Raheem Sterling, som på hver deres måde er vokset i klubben.

Den anden klub der er værd at fremhæve er Liverpool, som er klubben med den bedste forretningsmodel i denne periode af disse 6 hold, og klubben med mindst difference ift. udgifter og indtægter. Problemet for Liverpool, i hvert fald indtil de pludselig kom på vinderkurs med først Champions League trofæet, og dernæst mesterskabet, var at de ikke vandt noget som helst. Det har der været lavet om på indenfor de seneste år, og selvom indeværende sæson mest af alt minder om en lang nedtur, så er det bestemt stadig muligt at både kvalificere sig til næste sæsons Champions League qua ligaen og/eller nå helt til tops i Champions League.

Akkurat som nævnt under Manchester City, har man på forbilledlig vis formået at købe spillere, som da de blev købt i bedste fald var gode solide spillere, men slet ikke på det verdensklasse niveau, som de i deres nye klub, har udviklet sig til at blive. De fremmeste eksempler er navne som Mohamed Salah, Alisson Becker og Fabinho, og akkurat som City, har også Liverpool klogt købt ind i andre Premier League klubber, hvor Virgil van Dijk selvklart overstråler alt og alle, men det er også værd at fremhæve Georgino Wijnaldum som bestemt ikke gjorde det store væsen af sig tidligere hen i Newcastle, samt Sadio Mane der i bedste fald “bare” vare en fin spiller i Southampton. Det måske allerbedste køb er så ikke engang nævnt i denne artikel, idet Andrew Robertson simpelthen blev købt for så lidt, at han ikke kvalificerer sig top 93 listen over indkøb. Det er ganske enkelt imponerende scoutingarbejde, men skal man finde et minus, og det kan man bestemt, så er det naturligvis at der også har været en række langt fra imponerende handler, som trækker ned i det samlede regnskab. Den manglende evne til at finde egnede breddespillere, har i den grad ødelagt den indeværende sæson, hvor skader til et par centrale folk som Virgil van Dijk og Joe Gomez, har vendt op og ned på det hele. Det er selvsagt ikke godt nok, hvilket er årsagen til at jeg ikke rangerer Liverpool over Manchester City i det samlede regnestykke, for selvom disse fodboldklubber først og fremmest er firmaer der skal tjene penge, så skal der jo også vindes trofæer, og gerne de store af slagsen, og man udefra godt tænke at “festen” er slut i Liverpool, næsten før den er startet, og i så fald er de fine regnskaber jo reelt ingenting værd i det store billede. Men kun fremtiden kan vise os om de kan rejse sig igen, eller om andre overtager tronen og dermed jagten på Manchester City.

Ligeså meget ros Manchester City og Liverpool skal have, ligeså meget ris skal de resterende klubber have, og i særdeleshed Arsenal og Tottenham, som til trods for acceptable tal på udgiftssiden, jo heller ikke vinder noget af betydning, eller slet ingenting, hvis man kigger på Tottenham. Ingen af klubberne er jo sat i verden blot for at underholde, de skal i den grad også vinde, og det formår de knapt så godt, for nu at sige det mildt.

Manchester United og Chelsea placerer sig så et sted midt imellem parterne. Begge spenderer ufattelig mange penge på selv middelmådige spillere, og ingen af dem vinder lige så meget som klubber af deres størrelse skal. Bevares der er der kommet lidt ind på titelkontoen, men ift. de beløb der bruges på spillere, er det håbløst. De bedste navne som Manchester United har købt i perioden er i tilfældig rækkefølge Harry Maguire, Bruno Fernandes og Aaron Wan-Bissaka, mens vanvittige køb af Angel Di Maria og Henrikh Mkhitaryan simpelthen burde koste de ansvarlige jobbet. Købet af Alexis Sanchez skal naturligvis også nævnes, men her må det nærmere tilskrives ekstra ordinært uheld, at chileneren ikke formåede at tage sine uomtvistelige kvaliteter med fra Arsenal videre over til United. Det var i sandhed en mærkværdig handel.

Chelsea har klart flest “flop køb”, og tilmed mange dyre af slagsen, herunder ikke mindst Kepa, Alvaro Morata, Timoue Bakayoko, Michy Batshuayi, Danny Drinkwater, Abdul Rahman Baba, Emerson og Davide Zappacosta. Disse 8 spillere kostede tilsammen over 330 millioner Euro, og har hver især vist sig uduelige i klubben. Især købet af Kepa, som på det tidspunkt var verdens dyreste målmand, bliver i dag anset som en af de værste handler, hvis ikke den værste handel overhovedet i Premier Leagues historie. Bevares der har været absurde handler igennem årene, men trods alt er de uheldige købere sluppet af med “synderne”, uden at lide alt for meget tab. Kigger man på Kepa, som på et tidspunkt tilmed var første keeper for Spanien, så forestiller jeg mig ikke at han kan sælges for meget over 20 millioner Euro her og nu, og således må Chelsea indkassere et tab på minimum 60 millioner Euro + at man intet har fået ud af ham i hans tid i klubben, hvor han i skrivende stund er markant anden keeper uden større udsigt til andet.

Det er bestemt også værd at nævne Danny Drinkwater (billede), der som 25 årig blev købt fra Leicester formedelst 38 millioner Euro. Han fordoblede sin løn fra de 45.000 Euro om ugen han tjente i Leicester, til de 90.000 Euro han med skiftet tjente i Chelsea. Et beløb der i skrivende stund er 120.000 pund, som dog deles mellem Chelsea og klubben han pt. er udlejet til, tyrkiske Kasimpasa. Drinkwater, der i dag er 31 år, og har en kontrakt med Chelsea som han forståeligt ikke ønsker at smutte fra til sommeren 22, har blot spillet 12 kampe i Premier League for “The Blues”, og når hans kontrakt udløber næste sommer kan han gå kvit og frit. Man forestiller sig ikke ligefrem at andre klubber vil investere så meget som en Euro i den efterhånden meget middelmådige spiller.

Handler som Drinkwater og Kepa er der for mange af simpelthen, for pengene er store, og der er ikke langt fra tanke til handling i de store klubber, som i stedet kan kigge misundeligt på spillere som Jadon Sancho, Erling Haaland og Declan Rice, der hver især ville pynte gevaldigt på Uniteds mandskab, eller Jan Oblak og Milan Skriniar, som omvendt ville forstærke Chelseas hold ufatteligt meget.

Min 100% subjektive rangering af de 6 klubbers ageren på transfermarkedet siden 15/16, inkluderet vundne titler, ind- og udgifter, flop- og topkøb m.v. er denne:

1. Manchester City
Har brugt flest penge af alle, men næsten alle køb, omend de har været i den dyrere ende, har været pletskud, og de få (Danilo) som de ikke kunne bruge, er hurtigt afhændet. Aktuelt er man ikke imponeret af hverken Mendy eller Jesus, men deciderede fejlkøb kan de ikke kategoriseres som. Heller ikke Ake kan siges at være et pletskud. Den tidligere Bournemouth stopper er ikke speciel høj, men er købt da han er fin i fødderne og tæller som englænder, da han spillede på Chelseas akademi i sine sidste ungdoms år. Beskedne 6 kampe er det indtil videre blevet til for hollænderen, der ganske givet mister sin plads i den hollandske EM trup med dette skifte, men omvendt bugner bankkontoen, og det er jo indimellem de valg fodboldspillere skal tage, om man bryder sig om det eller ej.

Manchester City er bogstavelig talt “loaded” med oliepenge, og kun Financial Fair Play regulationerne forhinder klubben i at investere alle klodens stjerner. I stedet har de handlet super fornuftigt ind, og kun i få tilfælde har de betalt virkelig høje priser, som f.eks. da de købte Kevin De Bruyne fra Wolsburg. Mange mente det var for mange penge, da belgieren var floppet i Chelsea, og godt nok havde spillet stærkt i Tyskland, men for en mindre klub. Man havde dog set rigtigt, og relativt hurtigt udviklede han sig til at være den i dag bedste spiller på sin position i verden. Også Ruben Dias var dyr, da han i sommers blev hentet i Benfica, og uden det helt store prangende CV undrede en del sig, for de penge som portugiseren kostede (68 millioner Euro), kunne man givetvis have købt Milan Skriniar eller Jose Gimenez for, dvs. etablerede topnavne. Men den nu 23 årige Dias er gået direkte ind i Citys centrale forsvar, og har styrket det fluks, efter at man kom skidt i gang med en dårlig Ake på holdet. Her og nu rangerer jeg Dias som en top 5 central forsvarsspiller på verdensplan, så et ekstremt scoop af City endnu engang, og forude venter igen et mesterskab + at nu må det da snart lykkedes at komme til tops i Champions League, og på den måde for alvor blive anerkendt som en storklub.

2. Liverpool
Med det enorme salg af Philipe Coutinho men også af Raheem Sterling, skrabede Liverpool lige over 200 millioner Euro sammen, og for disse penge har de mere eller mindre bygget deres nuværende hold op, dvs. holdet som både vandt Champions League og det forløsende mesterskab. Naturligvis kunne både Coutinho og/eller Sterling have pyntet på Liverpool holdet, men man havde ligesom “vredet” Coutinho grundigt da man solgte ham, og Sterling så ikke rigtigt ud til at kunne blive forløst på Liverpools mandskab, så at få så mange penge for de 2, må mildt sagt betragtes som et mesterværk. Mindst ligeså imponerende er det så at man går ud og henter relativt upåagtede navne som Mohamed Salah, Sadio Mane, Georgino Wijnaldum, Roberto Firmino, Alisson Becker og i særdeleshed Virgil van Dijk. Bevares sekstetten kostede tilsammen ikke mindre end 345 millioner Euro, og de aflønnes med omkring 55 millioner Euro årligt, men ikke desto mindre er det knap 50 millioner Euro mindre end hvad Manchester United f.eks. betalte for kvintetten Harry Maguire, Aaron Wan-Bissaka, Paul Pogba, Fred og Romelu Lukaku, og lønsummen er den samme. Man bør ikke være professor udi logisk fodboldtankegang for at pege på de 6 fra Liverpool fremfor de 5 fra Manchester United. Ikke fordi de 5 United spillere decideret er floppet i deres tid i klubben, men de har ikke bidraget til ret mange titler, hvorimod Liverpools 6 spillere i den grad har været afgørende faktorer i den hurtige opblussen, som indenfor kort tid kastede både en titel i Champions League og derefter Premier League.

Til gengæld har der også været mange fusere imellem de flotte indkøb, og det er det som gør at Liverpool må “nøjes” med 2 pladsen i mit “regnskab”. Spillere som Christian Benteke, Naby Keita, Ryan Brewster, Dominic Solanke, Kostas Tsimikas, Thiago Alcantara, Divock Origi (en enkelt stor præstation gør ingen til helte), Marko Grujic, Loris Karius, Xherdan Shaqiri og Takumi Minamino har med få undtagelser, ikke været deciderede flops, men omvendt har de bestemt heller ikke været gavnlige som breddespillere, hvilket i klubbens svære skadesperiode med Virgil van Dijk, Joe Gomez og Fabinho ude, betød at der simpelthen ikke var brugbare reserver. Klopp har ikke kunnet hvile folk som Andrew Robertson, Roberto Firmino, Mohamed Salah og/eller Sadio Mane, simpelthen fordi reserverne, mange af dem opremset her, simpelthen ikke var stærke nok. Det er bl.a. en af årsagerne til klubbens nærmest uhyggeligt hurtige fald fra toppen, som de vel dårligt nåede at nyede, førend katastrofe historierne flyver ind over klubben.

Man kan godt forestille sig at der bliver renset grundigt ud i truppen til sommer, hvor spillere som Mohamed Salah, Georgino Wijnaldum (gratis) og Roberto Firmino kan give lidt afkast på både salgs- og lønningssiden, således at Klopp, eller hvem der nu er træner (hyres han af det tyske fodboldforbund som afløser for Joachim Löw?), kan bygge et nyt hold op med udgangspunkt i en stærk grundstamme.

Vi får se 😉

3. Chelsea
Det vil være synd at pege på indkøbsstrategien som nogen styrke hos de blå fra London, for det er vel klubben med flest dårlige indkøb over de seneste år, men ikke desto mindre har det opnået et mesterskab i perioden + det løse, og det må man “løfte på hatten” for. Man har også været stærk til at sælge en Eden Hazard for et kæmpe beløb, og at hente Thiago Silva på en free transfer var et mesterstykke.

Det bliver næppe til større titler i indeværende sæson, men med et relativt ungt fundament bestående af interessante navne som Mason Mount, Ben Chilwell og Reece James kombineret med rutinerede Thiago Silva, Kurt Zouma og N`Golo Kante m.fl., så er en plads i top 4 bestemt opnåelig. Ikke mindst efter træner skiftet er der fremdrift i holdet, som investerede tungt sidste sommer, og bestemt ikke har fået valuta for de dyre indkøb af Timo Werner, Kai Havertz og Hakim Ziyich for slet ikke at tale om tidligere tiders nærmest utallige flops, som hver især har givet “ar på sjælen” og ondt i økonomien. Tidligere omtalte Kepa er selvsagt det ekstra ordinære skræmmeeksempel på miserabel scouting, men man bliver heller ikke imponeret når klubben ikke henter en topkeeper og/eller et par stærke folk til det centrale forsvar, hvor vel kun snart 37 årige Thiago Silva har høj klasse. Det er simpelthen ikke godt nok for en klub med Chelseas tårnhøje ambitioner, og man står tilbage et stort spørgsmålstegn om hvorfor man går ud og bruger over 120 millioner Euro på Havertz og Ziych, når man i forvejen har masser af spillere på samme niveau. Disse penge burde været gået til at købe en top keeper og en top forsvarsspiller.

4. Manchester United
Med det næsthøjeste forbrug på spillere, når ind- og udgifter er sammentalt, kan man bestemt ikke påstå at de engelske rekordmestre på nogen måde har imponeret, men der er trods alt kommet en række mindre trofæer ind, om end en klub som United selvsagt ikke skal lade sig nøde med Euro League og/eller et par Cup trofæer. Manchester United skal kun spekulere i mesterskaber og Champions League, og det har man ikke for alvor gjort siden Sir Alex Ferguson forlod klubben i 13.

Der er for alvor kun købt et eneste vaskeægte scoop ind de senere år, og det er Bruno Fernandes, der fra dag 1 har taget ikke kun klubben, men hele ligaen med storm. Desværre formår man ikke at passe på sin absolut vigtigste spiller, f.eks. at give ham tiltrængte pauser, så akkurat som man ser det i Tottenham med Kane, og i Liverpool med Salah, så blegner stjernerne hen, og bliver til ordinære spillere, simpelthen fordi de mentalt og fysisk er slidt op.

Der er bestemt også købt godt ind hvad angår Harry Maguire og Aaron Wan-Bissaka, men de har dælme også været dyrekøbte, hvilket desværre overstråler den reelle værdi de virkelig har for holdet. Omvendt er der også brugt en hel del penge på mildt sagt middelmådige spillere som Victor Lindelöf, Fred og Alex Telles, ligesom Antony Martial, Juan Mata og Nemanja Matic vel efterhånden tangerer at være ubrugelige, og gensalgsværdien for denne trio er bestemt ikke lovende.

Det samme kan man heller ikke påstå omkring David De Gea, der for år tilbage var blandt verdens bedste keepere, men i dag vel i bedste fald kan betegnes som en fin “Hylde 2” målmand. For ligesom at gnide “salt i såret”, belønnede man spanieren med en guldrandet kontrakt i efteråret 19, en kontrakt der er så flot, at han ikke bare er verdens højst lønnede keeper, men også Premier Leagues højst lønnede spiller overall. Han har en kontrakt der løber til sommeren 23, og det er næsten umuligt at se hvordan han kan sælges til en blot nogenlunde pris, og spørgsmålet er om han overhovedet ønsker at forlade Old Trafford, for den løn han pt. opretholder, kommer han ikke i nærheden af andre steder.

Lige præcis de alt for høje indkøbspriser kombineret med afsindige lønninger, er Manchester Unitedes helt store “akilleshæl”. I lang tid måtte klubben aflønne decideret dårlige spillere som Marcus Rojo og Phil Jones (han er der endnu!!) og pt. står man med navne som Paul Pogba, Antony Martial og Fred, der på ingen måde virker som spillere der kan føre klubben til storhed, men som hver især suger godt af kassen. Særdeles godt endda, hvilket fremgår af tidligere tabel.

Den nuværende trup er stærk nok til at blive nr. 2-3 i ligaen, men det vil være umuligt at dyste om de primære titler foreløbig, med mindre der sker en revolution på både trænerpositionen og i spillertruppen.

5. Arsenal
Det er efterhånden meget lang tid siden, at man for alvor regnede “The Gunners” for en af de store klubber i engelsk fodbold. Seneste mesterskab er tilbage i 03/04 sæsonen, og man skifter trænere og spillere, som mange mennesker skifter underbukser. Gang på gang købes der frygteligt ind, og ofte til skyhøje priser, og selvom man i Mikel Arteta har en potentielt interessant træner, tror ingen vel for alvor på at det nuværende Arsenal hold kan nå i nærheden af noget som helst mange år frem.

De bedste spillere er oppe i alderen, og selvom man lige har brændt sig på Mesut Özil, smider man ekstreme lønninger efter andre ældre spillere som Willian og kaptajnen Pierre-Emerick Aubameyang, ligesom man nærmest har rekord i elendige transfers.

For at komme i nærheden af et mesterskab vil jeg påstå at hele truppen skal udskiftes. Måske man kan beholde den indtil videre fint spillende nyerhvervelse Kieran Tierney og den egenavlede Bukayo Saka, men resten skal ud – desto før – desto bedre, og da det selvsagt ikke kan lade sig gøre, tiltror jeg ikke Arsenal nogen former for succes i mange mange år fremover.

Trist!

6. Tottenham
Hvis Arsenal efterhånden er en vittighed når talen falder på store titler, så bør man slet ikke omtale Tottenham i samme sætning som “et engelsk storhold”. Sidst de vandt mesterskabet var undertegnede minus 6 år, og når man som jeg er 53 år, må man nøgternt konstatere at det godt nok er lang tid siden der for alvor har været fest i den del af London.

Man kan sige at økonomisk glimrer de, og deres gennemsnitsplaceringer er virkelig imponerende, men i sidste ende gælder det altså ikke om at blive nr. 2 eller nå til en finale – det gælder om at vinde. Taberne gider ingen huske, og det er det som er Tottenhams største problem.

Man har igennem årene solgt verdensklasse navne som Luka Modric, Gareth Bale og Kyle Walker, men bortset fra Son Heung-Min, har man købt middelmådigt ind, og kigger man på det nuværende hold, finder man bestemt en række solide navne, men man bliver altså ikke engelsk mester med spillere som Tanguy N`dombele, Pierre-Emile Højbjerg, Lucas Moura, Erik Lamela og/eller Serge Aurier m.fl. Det er spillere der kan være med omkring placeringerne 5-10, men ikke spillere der bør være i nærheden af en start 11èr på et potentielt titelaspirerende mandskab.

Tottenham skal efterhånden passe på at klubber som Leicester, Wolverhampton og Everton ikke overgår dem rent sportsligt, og mister man holdets eneste reelle superstjerne Harry Kane, er gode råd dyre for selv den dygtigste ledelse og den dygtigste manager.

Fremtiden ser ikke lys ud for Spurs, selvom de har et flot stadion, en stærk leder i Levy og engelsk fodbolds bedste angriber. Men resten – i guder!

DET KOMMENDE TRANSFERMARKED
Nu nærmer der sig endnu et transfermarked, og med al respekt for kineservirussens hærgen i verdensøkonomien, så tiltror jeg bestemt de 6 store “englændere” chancen for på ny at manifestere deres kunnen på markedet. Især navne som Jan Oblak, Erling Haaland, Jadon Sancho, Jose Gimenez, Milan Skriniar, Lautaro Martinez og David Alaba m.fl., er spillere som klubberne i England savler over blot ved tanken, og med spanske klubbers økonomiske deroute in mente, i særdeleshed Barcelonas, så vil jeg tro at hovedparten af verdenseliten mere og mere skæver til Premier League, hvor lønningerne er astronomiske, og den sportslige balance begynder at tippe over til.

Vi kan dog kun vente og se tiden an, men spændende bliver det helt sikkert.

Tak fordi du læste med, det er ikke til at sige om du er blevet klogere, eller mere vidende om pengene i engelsk topfodbold, men denne artikel burde som minimum give stof til eftertanke, samt ikke mindst give anledning til nogle solide debatter 😉

Torben Aakjær
KBH-DK
12.03.21