STERN DES SÜDENS – NATÜRLICH FC BAYERN MÜNCHEN!!

Hvert land har naturligvis sin (fodbold) stolthed på mange parametre, og ikke mindst de store landes hovedstæder prydes af en eller flere af de største fodboldklubber som ofte er indblandet i Mesterskabskampen og de store kampe ude i Europa, hvilket illustreres af PSG i Frankrig, Chelsea i England, Real Madrid i Spanien, AS Roma i Italien (til dels) ja også hvis vi går med helt små sko – FCK i vores egen lille andedam. Men indimellem – og nogle steder ganske ofte – ja faktisk ganske hyppigt, forekommer der divergenser – eller oversat til forståeligt Dansk – man ser provinsklubber rejse sig fra mulden og blive det pågældende lands største klub – nogle i kortere perioder, enkelte kun i glimt – men enkelte består i årtier og vedbliver med at bringe uorden i det pågældende lands fodboldopfattelse, og her må man uden sammenligning sige at FC Bayern München, en klub der er placeret knap 600 km. syd for Tysklands hovedstad Berlin og er beliggende i en by som alt efter hvem der foretager udregningen blot er den 3-4 største by i Europas mest folkerige nation, langt efter stor metropolerne Berlin og Hamburg og i indædt fight med Köln om at indtage 3 pladsen!

Der bor omkring 1,5 millioner mennesker i München, mens der i selve delstaten Bayern bor knap 14 millioner mennesker, men med byer som bl.a. Nürnberg og Würzburg indregnet, må man også sige at netop den delstat har et par virkelige storbyer, omend man oppe nordpå, hvor rigssproget primært tales, oftest tænker “bønder” og “landsbytosser”

om det sære bjergfolk nede sydpå, men det er en helt anden historie, som man jo just nu ser udspille sig i et lignende scenarie dog i mindre målestok hjemme i Danmark 😉

Siger man byen München og delstaten Bayern kommer man uvilkårligt, hvis man har fulgt lidt med i sine historietimer, til at tænke på en af de største komponister verden endnu har set, nemlig Richard Strauss som stillede træskoene kort tid efter at hans land havde tabt en større krig i 40èrne, og hvis man kender en smule til sygdomsnavne har mange sikkert også hørt om den ganske forfærdelige alzheimer og netop ordet stammer fra en tidligere læge Dr. Alois Alzheimer som også stammer fra området. For ligesom at slutte denne kulturelle disputs af så kender vi jo alle tøjmærket Levi`s – og selvom de fleste lever i den vildfarelse af at det må da være ærke Amerikansk, så var det nu ærketyske Levi Strauss som efter han godt nok flyttede til Amerika, der startede hele showet.

Således beriget med historiske facts og historier hopper jeg tilbage i den verden læsere af denne blog, incl. undertegnede, nu nok kender mest til, nemlig fodboldens, og heller ikke her behøves det sydligt beliggende bjergområde stå tilbage for mange andre, idet mange store Tyske fodboldnavne er født der, heriblandt den største af dem alle “Der Kaiser” Franz Beckenbauer der kom til verden samme år 2 Verdenskrig stoppede, og i årene derefter demonstrerede så unikke skills i sin barndomsklub SC 1906 München at områdets storebror FC Bayern München ikke kunne undgå at bemærke det, og efter et par års

tovtrækkeri fik storklubben omsider hevet lille Franz over på deres side da han netop havde rundet 13 år, og herefter gik det stærkt, og selv den mest tungnemme læser kender sikkert til hovedparten af “Der Kaisers” meritter som udover ufattelig mange titler på klub- og landsholdsplan (EM i 72, VM i 74 og CHL/EC i 74, 75 og 76 blot for at nævne de største!) også inkluderede talrige individuelle hædersbevisninger, ikke mindst da han 4 gange blev udnævnt til sit lands bedste fodboldspiller og naturligvis de 2 gange, henholdsvis i 72 og 76 da han fik overrakt Ballon dÒr. Senere hen har Tysklands nok mest berømte mand (ja Merkel er kvinde selvom det i visse kredse betvivles – men det er en helt anden historie.. 😉 ) siddet på utallige store poster både i landsholds sammenhæng hvor han var coach for Tysklands Verdensmestre i 1990 men også i sin klub Bayern M, hvor han i en længere periode var klubbens Præsident. Den dag i dag, hvor “Der Kaiser” efterhånden er tæt på de 70 år, har han naturligvis stadigvæk en betydelig del at skulle have sagt i netop Bayern München, omend han dog ikke formelt længere er ved magten i klubben, men i lighed med notabiliteter som Bobby Charlton i Manchester United, den nu afdøde Alfredo De Stefano i Real Madrid og ja den i denne sammenhæng unge Totti i Roma, så lytter man naturligvis altid efter når sådanne kapaciteter åbner munden. Samtidig har “Der Kaiser” en særdeles skarp tone i BILD hvor han ikke er bange for at gå i rette med alt mellem himmel og jord i- og uden for Bayern München, så som spiller, leder, træner og selv bolddreng i den klub kan man aldrig vide sig sikker for hvornår den mægtige mand brøler!

VINDERE TÆNKER KUN PÅ AT VINDE – VINDE – VINDE!!!!

Og det bringer mig tilbage på sporet – for i en så stor og mægtig klub som Bayern München som vel kun kan tåle at blive sammenlignet med klubnavne som FC Barcelona, Real Madrid og Manchester United på verdensplan, er der ikke overraskende et helt ekstremt pres og fokus på alt hvad der foregår i klubben, og når man fejler, hvilket man i Bayern M målestok gør når man ikke HVER GANG står øverst på sejrs podiet, så bliver der ballade!

Aktuelt tabte den store klub jo de 2 netop afviklede semifinaler mod Barca, og selvom hjemmekampen ganske vist blev vundet 3-2 illustrerede helheden af kampene ganske tydeligt relativ stor forskel på niveauet. Barca fremstod, selv med en keeper på betydeligt lavere niveau end Sydtyskernes, langt mere helstøbt, og selvom man som udgangspunkt vil placere den Tyske Verdensmester Jerome Boateng pænt foran Pique i en rangorden over

centrale forsvarsspillere, var der simpelthen for store udsving i det Tyske forsvar. Nuvel man står overfor Verdens pt. bedste angrebs trio i form af Suarez, Neymar og eminente Messi, men måske netop derfor er der ingen grund til direkte at fremstå naive og begå opdæknings- og placeringsfejl på et niveau så man selv i den hjemlige Suppedas kunne fryde sig – ja ok alt er relativt, og lige her lod jeg mig måske rive med, så jeg forsøger at komme tilbage på sporet – men tror- og håber i forstår meningen!

Bayern var uden i hvert fald 3 nøglespillere i de 2 opgør, nemlig Ribery, Robben og den unge venstre back Alaba, og naturligvis er det alvorlige handicap på det her niveau, ikke mindst set i lyset af at det ikke just er på de pladser man er bedst ekstra besat hos Tyskerne. Med al respekt for de spillere som var indsat som substitutter var de ikke på niveau med førstevalgene, og den slags gør man selvsagt ikke ustraffet mod et på mange måder modbydeligt hold som Barca, som efter en kortere nedgangsperiode (igen er alt relativt..!) igen er på vej frem i mega tempo, ikke mindst efter at stjernen over dem alle, Messi, igen har fundet formen, efter sigende efter at han har besøgt en kendt diætist i Venedig og så skal man heller ikke glemme hans 2 makkere, Suarez som nu er blevet en udpræget assistkonge og Neymar der bare bliver bedre og bedre. Læg hertil en gennemrutineret akse ned igennem holdet med Iniesta, Busquets og Pique og man kommer frem til et fantastisk hold og den måske kommende CHL vinder, men nu handler denne fortælling slet ikke om den Catalonske stolthed, men derimod om den Bayerske ditto, og i en klub med den historie, økonomi og selvforståelse som Bayerns, samler man altså ikke på 2 pladser, og lige præcis sidste års ydmygelser og nu igen en deroute i semifinalerne kan betyde et farvel til Pep, som vel ikke rigtig kan siges at have udviklet holdet til en vinder, idet for mange afgørende kampe simpelthen er blevet tabt både på hjemgrund men så sandelig i den for klubben markant vigtigste turnering, CHL, en

turnering som man rent faktisk var forsvarende Mester i, da man tilbage medio 2014 ansatte Pep, og mange i- og uden for Bayern M, forventede egentlig kun at det skulle blive en formsag at gentage triumfen i sæsonen 13-14, men Pep og hans udvalgte fejlede på grusommeste vis i semifinalen mod Real Madrid og tabte sammenlagt uhørt pinlige 0-5!

Det nærmest obligatoriske Mesterskab kom i hus og sikkert også pokaltitlen, men den slags betragter man som selvfølgeligheder på de breddegrader og man begyndte mere at omtale den måske lidt for naive tankegang – ja nogen vil nærmest sige pladder romantiske, som Pep til tider kunne have til fodbolden. Igen er vi ikke nede på Kasper Hjulmand, Erik Rasmussen og Thomas Frank stadie, hvor fredagens træninger måske mere handler om hvem der hurtigst kan puste nogle balloner

op, men ift.det store og ofte ikke så nuancerede billede var de første sprækker kommet i Verdens efter sigende højst lønnede træners renome, og sæsonen 14-15 skulle derfor være sæsonen hvor alle fejl og tvivl skulle fjernes – effektivt og gerne med stil! MEN – meeen det er så langt fra sket – det Tyske Mesterskab er naturligvis hjemme efter et sjældent set kedeligt Bundesliga forår men så tabte man pludselig til Dortmunds alternative gutter – godt nok efter en straffesparkskonkurrence som onde tunger påstår var fingeret, men alligevel sveg det en anelse i stolthedens sår, og alle kræfter blev herefter lagt på at blive klar til det som det egentlig alene drejede sig om – nemlig at genvinde pladsen øverst på fodboldtronen i Europa via sejr i Berlin i CHL i juni!

Gruppespillet blev en ekspeditionssag med 5 ud af 6 sejre, heriblandt groteske 7-1 i Rom over de lokale helte, og med 7-0 samlet kylede man en flok uorganiserede Ukrainere fra Donetsk ud af det fine selskab og så var man pludselig fremme i kvartfinalerne hvor overkommelige Porto ventede, og efter forsmædelige 1-3 i Portugal vendte man det hele hjemme på Allianz Arena og tævede modstanderen 6-1 og så var man som vanligt på plads i semifinalerne hvor modstanderen så pludselig ikke var så morsom mere, idet Barcelona stod klar til at udspille de stolte Tyskere!

ELEMENTÆRE FEJL AFGJORDE (MÅSKE?) SEMIFINALERNE!

Som det er de fleste bekendt tabte Bayern klart mod Barcelona, og selv ikke en fin halvleg på hjemmebane kan redde helhedsintrykket af uorganiseret forsvarsspil, tamme midtbane folk og en til tider stresset træner på sidelinien, en træner som simpelthen valgte at holde en mildt sagt skidt spillende Rafinha på banen i samfulde minutter, en træner som ikke ændrede på den offensive del af hans hold ved f.eks. at indsætte skarpretteren Götze, som godt nok ikke er i sit livs form, men som dog har rutine i at blive skiftet ind og afgøre kampe, men den lille tekniker kom alt for sent ind og da var slaget allerede tabt. Endvidere kunne man have skiftet en tung Schweini ud med Martinez og man kunne have sat kaptajn

Lahm ned på den højreback hvor han egentlig var bedst under VM istedet for den elendige Rafinha! Herudover ville en træner med tilstrækkeligt overblik nok også have sørget for at den centrale forsvarsduo ikke lå så højt oppe som tilfældet var ved flere af semifinalernes scoringer, hvilket åbenlyst er selvmord når man har 3 små modbydelige hurtigsprintere overfor sig og når ens backer ikke ligefrem kan rangeres som top-5 spillere på deres respektive pladser!

Nu er sæsonen slut for Bayern München, tilbage resterer et par træningskampe i den hjemlige Liga og herefter sendes spillere og ledere på en velfortjent ferie, men mens de er bortrejst står tiden jo ikke stille og da slet ikke i en klub som Bayern M og i et land som Tyskland, der ikke er sat i Verden for at producere tabere, hvorfor man må formode at der kan ske et og andet – nok alvorligt – i den kommende tid.

FARVEL PEP OG TAK FOR IKKE RET MEGET….!!

Min personlige mening er at man i Bayerns ledelse bør tage konsekvensen af de sidste sæsoners forsmædelige nederlag i semifinalerne og den manglende udvikling på holdet, og sende Pep på porten. Med i lommen får han givetvis en “mindre” aftrædelsesgodtgørelse som et plaster på såret, så med mindre hans stolthed for alvor flænses, overlever den sympatiske mand nok det hele, og mon ikke nye eventyr i måske Paris eller Manchester eller et helt tredje sted venter forrude og måske efter et velfortjent sabbat år – jeg tror det!

Men hvis man fyrer Pep hvem skal man så gå efter – ja der er jo ikke sindsygt meget at vælge imellem, og navne som Mourinho, Louis van Gaal og Louis Enrique sidder sikkert i deres sadler og er givetvis heller ikke synderligt interesseret i at skifte deres nuværende arbejdsgivere ud med Bayern, der med al respekt for Bundesligaen, ikke just til daglig har så forfærdelig meget modstand og energi i deres kampe som tilfældet er i henholdsvis Premier League og La Liga.

MEN HVEM SÅ?

Hvem er så ledig på markedet – ja det er jo Jürgen Klopp indenfor kort tid, og naturligvis kan den flamboyante og indimellem alternativt tænkende vildmand være et glimrende

emne til cheftræner posten på Säbener Strasse i München! Klopp har præsteret over al forventning i Dortmund, han er Tysker og helt sikkert et billigere alternativ end Pep, selvom lige præcis det nok ikke har den store betydning.

Endnu er der officielt ingen klubber der har lagt billet ind på den i Stuttgart fødte Klopp, men man kan godt forestille sig at klubber som Manchester City, når de efter sæsonen får strittet deres træner ud, vil komme på banen med et måske uimodståeligt tilbud. Ligeledes kan man i klubber som Liverpool, PSG og måske endda Real Madrid tænke i de baner. Ja der er vel også klubber i Italien, med undtagelse af Juve, som kan se det smarte i at hyre Klopp, så han kommer givetvis ikke til at gå arbejdsløs ret længe.

Men er han så den rette mand for Bayern – tjaa både og – der kan ikke herske tvivl om at hans smittende entusiasme, spilfilosofi og energi kan sætte gang i de til tider noget konservative Sydtyskere, men ligesom han efter sigende tilbage for små 8 år siden blev vejet og fundet for alternativ i HSV (det var nok dumt gjort..!) så kunne man med al rimelig logik forstille sig at hans flagrende stil ikke just var egnet til Allianz Arena, og spørgsmålet er vel egentlig også om Klopp nøgternt opstillet kan kategoriseres som en decideret vindertræner eller om han for ofte, og på bekostning af resultatet – ind imellem, simpelthen er for loyal overfor sit koncept som vel efterhånden er regnet ud af de helt store drenge. Men uanset hvad så er Klopp naturligvis et muligt emne, men hvis ham så

hvem – ja hvad med f.eks. Ronald Koeman der aktuelt huserer i Southampton, Frank De Boer der vel efterhånden er ved at få siddesår i Ajax Amsterdam eller Carlo Ancelotti der givetvis får sparket såfremt Real Madrid ryger ud til Juve eller i hvert fald hvis de taber til Barca i en finale! Det er 3 yderst spændende træner typer – omend forskellige, men der hersker ingen tvivl om at i hvert til fældet de 2 nævnte Hollændere, begge udprægede vindertyper som aktive, kunne være interessante navne i spidsen for det Tyske lokomotiv, men spørgsmålet er om de simpelthen er for “grønne” endnu til at varetage et så stort embede?

Frank De Boer`s trænererfaring begrænser sig indtil videre til lidt ungdomshalløj i Ajax, kegleflytter for det Hollandske A landshold i skyggen af mere prominente navne og siden 2010 som cheftræner for Ajax, med hvem han efterhånden har vundet et utal af Mesterskaber i en mildt sagt ikke særlig kompetetiv Liga. Med det in mende kan det blive svært at hoppe direkte til en af Verdens top 4 klubber, men hvorfor ikke – De Boer havde en imponerende karriere som spiller, han er midt i 40èrne og skal under alle omstændigheder rykke teltpælene op nu hvis han for alvor har ambitioner med sin træner karriere – så bestemt en spændende mulighed.

Hans noget ældre landsmand, Ronald Koeman, havde en om muligt endnu flottere aktiv karriere, hvor de fleste vel især husker hans knald hårde spark, ikke mindst det som førte

til kampens eneste scoring tilbage i 92 hvor hans projektil afgjorde finalen i Europa Cup for Mesterhold, den nuværende CHL, med 1-0 til Barcelona vs Sampdoria. Efter hans aktive karriere har han været vidt omkring som træner, hvor han i lighed med De Boer, startede kegleflytter for Holland og dernæst drog ud i den store verden og sidenhen har besat trænerposter i Spanien, Holland og aktuelt England, hvor han står i spidsen for opportunistiske Southampton, med hvem han givetvis ikke vinder mange titler, men så i hvert fald skaffer sig vigtig erfaring i en stærk Liga, hvilket markant giver ham en fordel fremfor De Boer og den hårdføre Koeman har i vide kredse også et mere hårdført ry for og lige det aspekt kan de retlinede Tyskere godt lide – som bekendt.. Men igen han er Hollænder – er det et minus – hmm.. – måske, men LVG gjorde det jo meget godt!

Problemet for De Boer og Koeman, udover at de er fra det glade Tulipanland (!), er nok at de ikke for alvor har prøvet at stå i spidsen for klubber på det ypperste niveau og ej heller, i lighed med Klopp, har vundet det ypperste af det ypperste, og den slags både efterstræbes og søges i toppen af poppen – heriblandt Bayern München!

Den sidste og måske bedste mulighed er Carlo Ancelotti – manden der om nogen ved hvordan man skaffer titler, og ikke kun den Nationale af slagsen. Carlo som er lidt ældre end Koeman, har, udover en imponerende aktiv karriere i de største Italienske klubber

(dengang Serie A var den bedste i Verden), som Manager stået i spidsen for kæmpe klubber som Juve, Milan, Roma, PSG, Chelsea og aktuelt Real Madrid og han har rent faktisk vundet lige så mange Champions League titler som han har vundet Nationale Mesterskaber – nemlig 3 hver, for disse klubber. Herudover har han vundet VM for klubhold et par gange og tonsvis af mindre pokaler. Manden er næsten garant for at nå langt – rigtigt langt i CHL, han er Italiener uden at være gennemført kynisk, han udstråler ro, stil og karisma og han har været vandt til at håndtere de allerstørste egoer på fodboldbanen i sin vej igennem de Europæiske topklubber!

Men nu er Ancelotti jo slet ikke ledig på markedet – meget afhænger af hvorvidt han ryger på porten i Madrid – og så er det jo heller ikke sikkert at han tiltrækkes voldsomt af Bundesligaen som med al respekt ikke er den mest ophidsende at spille i til dagligt, og med mindre modstanderne hedder Wolfsburg, Leverkusen, Dortmund eller Schalke 04 +/- et par stykker til, så er det godt nok næsten på SønderjyskE/Hobro/Vestsjællands niveau at starte privatflyet og tøffe ud til perifære adresser i Paderborn, Augsburg og Mainz, så det aspekt er i allerhøjeste grad noget er skal medtages i den samlede ligning, og måske en af årsagerne til at Bayern knækker i disse år når de når helt frem i CHL – de har simpelthen kedet sig i søvn i den hjemlige BL og har derfor alt for svært ved for alvor at komme op i gear når modstanderne pludselig kommer fra noget finere adresser i Europa!

HVORDAN SKAL MAN SÅ SAMMENSÆTTE DEN KOMMENDE SPILLERTRUP?

Bayern er jo, hvis man ser bort fra umulige Barcelona i den henseende, de top top klub som er bedst hvad angår kombinationen af stjerner og egen producerede spillere – aktuelt et mulehår foran f.eks. Manchester United og langt foran sammenlignelige klubber som Real Madrid, Juventus og Chelsea blot for at nævne de helt store drenge, men samtidig er man heller ikke så naiv at fastholde den ideologi hvis man ikke i perioder kan fremavle de helt store navne som man i tidens løb vitterlig har præsteret som det illustreres ved spillere som Franz Beckenbauer, Sepp Maier, Klaus Augenthaler, Phillip Lahm, Bastian Schweinsteiger og Thomas Müller, blot for at nævne nogle af de mest prominente af slagsen og navne som alle har vundet bl.a. VM for Tyskland på et eller andet tidspunkt i deres karriere. Aktuelt inde omkring startopstillingen har klubben førnævnte trio Müller, Lahm og Schweini men også Østrigeren Alaba har været i U afdelingen og ligeledes tæller den ofte skadede Holger Badstuber med i kategorien “homemade”. Herudover har man hentet store udenlandske stjernenavne som Lewandowski, Alonso, Dante, Robben, Ribery og Thiago samt Tyskerne Neuer, Götze og Boateng og det er disse spillere, med få undtagelser der de seneste år under først succestræneren Heynckes og de seneste par sæsoner Pep, har udgjort holdets stamme.

En del af dem har rundet de magiske 30 år, herunder Ribery (32), Robben (31), Schweini (30), Dante (31) og Xabi Alonso (33) og især de 4 førstnævnte har været plaget af lidt for mange og langvarige skader til at det er holdbart på det her niveau. Ydermere virker i hvert til fældet Ribery totalt udbrændt efter at han i 2013 missede den i hans egen optik store chance for at blive kåret til Verdens bedste spiller. Siden da har han spillet på noget der minder om automatpilot, og han bør naturligvis skibbes ud til sommer.

UD AF VAGTEN!
Franck Ribery, Arjen Robben (afhænger af træneren), Bastian Schweinsteiger (har nok størst chance for trods alt at blive pga. klubtilhørsforholdet og har måske stadig en del at byde ind med!), Dante, Rafinha, Pizarro, Holger Badstuber (hvis skadeshyppigheden fortsætter) og Mario Götze. Herudover bør man vel også skille sig af med de 2 95ère Julian Green (pt. udlejet til HSV) og Pierre Emile-Højbjerg (pt. udlejet til Augsburg) samt fejlkøbet Jan Kirchhoff (pt. udlejet til Schalke 04). Det siger mere om Bayern end det gør om sidstnævnte trio at de tilsammen næsten har opnået 30 BL kampe for den store klub, og på sigt skal man naturligvis sigte højere til

startformationen. Green og Højbjerg er bestemt fine spillere, men slet slet ikke folk der hverken nu eller på sigt kan tilføje en top top klub noget som helst, og de bør således, ikke mindst for deres egen karrieres skyld, skynde sig at komme videre!

I modsætning Kirchhoff, Green og Højbjerg, så er Robben, Schweini og for så vidt også Badstuber spillere der helt bestemt kan præstere på ypperste niveau, men Robben er begyndt at rende ind i fordums skader, virker mæt og er vel heller ikke den samme Robben som han bare var for 2 år siden. Han havde et enestående VM hvor han måske var slutrundens bedste spiller, men sidenhen har det ikke været den store fest for ham og alderen går ikke den rigtige vej. Schweini er de seneste 10 år blevet et ikon i klub og for det Tyske landshold- og med rette. På sine bedste dage var han i top 3 på den centrale midtbane, men alder, slid, skader og mæthed virker som om de har sat sig på sidebenene af den trætte mand og det kunne ligne en retræte med format hvis han smutter til sommer. Jeg tror dog det er tvivlsomt at man slipper ham – men i holdets interesse finder jeg det relevant. Hvad angår de 2 Brassere Dante og Rafinha, er sagen egentlig soleklar – duer ikke – UD – heraus – det er simpelthen ikke spillere der skal være i en klub som Bayern M hvis de vil vinde CHL og da slet ikke i en startformation som de begge har været i længere tid, især Rafinha.

Pizarro runder snart 37 år og er naturligvis også færdig i klubben men sagen er lidt anderledes omkring Badstuber, der udover at være et produkt fra egen U afdeling, tillige er yderst populær på Allianz Arena, men for mange og for langvarige skader har efterhånden besværliggjort hans karriere så meget at det er svært at se en reel fremtid for den venstre benede forsvarsspiller hos Bayern – men igen – selv på det her niveau kan følelser få en betydning! Til sidst er der problembarnet Götze – den Tyske helt fra sommeren 14 i Brasilien, men en spiller der slet slet ikke har udfoldet sig på ekstra ordinært højt niveau i hans tid i Bayern og slet ikke den potentielle topspiller han var i Dortmund. Bevares han er stadig en super dygtig spiller, men han er en af de få der kan indbringe en rimelig sum penge ved salg og samtidig hiver han sikkert også en acceptabel hyre, så hvorfor spilde tiden mere på ham – han må videre i systemet og bejlere er der nok af!

HVEM SKAL MAN SÅ KØBE?
Når der skal skibbes så mange spillere ud + muligvis træneren, skal der selvsagt købes meget og dyrt ind – og både navnet og pengepungen er i fin stand hos Bayern, så det er bestemt muligt at købe ind fra øverste hylde, selvom vi nok ikke ser folk som Messi og Ronaldo på de breddegrader, men der er andre spændende emner som jeg herunder vil gennemgå.

Topnavnet må helt sikkert ved Marco Reus som jo som bekendt spiller for det nogen med slet ironi vil kalde Bayern Münchens satellitklub, Dortmund, og såfremt Klopp ansættes, bør det kun blive en formalitet at få hans underskrift. Men selv hvis dette ikke sker, må Bayern være kæmpe favorit til at købe Reus, også selvom han for nylig har forlænget kontrakten, men det plejer som oftest at betyde at et storsalg er under opsejling, således at den sælgende klub kan få maksimalt med Euro i kassen og for 3-400 millioner dk.kr. burde han være opnåelig. Eneste minus for den super dygtige spiller er hans hyppige skader, der også ødelagde hans deltagelse i sidste VM, men kan man få bugt med disse har man en af Verdens 2-3 bedste kantspillere i en fin alder!

Eden Hazard kunne også være et emne – måske lige vovet nok, og han bliver med sikkerhed dyr – uhyggelig dyr, såfremt man skal lokke ham væk fra Chelsea og ikke mindst med Real Madrid som bejler i skyggen, men Reus og Hazard som erstatninger for Robben og Ribery ville være ganske udemærket – for nu at lyde beskeden! Lad os tippe det bliver ved drømmen – så et mere realistisk emne kunne være Antoine Griezmann som til daglig

slår sine folder i Atletico Madrid, men som helt sikkert godt kunne tænkes at ville vinde de store titler, og i lighed med Reus i Dortmund, er det nok ikke i Madrids næststørste klub at disse erobres. Griezmann der som bekendt er Franskmand dækker flere af de offensive pladser, primært som venstre kant eller offensiv midt/angriber. Han er venstre benet og ville være et oplagt valg på den ene kant! Et slag på tasken ville være en købspris på 240-250 millioner dk.kr., således et greb i lommen for Rummenigge og CO.

På den centrale midtbane som makker med Thiago Alcantera ville en mand som Arturo Vidal være oplagt. Han kan løbe solen sort og kender BL fra sin tid i Leverkusen, og med mindre hand vinder CHL i denne sæson med Juve, opnår han nok ikke meget mere i Torino end han allerede har gjort. Han havde et

mellemgodt VM i Brasilien pga. skader, men virker som om han er ved at være tilbage på det niveau hvor klubber som Manchester United og Real Madrid kiggede på ham og smides der 250 millioner dk.kr. på disken er han Bayern mand! En stærk 8èr til at supplere Thiago – super valg!

Hvis ikke Vidal så måske Marco Verratti der vel efterhånden trænger til noget mere spændende modstand end hvad han og PSG møder i den hjemlige række og da PSG ikke just ligner en fremtidens CHL mester, er det vel tid til at trække stikket og komme videre – højere op i niveau for playmakeren og den hårdtarbejdende Veratti, der af mange, især udenfor

Italien (!) spås som en kommende “Pirlo”. For at nærme sig Pirlos niveau kræver det helt sikkert et step op på klubrangstigen og Bayern kunne være den rette klub for den lille mand med de åbenlyse evner!

Et alternativ kunne være Dortmunds Gundogan, men umiddelbart må de nævnte stå foran ham, og Gundogan kan måske også være svær at indplacere på Bayerns hold sådan som de tænkes at ville spille!

I forsvaret skal der helt bestemt også nye folk ind, og et spændende emne kunne være Valencias centrale forsvarsstyrmand Nicolas Otamendi som er en hård hund der dækker begge de centrale forsvarspositioner og endvidere kan spille på højre backen. Hans hovedspil er ikke han speciale, men med Boateng som mulig makker burde det ikke blive et problem. Herudover råder Bayern over relativt nytilkomne Benatia, så denne trio burde kunne være på højt nok niveau til at rydde op foran Verdens bedste keeper. Beholder man så Badstuber har man 4 mand til de 2 centrale forsvarspositioner – ideelt! Otamendi kunne koste omkring 150 mill. dk.kr.

Et interessant køb kunne være Chelseas hårdføre Branislav Ivanovic, en spiller der dækker de centrale forsvarspositioner men i aller højeste grad også højre backen som er et åbenlyst svagt punkt hos Bayern så længe i hvert fald Lahm ikke er placeret der. Ivanovic har været snar 8 år hos Chelsea og kunne måske have lyst til at prøve noget nyt, han er 31 år, stadig hurtig og har kun 1 år tilbage af kontrakten så prisen er ikke alverden.

Helt fremme er Bayern uhyre stærkt besat med polakken Lewandowski, men hvis man ser bort fra Müller, har man reelt ingen konkurrenter til ham, og det er selvsagt langt fra godt nok. Muligheder er der nok af, spørgsmålet er så blot om de kan købes og om de er gode nok/passer ind i stilen. I tilfældig rækkefølge kan man nævne Karim Benzema, Edison Cavani, Alexandre Lacazette og vel egentlig også Gonzalo Higuain. Personligt mener jeg

der er størst sandsynlighed for den yngste af de nævnte, Franskmanden Lacazette som er 23 år og i 32 kampe indtil videre har bombet imponerende 27 mål ind i den Franske Lique One for sin klub O Lyon. Bevares Lique One er ikke så stærk som Bundesligaen, men umiddelbart er han heller ikke tiltænkt en startplads – den sidder Lewandowski sikkert på, og han kunne således sagtens “gå i lære” i en sæsons tid og så måske på sigt erstatte/danne makkerpar med Polakken.

 

EN KOMMENDE IDEALOPSTILLING OG ØVRIGE SPILLERE
Hvordan kunne den kommende sæsons optimale startopstilling se ud – tjaa her gør jeg et forsøg: Manuel Neuer – Phillip Lahm, Jerome Boateng, Nicolas Otamendi, David Alaba – Marco Verratti – Marco Reus, Thiago Alcantera, Antoine Griezmann – Thomas Müller – Robert Lewandowski.

Skyggeholdet (ikke decideret med kanter): Pepe Reyna – Mitchell Weiser, Holger Badstuber, Medhi Benatia, Juan Barnat – Javi Martinez – Bastian Schweinsteiger, Xabi Alonso, Sebastian Rode – Ilkay Gundogan – Alexandre Lacazette.

Unge egen avls emner: Gianluca Gaudino (96) / central midtbane, Sinan Kurt (96) / venstre kant, Lucas Scholl (96) / offensiv midtbane, Nicola Della Schiava (97) / central forsvar og Dominik Martinovic (97) / angriber.

Øvrige muligheder: Ivanovic, Vidal og Benzema.

OVERBLIK

UD:
Robben – kan sælges for 200 mill. dk.kr.
Ribery – kan sælges for 100 mill. dk.kr.
Schweinsteiger – kan sælges for 200 mill. dk.kr
Rafinha – kan sælges for 60 mill. dk.kr.
Dante – kan sælges for 50 mill. dk.kr.
Pizarro – free transfer
Green – kan sælges for 20 mill. dk.kr.
Højbjerg – kan sælges for 40 mill. dk.kr.
Kirchhoff – kan sælges for 15 mill. dk.kr.
Götze – kan sælges for 350 mill. dk.kr.
Ialt: 1,035 milliard dk.kr.

IND:
Otamendi – kan købes for 150 mill. dk.kr.
Veratti – kan købes for 300 mill. dk.kr.
Reus – kan købes for 350 mill. dk.kr.
Griezman – kan købes for 350 mill. dk.kr.
Lacazette – kan købes for 200 mill. dk.kr.
Gundogan – kan købes for 150 mill. dk.kr.
Ialt: 1,5 milliard dk.kr.

Vi får se hvad der sker i den nærmeste fremtid – måske beholder man Pep (han kan være for dyr trods alt at skille sig af med) og måske/måske ikke kommer der en større udrensning i spillertruppen – begge dele synes nødvendigt såfremt Bayern igen skal øverst på tronen i Fodbold Europa!

Håber i har fornøjet jer med læsningen – uanset om i er enige eller ej – og på gensyn næste gang jeg får kløe i skrive pennen.. 🙂
/ Torben Aakjær
CPH 13-05-15