COPA AMERICA 2015 - SKAL VI SE MESSI, CAVANI ELLER NEYMAR TRIUMFERE??

IL GLADIATORE – ROMS RIGTIGE KEJSER!


Totti-10-AS-Roma-Wallpaper

En gladiator var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver, og selve kampene startede helt tilbage i 264 f.Kr. og kom via Etruskerne som havde afholdt tvekampe som en del af ritualet ved deres begravelser. En gladiator havde ikke noget valg når det gjaldt deres egen skæbne, og selvom flere var tilfangetagne soldater var andre frivillige som for at brødføde familien påtog sig det vanskelige hverv, velvidende at det naturligvis kunne koste dem livet!

I Italien og i særdeleshed i Rom tituleres en af Nationens helt store fodboldsønner, Francesco Totti netop Il gladiatore – eller gladiatoren på Dansk, og selvom Tottis arbejde idag næppe tåler sammenligning med datidens dødsforagtende kæmper, så rejser Totti og hans tro svende også rundt i Romeriget – eller ja Italien, og præsterer på de store Arenaer – ganske som man gjorde i det gamle Rom – hvor “hjemmebanen” dengang naturligvis var mægtige Colesseum med plads til omkring 50-55.000 tilskuere der bare ville se dø og ødelæggelse!9

Idag hedder Totti og hans klub AS Romas hjemmebane Stadio Olympico, hvor der er plads til knap 75.000 tilskuere, og i modsætning til i de “gode gamle dage” kommer det stadigvæk krævende publikum ikke for at se blod men derimod for at se god bold og helst med helten Totti i hovedrollen!

images (2)

ROM OG DENS KEJSER!
Den evige stad som Italiens største by og hovedstad Rom, også kaldes, er uden sammenligning en af de mest velkendte bynavne i den moderne Verden og huser lige over 5 millioner mennesker – naturligvis når de millioner af turister der årligt valfarter til byen fratrækkes, og igennem tiderne har store og kendte Kejsere regeret denne enorme metropol, hvor man i flæng kan nævne navnkundige Julius Cesar, Augustus, den modbydelige Caligula, Nero og den måske største af dem alle, Claudius.

I vore dage er det den uundseelige og i den store sammenhæng ganske uskadelige Ignazio Marino der officielt er byens overhoved i sin egenskab af folkevalgt Borgmester, men noget nær enhver borger i denne enestående by, barn som voksen – kvinde som mand – eller hund som kat ved naturligvis at byen stadig har en Kejser – ikke en diktatorisk og ondskabsfuld satan som førnævnte Caligula eller en storskrydende type som Nero – men derimod byens største

12 år og hele verden foran sig!

fodboldnavn nogensinde – naturligvis Il gladiatore Francesco Totti som blev født af Fiorella Totti d. 27 september 1976 i kvarteret Porta Metronia og som 7 årig startede han i den mikroskopiske fodboldklub Fortitudo Luditer hvor han dog kun tilbragte et par måneder inden han luskede hen til den noget større Smit Trastivere som i modsætning til starterklubben kunne byde på græsbaner og mere end een`bold til drengene på hans hold. Da den klejne Francesco blev 9 år var det endnu engang tid til et klubskifte, denne gang gik turen til Lodigiani hvor han og hans hold deltog i flere bedre turneringer i Rom og omegn, og det varede ikke længe førend hans åbenlyse talent med legen med den lille runde blev bemærket af betydelig større klubber, herunder SS Lazio som faktisk i 88 havde indgået en aftale med ungdoms-formanden Pietro Lucie i Lodigiani om at deres markant største talent skulle skifte til de lyseblå når han rundede 12 år, men istedet blev det byens anden fodboldstolthed, AS Roma som løb med Francesco, og det lobby arbejde som en af Roma`s daværende scouts havde lavet, bar således frugt, hvilket man nok ikke just har fortrudt sidenhen! Før Roma og Lazios interesse gik rygterne endda på at den store Norditalienske klub AC Milan havde fremlagt et særdeles lukrativt tilbud, men Moder Totti takkede pænt nej tak på sin søns vegne – det kunne slet ikke komme på tale at rejse så langt væk og da slet ikke når familiens favoritklub lå i den by de boede i….!

Tottis første år i Romas 1 holdstrup!

Således startede Francescos Roma karriere da han var 12 år og hurtigt etablerede han sig på klubbens stærke U hold, oftest på årgangen ældre, selvom det faktisk er et princip (som man således fraveg i dette tilfælde..!) at man følger sin årgang, men drengens talent var så ekstremt åbenlyst at man måtte omgås dette princip!

GIANINNI – BARNDOMSHELTEN!

Giuseppe Gianinni

Francescos helt store barndomshelt var Roma midtbane kreatøren Giuseppe Giannini som i 80èrne og op i 90èrne var klubbens helt store navn, og selvom Francesco på U holdene spillede flere forskellige positioner, heriblandt decideret angriber, højre + venstre wing, defensiv midt og i et par (groteske) tilfælde tilmed back, var hans mål at gå hele vejen til klubbens bedste mandskab og overtage 10èr trøjen fra Giannini!

SÅ GIK DET HURTIGT FOR UNGE TOTTI!
Efter blot 3 1/2 år i U afdelingen blev Francesco rykket op i 1 holdstruppen og herfra gik det hurtigt – talentet var åbenlyst og ikke til at holde nede – og den slags har man da heldigvis heller ikke for vane i det fodbold gale Støvleland, hvor man handler udfra devicen “er du god nok – er du gammel nok” – og Francesco fik således din Serie A debut under ledelse af den karismatiske russer Vojadin Boskov allerede som 16 årig i 1993, helt præcis d. 28 marts i opgøret mod Brescia, en kamp som Roma vandt 2-0. Hans første scoring faldt d. 4 september året efter vs. Foggia og herfra gik det næsten lodret med hans karriere. Fra 94-95 sæsonen var han en fast bestanddel af holdet og han nåede tilmed at spille flere kampe med ungdomsidolet Giannini som først forlod Roma i 96 efter 318 Serie A kampe. Naturligvis var Gianinni også et produkt af Romas ungdomsafdeling, hvilket bestemt ikke ødelagde illusionen!

I starten måtte den endnu relativt ukendte Totti nøjes med mere perifere rygnumre end det legendariske og  især i sydlandske nationer sagnomspundne 10 tal, men i slutningen af 90èrne, hvor Roma blev trænet af Zeman, ændrede holdet formation til 4-3-3 og som det naturligste i Verden blev Totti placeret på den offensive midtbane, fik 10 tallet, og herefter har elegantieren ikke set sig tilbage i fodboldens Verden!

På U landsholdene gjorde Totti sig naturligvis også bemærket, og i 93 var han med U 16 holdet tæt på vinde EM men finalen blev tabt vs. Polen med 0-1. I finalen måtte den unge Totti stå over med karantæne. Et par år efter nåede han med U 18 landsholdet helt frem til finalen igen, og selvom Totti denne gang var med og endda scorede 1 mål, måtte Gli Azzuri`s poder bøje nakken til Spanien med hele 1-4. Allerede året efter lykkedes det så omsider at hente guld, tom-delonge-francesco-totti-66270

denne gang med U 21 landsholdet med Totti som holdets yngste mand, og så var det tid til at starte A landsholds – karrieren hvor debuten kom i 98 vs. Schweiz, og i 2000 var han en af Gli Azzuris nøglespillere og igen var holdet og Totti tæt på guldet, men i finalen måtte man bøje nakken til Frankrig der i overtiden scorede sejrsmålet og selvom Totti havde præsteret en fremragende slutrunde, hvorunder han bl.a. kom på Turneringens All-star mandskab samt blev verdenskendt for sin elegante straffesparksscoring i semfinalen mod Holland (chippede bolden kort over en liggende keeper midt i målet!), så var skuffelsen enorm og til trods for at han nu havde snuppet trøjen med 10 tallet til VM et par år senere, så blev 2002 en skuffelse for de stolte Italienere, og Totti var en af sit lands dårligste – det mente hans kritiske landsmænd i hvert fald, og mange forlangte at landstræner Trapattoni skulle kyle den til tider arrogante Roma mand af holdet.

Mindre pæn handling af El Gladiatore!

Mindre pæn handling af El Gladiatore!

 

Naturligvis skete dette ikke – Il Bimbo Dòro (Den Gyldne Dreng) fastholdt sin position på holdet og forventningerne til EM 2004 var store, men igen skuffede Gli Azzuri, og Totti huskes fra den slutrunde nok bedst fra sin tarvelige snotklat på en Dansk spiller ved navn Christian Poulsen, efter at denne havde håndteret Totti en anelse hårdhændet. Italienerne røg igen tidligt ud og nu skulle der lades op til VM 2006, hvor man simpelthen ikke kunne tåle endnu en skuffelse, med mindre der skulle udbryde decideret landesorg.

6

Naturligvis kvalificerede Italien sig til det VM, men det var uhyre tæt på at nationens store søn Totti overhovedet ikke kom med, idet han havde været slemt skadet i flere måneder op til slutrunden, men chef coach Lippi udtog til Tottis enorme lettelse gulddrengen og det skulle hverken Lippi, Italien eller Totti fortryde, idet Italien som bekendt gik hele vejen og vandt guldet efter en meriterende finalesejr over hadefjenden Frankrig. Totti var blandt sit lands bedste spillere og fik spilletid i alle holdets 7 kampe under slutrunden. Han spillede centralt sammen med Andrea Pirlo og med en stærk trio i front bestående af Toni (som jo i denne sæson er blevet Serie A topscorer i en alder af 38 år!), Gilardino og Iaquinta. Efter denne super triumf, Italiens fjerde VM guld, meddelte Totti at han ville stoppe på landsholdet, og selvom han i starten efter sigende var tæt på at ændre sin beslutning blev det aldrig siden til flere A landskampe for ikonet, selvom han faktisk selv stillede sig til rådighed for holdet i 2010, hvor VM træneren Lippi igen var ved roret, men udtagelsen kom aldrig!

Tottis landskampsantal blev således 58 kampe hvori han scorede 9 mål og måske mindst lige så vigtigt for en spillertype som Totti udførte han 24 assist.

AS ROMA!
Selvom AS Roma langt fra er den mest vindende klub i Italien har man igennem årene haft flere storslåede navne på holdet, og i flæng kan nævnes Italienere og udenlandske spillere som Bruno Conti, Vincenzo Montella, Fabio Capello (ja ham!), Roberto Pruzzo, Cafu, Batistuta, Rudi Völler (som ældre Brøndby fans helt sikkert husker!), superpolakken Boniek, Danske Klaus Berggren, Falcao og Cerezo (Brasserne fra 82 holdet), Walter Samuel, Thomas Hassler, Christian Panucci, Gianinni og mange mange flere – så det var “store sko” som unge Francesco skulle udfylde, og i- og med at Mesterskaberne heller ikke just hang på træerne i den store hovedstadsklub, var der nok en del der forventede at han, såfremt han blev stor nok, ville skifte til en finere klubadresse i- eller uden for Italien, men det skulle som bekendt gå ganske anderledes!

Den farlige offensive trio Batistuta, Totti og Montella jubler efter endnu en scoring på vej mod Scudettoen!!

Før Tottis entre` i klubben havde AS Roma vundet Serie A to gange. Første gang helt tilbage i 41-42 og så igen i 82-83 og selvom klubben altid var med i opløbet op igennem 90èrne var det altid en af de 3 store Norditalienske klubber Juventus, Inter FC eller AC Milan som løb med guldet, men i sæsonen 00/01 hed klubbens cheftræner Fabio Capello

og den håndfaste supertræner havde samlet en usædvanlig stærk gruppe spillere anført af chef strateg Totti på 10èr pladsen. Foran ham lå Montella og Batistuta og det var ikke overraskende en rygende varm duo! Mesterskabet kom i hus og den Evige Stad jublede så man kunne mærke det helt nede i det sydende Napoli og måske endnu mere markant i det rige Nord hvor førnævnte trio omsider var blevet overhalet af Hovedstadsklubben.

Undervejs i karrieren er det naturligvis blevet til en hel del personlig hæder for Francesco, der 5 gange er blevet kåret til Serie A`s bedste spiller og 2 gange er blevet samme turnerings topscorer. Han scorede Årets mål i Ligaen både i 05 og 06 og blev udtaget til All star mandskabet i 2000 (som omtalt) og til FIFA All Star holdet efter VM 2006. Endvidere var han kaptajn på de Roma mandskaber som i 06-07 og 07-08 vandt Pokaltitlen og i 01 sluttede han som nr. 5 i Ballon DÒr kåringen. Endvidere har han spillet flest kampe/scoret flest mål for AS Roma igennem tiderne, helt præcis i skrivende stund 588 Ligakampe hvori han har scoret 243 mål. Kampantallet er nok til at placere ham som nr. 4 på alle tiders Serie A kampliste som føres af Paulo Maldini med 647 efterfulgt af Javier Zanetti med 615 og Gianluca Pagliuca med 592 kampe. I hvert fald sidstnævnte kan hentes og det er bestemt også realistisk at overhale Zanetti hvorimod legenden Maldini bliver særdeles svær at hente. Målscoringsrekorden i Italien indehaves af Silvio Piola med 274 scoringer. Den rekord kan godt blive svær at slå idet den kommende sæson efter sigende bliver Tottis sidste – men man kan naturligvis aldrig vide den slags med sikkerhed! Totti er en gang tidligere, tilbage i 05-06 blevet Serie A`s topscorer med 26 mål. I den forgangne sæsons 27 optrædener scorede han beskedne 8 mål, men i en alder af 38 år er det vist udemærket klaret!

PRIVATE TOTTI

Kan man høre violinerne?

Kan man høre violinerne?

Uden for fodbolden er Totti gift og har 2 børn og i folkemunde har den flotte fyr og hans bedre halvdel Ilary i flere år været omtalt som Italiens svar på The Beckhams. Lighederne er slående – begge er fra naturens side af udstyret med

Hvis ikke topfodboldspiller - så måske fotomodel - næppe noget Danskerne Agger, Bendtner eller Krohn-Dehli m.fl. kunne efterligne ;-)

et aldeles fremragende ydre, de er eksperter til at skyde frispark og har både været elsket og hadet i deres respektive nationer, men i modsætning til Beckham, forblev Totti sin barndomsklub tro, og det selvom der tidligere kom lukrative tilbud fra AC Milan og i særdeleshed Real Madrid, men nej, i lighed med føromtalte Maldini gik Totti ingen steder og frasagde sig alle tilbud, hvorfor han nok aldrig for alvor vil indgå i decideret legende omtaler – jo som “One club man” – uden tvivl, men blandt de helt helt store er det svært at komme op, når man ikke som minimum har en guldmedalje i Champions League, men naturligvis vægter VM titlen og hans status i Italien i almindelighed- og i Rom i særdeleshed ekstremt højt og uanset de mange penge han sagde nej tak til fra Real Madrid, burde han efter de mange år og hans høje status i AS Roma, have lagt “en smule” Euro til side så han og familien kan få smør på brødet også efter karrieren er slut!

HVORNÅR SLUTTER FESTEN?

Italian Francesco Totti (L) of AS Roma, jubilates with teammates after scoring the 1-0 gol, during Italian Serie A soccer match between AS Roma and Juventus at the Olimpico stadium in Rome, Italy, 16 February 2013.               ANSA / MAURIZIO BRAMBATTI

Italian Francesco Totti (L) of AS Roma, jubilates with teammates after scoring the 1-0 gol, during Italian Serie A soccer match between AS Roma and Juventus at the Olimpico stadium in Rome, Italy, 16 February 2013. ANSA / MAURIZIO BRAMBATTI

Igennem Tottis mange sæsoner i klubben har der naturligvis været næsten utallige trænere, og enkelte af dem har forsøgt at lægge sig ud med ikonet, f.eks. ved at sætte ham på bænken og lignende nærmest blasfemiske tiltag, men hver gang har Totti vundet duellen med træneren, som enten er blevet smidt på Stadio Olimpicos port eller i heldigste fald har måttet bøje sig og udtage holdets 10èr igen, og man fornemmer at han selv bestemmer hvornår det hele er slut, selvom dåbsattesten jo ikke ligefrem er helt nyudfærdiget og i starten af den forestående sæson runder han 39 år og tager således fat på sin efter sigende sidste sæson, men mange forventer at han snupper endnu en sæson, således at han, udover måske at kunne runde både klub og mål rekorden i Italien, kan trække Roma trøjen over hovedet som 40 årig, hvilket aldrig tidligere er sket for en spiller i  klubbens historie!

Hvem bestemmer?

Hvem bestemmer?

Tottis agent igennem mange år er hans broder Ricardo, og broderen styrer også Francescos forskellige brands- og forretningsting, herunder et fodboldakademi “Francesco Totti Academy”, en fodboldskole for udviklingshæmmede og et motorcykel team kaldet “Totti Top Sport”, og selvom Francesco i vide kredse i Italien ikke just betragtes som “den sprødeste chips i posen” eller med andre ord, den kvikkeste af de kvikkeste, så har han alligevel formået at høste en del ting undervejs i karrieren også uden for grønsværen, og han er ikke dummere end at han faktisk også har tjent penge på at “lege” dum, dvs. køre med på den ide som en del, især uden for Rom, har om ham.

images

Nu er Italien jo ikke som lande er flest, og især janteloven er et ukendt begreb i det til tider hårdt prøvede land, hvor en vis Silvio Berlusconi over 3 embedsperioder har suget kassen mere eller mindre tom, men ikke desto mindre forguder man stadig sine helte, også de rige af dem, og Totti skulle efter sigende, sammen med fodboldpensionisten Allesandro Del Piero, være den person der har tjent mest på sin sport i Støvlelandet, og hans fans under ham og hans ligesindede hver en tjent krone, hvilket selvsagt er helt unaturligt set med jantelovens Danske øjne, men det er en helt anden historie 😉 Totti bor privat i udkanten af Rom i et velhaver kvarter, men i modsætning til hvad man ser og hører om f.eks. omkring stjernerne i Premier League og La Liga, så har det hidtil ikke været nødvendigt at omdanne hans hjem til et fort med mure og vagter omkring, omend trusler naturligvis er kommet indimellem, men disse i så fald fra by rivalen Lazios mest hard core fans.

Il Gladiatore lever således i bedste velgående – han elskes af Romas fan, hades af Lazios og respekteres enormt af den øvrige Italienske befolkning og også udenfor Støvlelandets grænser oplever Totti stor popularitet, ikke mindst pga. sine indimellem skøre/arrogante/anderledes påfund, som f.eks. da han i den nyligt afsluttede sæson, efter en scoring3

imod Lazio, styrtede ned til Stadio Olimpicos Curva Syd og lånte en mobil af en Roma official – og som det naturligste i verden tog en selfie med de jublende hard core fans i baggrunden. Naturligvis fik Kejseren end ikke et gult kort for den overraskende handling, og mange husker sikkert også de gange hvor han i kådhed over en scoring har overtaget et kamera eller vist utrolige tekster og logoer under trøjen til stor jubel for sine fans og i samme moment fået nye fans, heriblandt undertegnede, som i den grad beundrer den stolte Il Gladiatore som virkelig har bevist at den Evige Stad stadig regeres af en Kejser!

De Italienske fans er krævende - en autograf er sjældent nok!

De Italienske fans er krævende – en autograf er sjældent nok!

 

 

Hil Kejser Totti – hil Il Gladiatore!!

 

 

 

 

/ Aakjær d. 19.6.15
1901298_10207161400976382_8571721176832025110_n

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

COPA AMERICA 2015 - SKAL VI SE MESSI, CAVANI ELLER NEYMAR TRIUMFERE??