EM 2020/21 FOKUS PÅ ENGLAND

På papiret en mægtig nation, men resultatmæssigt i fodboldens verden ikke noget videre at berette om, andet end utallige skuffelser, og jo så naturligvis “kronen på værket”, VM guldet tilbage i 1966 (billedet er derfra og viser fra højre jublende spillere som Nobby Stiles, Bobby More, Sir Geoff Hurst og Martin Peters). I EM sammenhæng har England deltaget 9 ud af 14 mulige, og er også med til sommer, men med bronze tilbage i 1968 (hvor der deltog 4 lande) og en semifinale i 1996, tilmed på hjemmebane, vil det være synd at påstå at den stolte nation fremstår som en fodboldstormagt.

Man skulle ellers mene at alle kriterier var tilstede, da engelske klubber bugner af penge, og har gjort det i efterhånden mange år, og kigger man på klubbernes præstationer i den mest prestigefyldte europæiske klubturnering, Europa Cup for Mesterhold/Champions League, ja så må man i den grad sige at England er med helt fremme, illustreret ved at Liverpool så sent som i 2019 vandt turneringen. I alt har engelske klubber nået helt frem til finalen hele 22 gange, med 13 titler som resultat, og det betyder rent faktisk at England på den konto kun overgås af Italien og Spanien.

Et problem, som de senere år er blevet nok så tydeligt, og har været en relativ naturlig konsekvens af de mange penges indtog i engelsk klub fodbold, er dog at de primære klubber ikke i så udpræget grad benytter engelske spillere. Da Liverpool vandt finalen i 2019, var der således blot 2 spillere med engelsk pas med fra start (Arnold og Henderson) og herudover blev Milner og Gomez indskiftet efter 62 og 90 minutter. Til sammenligning havde 2020`s mester, Bayern München, hele 6 tyskere i start 11èren + at yderligere 1 spiller kom ind undervejs. Det siger sig selv at desto højere niveau de enkelte spillere skal præstere på til hverdag, desto bedre står landsholdet rustet til at kunne præstere når de deltager i f.eks. EM.

Et hurtigt kig ned over de 6 største klubbers forbrug af engelske spillere, viser at Manchester City og Manchester United har flest omkring den maksimale start 11èr. City benytter ofte Kyle Walker, John Stones, Phil Foden og Raheem Sterling, mens United gør hyppigt brug af Aaron Wan-Bissaka, Harry Maguire, Luke Shaw, Markus Rashford og Mason Greenwood. Det er 9 spillere i alt, som alle er inde i landstræner Gareth Southgates planer, og med stor sandsynlighed kommer hovedparten af disse navne med i en kommende EM trup. Omvendt bruger klubber som Liverpool (Arnold og Henderson + indimellem Gomez), Chelsea (Mount og James + til nød Abraham), Tottenham (Kane og indimellem Winks) + Arsenal (Saka og Rowe) forsvindende lidt, og derfor skal Southgate til at finde sine emner i lavere rangerende klubber, hvor pres, træningsintensitet og deltagelse i europæiske kampe m.v., selvsagt ikke er på samme niveau som top 6 klubberne.

Ikke mindst på målmandsposten ser det ikke fremragende ud for England. Ingen af de notoriske top 6 klubber benytter engelske keepere, selvom der måske lurer en fremtidig chance for Dean i Manchester United, men det er stadig kun spekulationer, for indtil videre sidder spanske David De Gea sikkert på den post ser det ud til. Ellers ser man brasilianere, franskmænd og en tysker på keeper positionerne, og Southgate skal således til Everton, Burnley eller måske Southampton for at finde sin nummer 1.

Nationer som Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig har anderledes luksusproblemer på den front, og det er helt sikkert noget der fylder enormt i engelsk topfodbold, og som giver Southgate hovedbrud. Vi har set det umiddelbare første valg, Jordan Pickford i Everton, fjumre gevaldigt i det, og den pt. måske mest stabile keeper, Nick Pope, spiller altså på en så beskeden adresse som Burnleys. Southgate må i den grad misunde især Joachim Löw, hvis keepere til daglig vogter buret i klubber som Bayern München, FC Barcelona og Arsenal, blot for at fremhæve de 3 som givetvis kommer med i tyskernes EM trup.

Førhen var netop keeper posten ikke just noget problem, hvilket navne som Gordan Banks, Peter Shilton, Ray Clemence, David Seaman og reelt også Joe Hart, indtil han af besynderlige årsager, totalt mistede fokus for ikke så mange år siden, og i dag som 33 årig henslæber tiden som 2-3 keeper i Tottenham, uden reel chance for at slå verdensmesteren Hugo Lloris af. Hart havde både højden (196 cm), drøjden og spillede og trænede på højeste niveau (Manchester City), men et eller andet gik fuldstændig galt, og de færreste tror vel for alvor at han får mere end de 75 landskampe han opnåede. Det antal gør ham rent faktisk som næstmest (sammen med David Seaman) benyttede engelske målmand nogensinde efter Peter Shiltons 125 kampe, hvilket gør det endnu mere absurd, og tænk hvordan det tal havde set ud, om Hart ikke havde fået sin sidste landskamp medio november 2017 (0-0 vs Brasilien). Han debuterede helt tilbage i 2008, og medvirkede i 4 slutrunder (VM 10 på bænken, EM 12, VM 14 og EM 16).

Men landstræner Gareth Southgate kan naturligvis ikke opfinde en ny keeper, så den tidligere U 21 landstræner og mangeårige landsholds-spiller, må således krydse fingre for at Pickford, Pope, Henderson og/eller McCarthy eller hvem det nu bliver, vokser med opgaven, da alle jo ved hvor vigtigt det er for et hold, klub som landshold, at have en stærk nr. 1.

Apropos Southgate, så kan man konstatere at han, i modsætning til mange forgængere, er relativt populær i England, og den i dag 50 årige englænder som foreløbig har ført nationen frem til en 4 plads til VM og en bronze i Nations League nyder opbakningen, som bestemt ikke altid er en engelsk landstræners privilegium. Southgate, der voksede op i Crystal Palace, hvor han bl.a. spillede sammen med en af sine assistenter på landsholdet, Chris Powell, havde selv en fremragende karriere som aktiv. Udover Palace, spillede han for Aston Villa, inden han efter over 500 kampe i alt, sluttede i Middlesbrough i 2006. I landsholdsregi opnåede han 57 A landskampe, og deltog i EM 96, VM 98, EM 00 og VM 02, inden han i 2004 slutttede for “The Three Lions”, kælenavnet for Englands landshold. Efter klubkarrieren gik han igang som manager, hvor han fra 2006-09 stod i spidsen for Middlesbrough, inden han i 2013 overtog U 21 landsholdet. Frem til udnævnelsen som A landstræner i efteråret 2016, udtog han mange af de spillere, man nu ser omkring hans A landshold, herunder spillere som Maguire, Henderson, Sterling, Dier, Stones, Kane, Pickf0rd og Rashford m.fl., så da han fra 2016 blev chef for de bedste spillere, må man sige at han kendte hovedparten af spillerne rigtig godt, og de kendte ham, noget som er nok så vigtigt.

Historisk set har England produceret 5 Ballon dÒr vindere (Stanley Matthews, Sir Bobby Charlton, Kevin Keegan (billede) x 2 og Michael Owen), og samlet set har 12 forskellige spillere opnået som minimum en 3 plads i den ærefulde konkurrence. Seneste vinder var Owen tilbage i 2001, mens seneste spillere på podiepladserne var Frank Lampard og Steven Gerrard, som sluttede henholdsvis nr. 2 og 3 tilbage i 2005. Det er således over 15 år siden, at England har udviklet spillere på så højt plan, hvilket selvsagt er problematisk.

Apropos Ballon dÒr, så har blot 4 spillere været med i top 30 de seneste 5 år, nemlig Raheem Sterling og Trent Alexander-Arnold, som sluttede henholdsvis nr. 12 og 19 i 2019, Harry Kane i 2017 og 2018, hvor Tottenham angriberen begge gange sluttede som nr. 10, og så Jamie Vardy tilbage i 2016, hvor han blev stemt ind som nr. 8. Pauvre resultater må man sige, ikke mindst når man kan konstatere at hele 16 ud af de 30 spillere, som i 2019 modtog stemmer i kåringen, til daglig tørnede ud for en engelsk klub, men altså kun 2 af dem var englændere, og året forinden i 2018, var det 11 spillere ud af 30, og her altså kun Kane som englænder. Det illustrerer vist meget godt den tidligere omtalte problematik omkring for mange udlændinge i Premier League, i hvert fald set med nationalmandskabets øjne. For selve underholdningen og brandingen af ligaen er der sikkert ikke problemer forbundet hermed, for SKY, der er den altomfavnende pengemaskine til klubberne, jubler helt sikkert indeni, hvor gang klubberne investerer i internationale topnavne, for så kommer der ikke overraskende flere seerere, som igen genererer flere penge ned i lommerne på SKY.

Hvis man akkurat som omkring Portugal, skal udnævne de 3 største navne nationen har udviklet, så er det langt fra lige så enkelt som det var med trioen Eusebio, Figo og Cristiano Ronaldo, som i den grad hævede sig op over alt hvad der nogensinde er kommet fra Portugal. For Englands vedkommende så skal man et stykke tilbage i tiden, for at finde de måske 2 største navne nationen har haft. Begge hedder Bobby til fornavn, og begge var afgørende spillere, da England deres første og foreløbig eneste store internationale titel, selvfølgelig VM i 1966.

Sir Bobby Charlton og Bobby Moore (billede af begge), spillede det meste af deres karriere for henholdsvis Manchester United og West Ham, og hvor Charlton var den offensive playmaker og målscorer, var Moore den ekstra ordinært stærke centrale forsvarsspiller, som den dag i dag nævnes i laget omkring Beckenbauer, Cannavaro, Scirea og Baresi, hvis man skal tale om historiens ypperste.

Moore, som aldrig nåede det helt store med West Ham, var anfører da England blev verdensmestre, og igen i 1970, hvor mange af heltene fra VM triumfen var oppe i årene, mætte, eller simpelthen ikke gode nok mere, var hen sit lands bedste spiller, og opnåede netop det år sin bedste rangering i Ballon dÒr, da han blev stemt ind som nr. 2 efter Gerd Müller.

Sir Bobby Charlton vandt i modsætning til Moore, utallige store titler med Manchester United, heriblandt 3 mesterskaber og ikke mindst Europa Cup for Mesterhold, hvilket var første gang det lykkedes for et engelsk mandskab, da United besejrede Benfica og Eusebio med 4-1, heriblandt på 2 scoringer af Charlton, tilbage i 1968. Charlton var både en oplægger og en farlig målscorer, illustreret ved at han sine 606 ligakampe for United, scorede hele 199 mål, mens han i sine 106 landskampe, scorede 49 mål.

Kigger man på alle tiders landsholds liste, kan man notere sig at Peter Shilton med 125 kampe er øverst, mens de efterfølgende pladser besættes af Wayne Rooney (120), David Beckham (120), Steven Gerrard (114), Bobby Moore (108), Ashley Cole (107) og så Frank Lampard og Sir Bobby Charlton med hver 106 kampe. På målsiden er det Wayne Rooney med 53 mål der er duks, efterfulgt af netop Charlton med 45 og så Gary Lineker, VM topscoreren fra 1986, der scorede 48 mål. Mest målfarlige nutidige spiller, er landsholds kaptajnen Harry Kane, der indtil videre har scoret 32 mål.

Flest landskampe af endnu aktive spillere har Joe Hart med 75, efterfulgt af James Milner og Gary Cahill med hver 16 kampe. Denne trios landsholdskarriere må man dog tro er overstået, og således skal man helt ned på en delt plads nr. 39, for at finde Jordan Henderson og Raheem Sterling, der hver har spilet 58 landskampe.

Udover Bobby Moore og Sir Bobby Charlton, kan det være vanskeligt at udpege spillere som i særlig grad har skildt sig ud. Det er dog værd at nævne navne som Wolverhampton krumtappen Billy Wright, historiens første Ballon dÒr vinder Sir Stanley Matthews, VM 86 topscoreren Gary Lineker, kamprekordholderen Peter Shilton og ikke mindst kontroversielle Paul Gascoigne (billede), som måske er det største rendyrkede fodboldtalent, som England nogensinde har fostret. Manden mange betegnede som en “gal hund”, viste i kortere eller længere glimt sit fantastiske talent frem, men desværre var han stoppet til randen med dæmoner, som konstant dukkede op, når det gik bedst.

Det er bestemt ikke en hverdags begivenhed at England, eller ret mange andre nationer for den sags skyld, opfostrer en type som Gascoigne. Han var teknisk på et niveau, som kun de ypperste spaniere, italienere og brassere kan følge med på, og hans blik for spillet, kælne boldomgang og i det hele taget hans måde at bevæge sig rundt på banen på, var så “antibritisk” som noget næsten kan være, og måske netop derfor fik den i dag dybt alkoholiserede Newcastle dreng det umådeligt svært. Det blot dog til knap 400 liga kampe i klubber som bla. barndomsklubben Newcastle, Tottenham, Lazio og Everton + ikke mindst 57 A landskampe, samt deltagelse i 2 slutrunder, henholdsvis VM 90, hvor han spillede fuld tid i 6 kampe, og kun var ude af bronzekampen pga. karantæne. Fra november 90 til oktober 92 var han ude af landsholdsbilledet, men dukkede så op igen, og hans sidste landskamp blev mod Belgien i slutningen af maj 1998, hvor han startede på banen, men blev afløst af David Beckham efter 50 minutter.

Hvis vi lige for et øjeblik hopper tilbage til Gareth Southgate, så har han stået i spidsen for England i foreløbig 49 kampe, og har siden efteråret 2016, ført nationen frem til 4 pladsen i VM 18, samt en bronze placering i Nations League i 19. Holdet har vundet 29 af disse kampe, spillet 10 remis og tabt 10, hvilket giver en sejrs procent på 59,2. Southgate er landstræner nr. 14 siden 2 Verdenskrig, hvis man ser bort fra de midlertidigt indsatte trænere (Joe Mercer, Howard Wilkinson af 2 omgange, Peter Taylor og Stuart Pearce) samt Sam Allardyce der blot fik 1 kamp i 2016. 4 af de tidligere trænere, henholdsvis Ron Greenwood med 60% sejre fra 77-82, Glenn Hoddle med 60,7% sejre, Sir Alf Ramsey med 61,1% sejre fra 63-74 samt den hidtil mest vindende Fabio Capello med 66,7% sejre fra 08-12, er dog indtil videre bedre end Southgate, hvilket ikke mindst medierne er opmærksomme på i England.

I sine 49 kampe har Southgate benyttet ikke færre end 72 forskellige spillere, med Marcus Rashford (38 kampe ud af de 49), Kyle Walker (34) Eric Dier (32) og Harry Kane (32) som hyppigst benyttede spillere. Også spillere som John Stones (27), Jordan Henderson (28), Raheem Sterling (30), Harry Maguire (30) og Jordan Pickford (30), må siges at være blandt Southgates foretrukne.

Southgates forgænger i trænersædet, Roy Hodgson, stillede altovervejende op i 4-1-4-1 under EM 16, mens Southgate straks fra start i efteråret samme år, ændrede det en smule til noget der mindede om 4-2-3-1, for så senere at spille med 3 i bagkæden i et 3-4-1-2 justeret til 3-5-2, og så i seneste landskampsår, 2020, har det i 8 ud af 9 kampe, været 3-4-3. Kigger man ned i positionerne, kan man konstatere at hele 7 keepere har været afprøvet, dog klart med Pickford som den primære, efterfulgt af Pope med en håndfuld indsatser. Kendere af engelsk klubfodbold vil dog nok nikke genkendende, til min påstand om at Pickfords præstationer for Everton de seneste måneder, bestemt ikke har lignet landsholdsklasse, og Premier Leagues næstmindste (kun undergået af danske Kasper Schmeichel) keeper, er ikke blot elendig ude i feltet, hvor han nærmest aldrig viser sig, også hans førhen så berømmede reflekser halter efterhånden, og han begår utallige relativt uprovokerede fejl. Southgates målmandstræner, walisiske Martyn Margetson, kan umuligt være tilfreds med hvad han formentlig har set lidt for meget til i denne sæson, og spørgsmålet er om ikke den 2 år ældre Nick Pope fra Burnley, afprøves her i starten af 2021`s kampe frem mod EM. Pope har fået 4 kampe under Southgate, hvilket svarer til samtlige kampe på landsholdet for ham indtil videre, og med 5-6 cm. mere i højden end Pickford, samt en helt anderledes rolig stil, kunne man godt forestille sig at han bliver holdets nye primære keeper, hvis da ikke Dean Henderson fra Manchester United lykkedes med at slå David De Gea, og således for alvor trænger sig på i den engelske landsholdskeeper kamp. (Billedet viser fra venstre Pickford, Henderson og Pope) Lige meget hvem af de 3 nævnte keepere det bliver, er det bestemt ikke en plads som man kan betegne som topklasse, og det er i sig selv et alvorligt problem for Southgate, og noget der givetvis giver ham og hans stab ikke så lidt hovedbrud.

Her er et overblik over de spillere, som i Southgates 49 kampe, har været forsøgt. Som det fremgår figurerer enkelte spillere på flere positioner, afhængig af hvor de har spillet:
Målmænd: Joe Hart, Tom Heaton, Jack Butland, Jordan Pickford, Nick Pope, Alex McCarthy og Dean Henderson.
Højre back: Kyle Walker, Nathanial Clyne, Kieran Trippier, Trent Alexander-Arnold og Reece James.
Venstre back: Danny Rose, Kyle Bertrand, Aaron Cresswell, Luke Shaw og Ben Chilwell.
Central forsvar: John Stones, Gary Cahill, Eric Dier, Kyle Walker, Phil Jagielka, Michael Keane, Chris Smallilng, Phil Jones, Harry Maguire, Joe Gomez, Lewis Dunk, Tyrone Mings, Fikayo Tomori og Conor Coady.
Central midtbane: Jordan Henderson, Eric Dier, Jake Livermoore, Harry Winks, Ruben Lofthus-Cheek, Jack Cork, Fabian Delph, Nathanial Chalobah, Declan Rice, Kalvin Phillips og Jude Bellingham.
Offensiv midtbane: Jesse Lingard, Dele Alli, Adam Lalana, Alex Oxlade-Chamberlain, James Ward-Prowse, Mason Mount, James Maddison, Jack Grealish og Phil Foden.
Højre wing: Raheem Sterling, Adam Lallana, Theo Walcott, Marcus Rashford, Andres Townsend, Jadon Sancho og Ainsley Maitland-Niles.
Venstre wing: Raheem Sterling, Adam Lallana, Marcus Rashford, Nathan Redmond, Ashley Young, Callum Hudson-Odoi, Bukayo Saka og Harvey Barnes.
Angriber: Wayne Rooney, Raheem Sterling, Harry Kane, Dean Sturridge, Marcus Rashford, Jamie Vardy, Jamien Defoe, Danny Welbeck, Tammy Abraham, Dominic Solanke, Callum Wilson, Danny Ings, Dominic Calvert-Lewin og Mason Greenwood.

En mildt sagt broget flok, hvor en hel del er stoppet, og hvor mange andre hurtigt kan sorteres fra, simpelthen fordi de ikke er i nærheden af hvad der kræves for at være engelsk landsholdsspiller. Men man må omvendt sige at Southgate har været alsidig i sin udvælgelse, og ingen spillere i Premier League, i hvert fald med engelsk pas, kan vel efterhånden føle sig forbigået.

Blandt de mange navne, finder man en håndfuld yngre, og potentielt særdeles lovende spillere, som bl.a. Jude Bellingham (17 år), Jadon Sancho (20 år), Mason Greenwood (19 år), Phil Foden (20 år), Reece James (20 år) og Bukayo Saka (19 år). Alle 6 er placeret i store klubber, og alle får ganske fint med spilletid respektive steder. Spørgsmålet er så om de allerede nu er modne til at tørne ud fast for England, eller om de lige skal have noget mere “hår på brystet”.

Den yngste af sekstetten, Jude Bellingham, er selvsagt den som endnu er sværest at blive “klog” på. Den alsidige midtbanespiller besidder unægteligt et enormt talent, og dækker så at sige alle pladser på midtbanen, hvor han dog synes bedst som 8èr, en rolle han også oftest udfylder hos Borussia Dortmund. Hans direkte konkurrenter til denne plads er navne som Mason Mount, Phil Foden og Kalvin Phillips, men alle 3 kan også placeres andre steder på banen. Foden er nok den af de yngste spillere, der har det mest åbenlyse playmaker gen, og allerede nu synes han at have overhalet trioen Ward-Prowse, Grealish og Maddison, og det vil bestemt ikke overraske undertegnede, såfremt den unge Manchester City spiller, indgår som fast mand på Southgates midtbane.

Men nu til oversigten over de spillere, hvoriblandt man må tro at Gareth Southgate udvælger sine 23 mand til EM truppen fra:

Målmand
Jordan Pickford (26 år) 30 landskampe / 0 mål – Everton
Nick Pope (28 år) 4 landskampe / 0 mål – Burnley
Dean Henderson (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Manchester United
Aaron Ramsdale (22 år) 0 landskampe / 0 mål – Sheffield United
Alex McCartey (31 år) 1 landskamp / 0 mål – Southampton
Sam Johnstone (27 år) 0 landskampe / 0 mål – West Bromwich Albion
Tom Heaton (34 år) 3 landskampe / 0 mål – Aston Villa
Højre back
Kyle Walker (30 år) 53 landskampe / 0 mål – Manchester City
Kieran Trippier (30 år) 25 landskampe / 1 mål – Atletico Madrid
Ainsley Maitland-Niles (23 år) 5 landskampe / 0 mål – Arsenal (udlånt til West Bromwich Albion)
Reece James (21 år) 4 landskampe / 0 mål – Chelsea
Trent Alexander-Arnold (22 år) 12 landskampe / 1 mål – Liverpool
Aaron Wan-Bissaka (23 år) 0 landskampe / 0 mål – Manchester United
Matti Cash (23 år) 0 landskampe / 0 mål – Aston Villa
Venstre back
Ben Chilwell (24 år) 12 landskampe / 0 mål – Chelsea
Luke Shaw (25 år) 8 landskampe / 0 mål – Manchester United
Ryan Sessegnon (20 år) 0 landskampe / 0 mål – Tottenham (udlånt til Hoffenheim)
Aaron Cresswell (31 år) 3 landskampe / 0 mål – West Ham United
Central forsvar
Eric Dier (27 år) 45 landskampe / 3 mål – Tottenham
Harry Maguire (27 år) 30 landskampe / 2 mål – Manchester United
Michael Keane (28 år) 12 landskampe / 1 mål – Everton
Tyrone Mings (27 år) 7 landskampe / 0 mål – Aston Villa
Conor Coady (27 år) 3 landskampe / 0 mål – Wolverhampton
Joe Gomez (23 år) 11 landskampe / 0 mål – Liverpool
James Tarkowski (28 år) 2 landskampe / 0 mål – Burnley
Ben Godfrey (23 år) 0 landskampe / 0 mål – Everton
Ben White (23 år) 0 landskampe / 0 mål – Brighton
Fikayo Tomiri (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Chelsea (udlånt til AC Milan)
Central defensiv midtbane/central midtbane
Joe Willock (21 år) 0 landskampe / 0 mål Arsenal (udlånt til Newcastle)
Tom Davies (22 år) 0 landskampe / 0 mål – Everton
Curtis Jones (20 år) 0 landkampe / 0 mål – Liverpool
Ruben Lofthus-Cheek (25 år) 10 landskampe / 0 mål – Chelsea (udlånt til Fulham)
Mason Mount (22 år) 13 landskampe / 3 mål – Chelsea
Declan Rice (22 år) 13 landkampe / 1 mål – West Ham United
Harry Winks (25 år) 10 landskampe / 1 mål – Tottenham
Jude Bellingham (17 år) 1 landskamp / 0 mål – Borussia Dortmund
Kalvin Phillips (25 år) 4 landkampe / 0 mål – Leeds United
Jordan Henderson (30 år) 58 landkampe / 0 mål – Liverpool
Central offensiv midtbane
Eberschi Eze (22 år) 0 landskampe / 0 mål – Crystal Palace
Ross Barkley (27 år) 33 landskampe / 6 mål – Chelsea (udlånt til Aston Villa)
Jack Grealish (25 år) 5 landskampe / 0 mål – Aston Villa
Phil Foden (20 år) 3 landskampe / 2 mål – Manchester City
James Ward-Prowse (26 år) 4 landskampe /0 mål – Southampton
Dele Alli (24 år) 37 landskampe / 3 mål – Tottenham
Alex Oxlade-Chamberlain (27 år) 35 landskampe/7 mål – Liverpool
Emile Smith-Rowe (20 år) 0 landskampe / 0 mål – Arsenal
Jamal Musiala (17 år) 0 landskampe / 0 mål – Bayern München
Højre wing
Jadon Sancho (20 år) 18 landskampe / 3 mål – Borussia Dortmund
Mason Greenwood (19 år) 1 landskamp / 0 mål – Manchester United
Reiss Nelson (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Arsenal
Jesse Lingard (28 år) 24 landskampe / 4 mål – Manchester United (udlånt til West Ham United)
Noni Madueke (18 år) 0 landskampe / 0 mål – PSV Eindhoven
Venstre wing
Bukayo Saka (19 år) 4 landskampe / 0 mål – Arsenal
Raheem Sterling (26 år) 58 landskampe / 13 mål – Manchester City
Harvey Barnes (23 år) 1 landskamp / 0 mål – Leicester City
Callum Hudson-Odoi (20 år) 3 landskampe / 0 mål – Chelsea
Dwight McNeil (21 år) 0 landskampe / 0 mål – Burnley
Angriber
Harry Kane (27 år) 51 landskampe / 32 mål – Tottenham
Dominic Calvert-Lewin (23 år) 5 landskampe / 2 mål – Everton
Tammy Abraham (23 år) 6 landskampe / 1 mål – Chelsea
Danny Ings (28 år) 3 landskampe / 1 mål – Southampton
Ollie Watkins (25 år) 0 landskampe / 0 mål – Aston Villa
Eddie Nketiah (21 år) 0 landkampe / 0 mål – Arsenal
Patrick Bamford (27 år) 0 landskampe / 0 mål – Leeds United
Markus Rashford (23 år) 40 landskampe / 11 mål – Manchester United

Med ovenstående 65 spillere in mente, ville mit bud på en start 11èr se således ud (4-1-2-3):

Nick Pope (28 år) Burnley
Sparkefod: Højre
Højde: 198 cm.
Info: Det er måske lige voldsomt nok at sige at Southgate skal vælge mellem “pest eller kolera”, men der er godt nok milevidt fra nutidens engelske keepere, til navne som Banks, Shilton og selv Hart da denne var bedst. Jeg har her prioriteret Pope, selvom han til daglig spiller i en mindre klub, og således ikke presses som man gør det i Everton eller i Manchester United i særdeleshed.

Rent målmands teknisk er Henderson nok den bedste målmand af trioen der kæmper om Southgates gunst, men da han ikke får meget spilletid til daglig, og Pickford er en kæmpe usikkerheds faktor, falder valget på relativt stabile Pope. Den garderhøje målmand, er naturligt stærk i luften, verbalt gør han det glimrende, og rutinen er efterhånden ved at indfinde sig, omend det ikke just er hans styrke. Han begår sjældent fjumre fejl som Pickford, men på den anden side er han også sjældent kampafgørende. Det er således et spørgsmål om ro bagude, og her bliver det altså Pope der vinder kampen!

Trent Alexander-Arnold (22 år) Liverpool
Sparkefod: Højre
Højde: 181 cm.
Info: Man kan ikke påstå at Arnold har haft sin bedste sæson i Liverpool, men på det seneste begynder han dog at minde blot en smule om sidste sæsons top spiller, og mon ikke han kan genfinde niveauet vi trods alt kender ham for. Han er ikke den hurtigste af back mulighederne, men hans pasnings- og placeringsevner er på højt niveau, og kan han blive bedre til at koncentrere sig når det brænder på, kan han blive seriøst stærk i fremtiden.

Umiddelbart virker Southgate til at være med glad for Walker, men veteranen fra Manchester City, får ikke meget spilletid, da Cancelo ser ud til at have sat sig tungt på højre back pladsen, og det kan gå hen og blive et stort problem for en af landsholdets mest rutinerede spillere, der dog ganske givet kommer med i bruttotruppen til EM.

Harry Maguire (27 år) Manchester United
Sparkefod: Højre
Højde: 194 cm.
Info: Den velnok fysisk stærkeste centrale forsvarsspiller i hele Premier League, er efterhånden indbegrebet af stabilitet, illustreret ved at han i 2020 var den spiller der spillede flest kampe af samtlige i de 4 primære ligaer i Europa. Stærk som en bjørn, eminent i hovedspillet, ikke mindst defensivt, og med en fremragende indstilling. Man kunne dog efterlyse et bedre overblik og en markant bedre teknik, men han klarer sig med sine relativt primitive dyder som man husker tilbage fra Terry Butcher tiden i engelsk landsholdsfodbold.

John Stones (26 år) Manchester City
Sparkefod: Højre
Højde: 189 cm.
Info: Til trods for at han “kun” har spillet 39 landskampe, er han forunderligt nok en af holdets mest rutinerede spillere, og efter at han har fået en opblussen på klubplan, virker hans plads som Maguires makker, stensikker.

Han er en kropsstærk spiller med en fin speed, glimrende boldbehandling og suverænt hovedstød, og skal man pege på en decideret svaghed, er det måske hans psyke som indimellem spiller ham et puds. Kan han få styr på den del af sin personlighed, vurderer jeg det centrale forsvar som en af holdets stærkeste steder.

Ben Chilwell (24 år) Chelsea
Sparkefod: Venstre
Højde: 178 cm.
Info: Chilwell er en virkelig interessant type, som efter skiftet til Chelsea kun burde blive bedre, da han nu må formodes at få masser af europæisk fodbold i kroppen. Han er hurtig, boldsikker og bestemt ikke bange for at gribe ind i hårde fysiske dueller, selvom han ikke er den største og bredeste type. Vi har umiddelbart ikke at gøre med fortidens topbacks som Kenny Sansom eller Ashley Cole m.fl., men potentialet er stort, og vi kan sagtens risikere at stå med en international stærk back om få år.

Jordan Henderson (30 år) Liverpool
Sparkefod: Højre
Højde: 187 cm.
Info: Sammen med Sterling, er den dynamiske Liverpool midtbane landsholdets mest rutinerede spiller, med 58 landskampe, og efter 10 sæsoner i et særdeles kompetetivt miljø, hvor han tilmed er anfører og førerhund, må man nøgternt konstatere at Southgate her har en af sine absolutte grundsten på holdet.

Henderson har vundet store titler, har prøvet meget, og været med omkring landsholdet i mange år, og det er vitalt for holdet, at den alsidige defensive midtbanemand, er 100% fit for fight, når det går løs til sommer.

Mason Mount (22 år) Chelsea
Sparkefod: Højre
Højde: 178 cm.
Info: Det er ikke hver dag at akademi spillere går hele vejen i Chelsea, men Mount er en af dem der ser ud til at have klaret springet, efter udlejning til både Vitesse og Derby, har han i nu et par sæsoner spillet fast for holdet, og selv efter flere nye køb i sommers, holder han fast i sin plads, hvilket naturligvis er til gode for landsholdet.

Mount er en klog spiller, med en fremragende teknik, og han har en stor arbejdsradius, kender vejen til målet, og har et eminent blik for spillet. Får han en hurtigtænkende makker på landsholdets midtbane, kan det blive en enorm fordel for holdet.

Phil Foden (20 år) Manchester City
Sparkefod: Højre
Højde: 178 cm.
Info: Vi har her at gøre med et potentiale som kan medføre at Foden bliver en af Englands helt store spillere, også historisk set. Efter nogle sæsoner uden ret meget spilletid, er han i denne sæson blevet et fast element på Peps hold, og han bliver simpelthen bare bedre og bedre for hver uge føler man.

Om han allerede nu er klar til at være den offensive playmaker for Southgates mandskab, er ikke til at sige, men det skal i hvert fald forsøges i kampene frem mod selve EM, for hvis det kommer til at lykkedes, står man med en af Europas nye lysende unge stjerner her.

Raheem Sterling (26 år) Manchester City
Sparkefod: Højre
Højde: 170 cm.
Info: Mens defensiven hos England ikke virker 100% overbevisende, så må man sige at Southgate offensivt står med flere særdeles gode kort. Sterling er en af disse “gode kort”, og den driblestærke Manchester City spiller, kan med fordel benyttes i begge sider. Her har jeg placeret ham i højre side, da Rashford er i modsatte side. Det kunne sagtens være omvendt, eller man kunne placere Sancho her, og Sterling modsat. Uanset hvad har man stærke teknisk velfunderede spillere, der ved hvor modstanderens mål står.

Sterling nærmer sig 60 landskampe, og mange føler han har været med i en evighed, men det er så også hans sæson nr. 10 i Premier League, hvor han snart runder 300 liga kampe for først Liverpool, og de seneste 6 sæsoner i Manchester City.

Marcus Rashford (23 år) Manchester United
Sparkefod: Højre
Højde: 185 cm.
Info: Velnok Premier Leagues hurtigste spiller, hvis største minus er at han for ofte brænder selv åbenlyse chancer. Det er åbenlyst at han stadig mangler en del rent “killer” mæssigt, men til gengæld er han en sindsyg farlig kantspiller, som samtidig kan skære ind i banen, og med ham og Sterling på hver fløj, er der ikke mange hold der kan dæmme 100% op, og da slet ikke med målkongen Kane i front!

Harry Kane (27 år) Tottenham
Sparkefod: Højre
Højde: 188 cm.
Info: Det supermålfarlige es, som England længe har været afhængig af, blev topscorer til VM 18, og 2 gange foreløbig i Premier League, og med 32 mål i 51 landskampe, ved han bestemt hvor modstandernes mål er placeret.

Han er anfører for holdet, og den absolutte nøglespiller, som simpelthen ikke må rende ind i en af de irriterende skader, han desværre ofte får et par gange hver sæson. Er han helt klar til EM, kan han næsten alene (alt er relativt) bombe holdet langt!

Mit bud i skrivende stund på deres 23 mands trup ser således ud:
Målmænd: Jordan Pickford, Nick Pope og Dean Henderson.
Forsvar: Trent Alexander-Arnold, Kyle Walker, Ben Chilwell, Luke Shaw, Harry Maguire, John Stones, Eric Dier og Joe Gomez.
Midtbane: Jordan Henderson, Mason Mount, Jack Grealish, Declan Rice, Phil Foden og Jude Bellingham.
Angribere/wing: Harry Kane, Marcus Rashford, Raheem Sterling, Jadon Sancho, Dominic Calvert-Lewin og Mason Greenwood.

Ud fra ovenstående vil de 11 startende blive placeret som herunder:

Man kan også gå ind og justere midtbanen således, at Declan Rice placeres som decideret 6èr med sin primære funktion foran det centrale forsvar, og så med Jordan Henderson som felt til felt spiller, dvs. en bevægelig 8èr, hvor han i realiteten vel egentlig er bedst.

Som omtalt ynder Southgate også at stille op i et 3-4-3 system, hvor det så vil blive Eric Dier der vil danne 3-mands bagkæde med Stones og Maguire, med Arnold og Chilwell på kanterne, og så igen med Rice ind som en defensiv midtbane foran 3-mands forsvaret.

Mulighederne er mange, og det er en relativ bred trup som Southgate råder over, med svagheden nok på målmandsposten + det centrale forsvar, hvor hverken Stones eller Maguire altid fremstår som de mest stabile spillere.

Styrker:
– Meget hurtige og teknisk stærke wings
– Kane scorer altid
– Rutine fra store klubber hos de fleste spillere
– Sammenspillet stamme

Svagheder:
– Målmandsposten
– Ustabilitet i det centrale forsvar
– Generel træthed ovenpå en lang sæson

Til sidst en række subjektive og objektive facts:

Antal spillere på “Hylde 1”: (6) Trent Alexander-Arnold, Phil Foden, Raheem Sterling, Marcus Rashford, Jadon Sancho og Harry Kane.

Særligt store talenter: Phil Foden, Mason Greenwood og Jude Bellingham.

Stats ift. modstandere i EM gruppen:
Vs. Kroatien: 10 opgør med 3 nederlag, 2 remis og 5 sejre til England.
Vs. Skotland: 114 opgør med 41 nederlag, 25 remis og 48 sejre til England.
Vs. Tjekkiet: 4 opgør med 1 nederlag, 1 remis og 2 sejre til England.

Antal deltagelser i EM: (9): 68, 80, 88, 92, 96, 00, 04, 12 og 16.

Bedste resultater: Bronze i 68 og delt 3/4 plads i 96.

Flest EM mål: Alan Shearer (7).

Top 5 kampe nogensinde for England:
1. Peter Shilton 125 kampe
2. Wayne Rooney 120 kampe
3. David Beckham 115 kampe
4. Steven Gerrard 114 kampe
5. Bobby Moore 108 kampe

Top 5 mål nogensinde for England:
1. Wayne Rooney 53 mål (120 kampe – snit på 0,44 mål pr. kamp)
2. Sir Bobby Charlton 49 mål (106 kampe – snit på 0,46 mål pr. kamp)
3. Gary Lineker 48 mål (80 kampe – snit på 0,60 mål pr. kamp)
4. Jimmy Greaves 44 mål (57 kampe – snit på 0,77 mål pr. kamp)
5. Michael Owen 40 mål (89 kampe – snit på 0,45 mål pr. kamp)

Konklusion: Man må sige det er en relativ taknemmelig gruppe, som England er havnet i, og uanset “familie relationerne” med Skotland, bør Southgates udvalgte kunne besejre et ganske primitivt landshold. Viceverdensmestrene fra Kroatien kan derimod godt gå hen og blive en stor “mundfuld”, men det er efterhånden et aldrende landshold som Modric styrer, og også her bør England være overlegen. Tjekkiet må simpelthen ikke volde et titelaspirerende hold problemer, og således tipper jeg at England styrer sikkert mod en gruppesejr.

Overordnet set vil jeg mene dette mandskab, har niveau til en 1/2 finale, så alt under det vil i mine øjne være et skuffende resultat, og på “dagen” er det bestemt ikke umuligt at gå hele vejen, men storfavoritter er de dog ikke.

Tak fordi du læste med endnu engang, og nu skulle du være blevet klogere på Portugal og England, og på gensyn til næste fokus land 😉

Mvh.

Torben Aakjær
KBH, 16.02.21

Torben Aakjær