ÅRETS FODBOLDSPILLER I DANMARK?

Et landskampsår, der har været hektisk på (lidt for) mange måder, nærmer sig sin afslutning, og i skrivende stund resterer blot et par fredsommelige opgør, som målt på den sportslige skala, vel dårligt kan kategoriseres som “kampe”. Modstanderne er en flok deltidsarbejdere fra en vindblæst ø-gruppe af vulkansk oprindelse, midt ude i det nordatlantiske ocean, og en mindre selvstyrende nation, hvor mænd går i kjoler, og et land som på en god dag, udgør en mindre part i det forenede Storbritannien. Aka Færøerne og Skotland! Bevares Skotland havde engang (for mange år siden) spillere som Denis Law, Kenny Dalglish og Billy Bremner, men i vore dage er deres største navn vel Scott McTominay hvilket formentlig illustrerer min pointe. Nedturen på de kanter har været mere lodret, og endnu mere konsekvent, end vi her i Danmark ser statsministeren lire røverhistorier af!

Den danske VM kvalifikation er, ikke overraskende, sikret for længst, ja det var den vel allerede i samme øjeblik bolden blev givet op i Tel Aviv, hvor Israel på et 1/5 fyldt Bloomfield Stadion tilbage i marts måned, tog imod Hjulmands udvalgte svende. Det er ikke Danmarks skyld, overhovedet ikke, men 32 deltagere til et VM er simpelthen for meget, hvilket bevises hvis man kigger på ikke kun “modstanderne” i Danmarks, men også i de fleste andre kvalifikations grupper. I bestræbelserne på at udvande elitær fodbold, havde verdensforbundet af mere eller mindre korrupte personager, kaldet FIFA, for mange år siden, besluttet at den turnering, som siden 1930 har været enhver blot nogenlunde ambitiøs fodboldspillers hedeste drøm, skulle devalueres. Verdensmesterskabet (VM) i fodbold er, eller rettere var for de få – de bedste – de ypperste – de mest stræbsomme – eliten kort sagt.

Det var i datid, for i vore dage er VM på vej til at blive et pengejonglerende, og lidt for festligt omvandrende cirkus, illustreret ved at det forestående VM afvikles i en menneskefjendsk og fanatisk miniputstat, sølet ind en blanding af olie, blod og korruption, en stat hvor fodbold, sport, glæde og sammenhold, er ikke bare fremmedord, men nok nærmere fyord, og en stat som har mindre interesse i menneskeliv, end undertegnede har i at glo på pigebold, håndbold og/eller ja at se maling størkne….

Qatar og alt hvad denne modbydelige lille tilsandede stat står for, har intet med fodbold at gøre, men grådighed og selvpromovering, har medført at ørkensheikerne har fået tildelt det ypperste hverv indenfor verdensfodbolden, mens FIFA topdrengenes lommer fyldes til bristepunktet med blodpenge. Hvad Qatar dog ikke skal have skyld for, er at man sideløbende med de senere års besynderlige beslutninger i FIFA, tillige efterhånden har udvandet “eliten – det ypperste fodbold for de få” – i det der partout skal hele 32 nationer med, fordelt på 5 eller 6 (afhænger af kvalifikation) kontinenter. 32 lande, eller 1/6 af alle officielle nationer på verdensplan (den officielle holdning i Danmark er at der findes 195 lande, inklusiv Taiwan og Vatikanstaten som uafhængige stater). Hver sjette land lyder måske ikke så voldsomt, men kigger man på niveauet, eller rettere mangel på samme hos langt de fleste af disse lande, så er det udelukkende pga. fordelingen af kvalifikations-kampene, at der overhovedet kommer nogen med fra kontinenter som Asien, Nordamerika (undtaget USA og Mexico) samt Oceanien. Vi mangler vel bare at inkludere Anarktis i “festen”, så har man både været inkluderende og fællesskabssøgende! Man kan sige det kort, skulle der dukke et eller andet hidtil ukendt folkefærd op på Anarktis, som jo officielt er det syvende kontinent, og betaler de nok med penge, ja så vil man indenfor få år også se dem deltage i VM, eller i hvert fald kvalifikationen. Betaler de nok, stryger de direkte til slutrunden, det skal ikke hedde sig 😉

Men nok om blodpenge, menneske fjendskhed og Anarktis, for det som denne artikel rent faktisk skulle handle om, er hvem der har været den bedste fodboldspiller i Danmark anno 2021. I alt er der spillet 16 landskampe fordelt på 8 VM kvalifikations kampe, 2 venskabskampe og endelig 6 kampe fra sommerens EM. Det har resulteret i 12 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag, og målscoren i dansk favør er 42-8.

Hjulmand har benyttet 32 spillere i de 16 kampe, hvoraf kun Kasper Schmeichel har medvirket i dem alle. Målene er scoret af 18 forskellige spillere, hvilket rent faktisk er rekord i den danske fodboldhistorie, og topscoren er (indtil videre) Joakim Mæhle med 5 mål.

Når alle kampe er afviklet, vil jeg udfærdige en artikel med mere dybdeborende statistikker, så jeg vil hoppe retur til denne artikels overskrift, nemlig hvem der af disse 32 spillere, der så rent faktisk har været Danmarks bedste spiller. Jeg har ikke fantasi til at tænke mig til at de resterende kampe ændrer på helhedsindtrykket. Skulle det mod forventning ske, må jeg til tasterne igen 😉

Jeg har egenhændigt plukket en håndfuld spillere ud, som jeg mener har været de bedste i 2021, og det er (i tilfældig rækkefølge):

Simon Kjær (32 år) AC Milan / 117 landskampe / 5 mål
2021: 15 kampe – 2 mål
Har de senere år udviklet sig til en solid spiller, der yderst sjældent præsterer under niveau, og som ikke mindst qua erfaring, overblik og lederegenskaber, er holdets krumtap. Han kompenserer manglende teknik og hurtighed, med sin placeringsevne, fornemmelse for spillets udvikling og ikke mindst evnen til at dirigere medspillerne. Eksemplarisk kaptajn, der inden 2022 er omme, formentlig topper alle tiders danske landskampsliste! Er tillige en stabil og sikker straffesparksskytte, går sjældent i panik, og holdt hovedet højt under Eriksens triste deroute i sommers.

Mikkel Damsgaard (21 år) US Sampdoria / 13 landskampe / 4 mål
2021: 12 kampe – 4 mål – 6 assist
Efter nærmest i årtier at have “skreget” på en spiller, som bare kunne tage 3 på foden med en badebold, dukker den lille sjællænder pludselig frem af nærmest ingenting, og selvom han bestemt ikke er en nøglefigur for sin italienske klub, har han i landsholdsregi grebet chancen ovenpå Eriksens farvel. Ikke at de på nogen måder er sammenlignelige som spillertyper, men med Hjulmands hjælp, har Damsgaard hurtigt vist sig at være en decideret nøglefigur for et hold, der mere pga. slid, fight, fysik og indstilling fremfor teknik og visionære ideer, har klaret sig fremragende. At han tilmed kan score flotte mål fra distancen, gør at han står godt i billedet til at være 2021`s danske åbenbaring.

Joakim Mæhle (24 år) Atalanta Bergamo / 21 landskampe / 7 mål
2021: 15 kampe – 6 mål – 1 assist
Han er vel det man kalder en moderne wingback, og for Danmark lige så revolutionerende, som da en vis Wim Suurbier i 70èrne, ødelagde noget nær alle kridtstreger på diverse tyske stadions. Op og ned af sidelinien, ikke bange for at deltage i samspil med midtbane og angribere, boldsikker nok til at snørre modstanderen, og fræk nok til at gå helt ind i feltet, hvor han tilmed “ved” hvor kassen står, illustreret ved at han sensationelt (for sin position) muligvis slutter som Danmarks topscorer for et helt kalenderår. Det tror jeg ikke er sket før!

Pierre-Emile Højbjerg (26 år) Tottenham Hotspur / 52 landskampe / 4 mål
2021: 14 kampe – 1 mål – 5 assist
Faste læsere af mine artikler, blogs, klummer og diverse indlæg, kender til min aversion, eller rettere tidligere aversion, mod den kompakte midtbanemand. For få år siden havde han ikke hovedet med i sin fodbold. Han mindede til forveksling om en der havde fået storhedsvanvid pga. sine tidlige kampe for selveste Bayern München, og det var en befrielse da Hareide tilsyneladende havde den samme mening. Så dumpede Højbjerg ned igennem de europæiske klub hierarkier, og efter at havde været anfører og lært at “arbejde for føden” i Southampton, blev han overraskende, men skulle det vise sig, berettiget køb af Tottenham, hvor han tydeligt har fundet sig til rette. Dette til glæde for først og fremmest ham selv, men bestemt også for landsholdet, hvor han indenfor de seneste 12-18 måneder har udviklet sig en top 3 nøglefigur.
Jeg vurderede at han var Danmarks bedste spiller under EM, og han bliver en af de svære at se bort fra i afstemningen om at blive Danmarks bedste spiller i 2021.

Andreas “AC” Christensen (25 år) Chelsea FC / 52 landskampe / 2 mål
2021: 15 kampe – 1 mål
Han er vel det man kan betegne som en diametral modsætning til Højbjerg. Selvom han kom til Chelsea som helt ung, virkede det bestemt ikke som om han tog “skade” fra start. Han var næsten for forsigtig, men selvom han stadig ikke opfører sig som en Mario Balotelli eller Nicklas Bendtner (!), så har regelmæssig spilletid for klub- og fast spilletid for landshold over længere tid, medført at han i den grad er vokset til i dag at være en virkelig fremragende spiller. Han mangler fart i fusserne, kræfter i overkroppen og er generelt pivringe på hovedet, men han er altid rolig på bolden, virker særdeles kløgtig og velovervejet, og så har han lagt de alt for mange småskader fra sig, som han tidligere hen tydeligt blev hæmmet af. EM var for mig at se hans gennembrud for Danmark, og der hersker ingen tvivl om at han i dag er lige så sikker i start 11èren hos Hjulmand som f.eks. Kjær og Højbjerg. Det er fortjent.

Det var gennemgangen af den kvintet som jeg vurderer som toppen af 2021 landskampsåret, set på individuel plan.

Jeg tager ikke stilling til hvem der har været den bedste, men det kan vi gøre sammen på afstemningssiden: “FODBOLD AFSTEMNINGER” – hvor du skal sætte dit hak ved en af kandidaterne, og i kommentar feltet meget gerne begrunde dit valg.

God fornøjelse – tænk dig nu om – tak fordi du læste med – og på genlæs 😉

KBH (DK) 08.11.21

Torben Aakjær